Annina - i syv sind....

Her kan du præsentere dig selv
Forumregler
Her kan du præsentere dig selv for de andre brugere af forummet. Vil du møde andre med stomi, så deltag i arrangementerne hos din lokalforening
Annina
Indlæg: 22
Tilmeldt: 16. mar 2007 12:50

Annina - i syv sind....

Indlægaf Annina » 16. mar 2007 13:54

Hej alle :)

Jeg hedder Annina og fylder netop i dag 55 år. Om jeg også fylder 56 vil fremtiden vise.... lige netop nu er jeg i syv sind og føler ikke, at der ikke er meget hjælp at hente medmindre jeg i den grad giver køb på min selvrespekt og overlader mig i hænderne på et hospital jeg ingen tillid nærer til.

Det korte af det lange er at jeg er gået med en uopdaget adenom kæmpepolyp i endetarmen i mindst 6 år. Og dette på trods af at jeg passede mine kontrolbesøg på en gastrokirurgisk klinik til punkt og prikke. Nogle småpolypper er blevet opdaget og fjernet, men netop den største og værste "gemte" sig således at speciallægen kunne ikke få øje på den. Nu er manden gået på pension og den ny læge, der havde overtaget klinikken kunne altså godt finde skurken.

Jeg vil gerne skrive lidt mere detaljeret senere, men her i "præsentationen" vil jeg gerne forklare hvorfor jeg havde tilmeldt mig her hos jer.

I første omgang vil jeg meget gerne bede om information hvor i verden og hos hvem kan jeg regne med en god behandling i forbindelse med den endetarmsoperation jeg burde have foretaget for længe siden.... Det hospital jeg i første omgang er blevet henvist til er Roskilde Sygehus, hvilket under to tidligere indlæggelser (1978 operation i skjoldbruskkirtelen og i 2000 discus prolaps) er jeg blevet budt på ualmindeligt stygge oplevelser med både læger og plejepersonale. Selv om der er gået mange år siden - kan jeg se at jeg fortsat er mærket af disse to ophold og ydermere oplever jeg lignende "hårdhed" og "døvhed" jeg så godt kan huske fra før.

Der må dog retfærdigvis siges, at jeg på ingen måde er en drøm af en patient for en læge.... Jeg er generelt meget selvhjulpen og har overvundet Skæbnens adskillige stormløb på mit liv indtil nu. Jeg undersøger tingene altid nøje og driver ikke blot med strømmen. Jeg har spørgsmål og jeg vil høres når en situation udvikler sig afgørende for min videre tilværelse. Så nej, jeg er sikkert slet ikke så compliant som offentlige systemer inkl. lægerne stiller krav om.

Jeg har dog forsøgt efter bedste evne at acceptere denne henvisning og har klaret allerede 4 undersøgelser på RAS... uden dog at komme en løsning nærmere.

Jeg fik besked på at jeg måske - måske ikke har kræft; jeg har gennemgået adskillige undersøgelser (røntgen, ultralyd, MR, blodprøver m.m.); jeg fik at vide at selv om 4 hold biopsier siger "ikke kræft" (endnu?) - "ligner det kræft alligevel"; jeg fik at vide at jeg "nok" skal have endetarmen fjernet fordi "omgivelserne ser ikke for godt ud"; jeg blev også indkaldt til en ekstraundersøgelse der skulle foretages i fuld narkose - hvilken jeg ikke kunne møde op til, da jeg samme morgen har fået et megaanfald af migræne og efterfølgende har jeg modtaget et brev fra overlægen, hvor han bad mig om at møde op til en snak.... Det gjorde jeg så - blot for at møde endnu en læge, der bad om lidt tid til at skimte min journal "fordi han kendte mig jo ikke"..... Jeg spurgte ham så, hvilken råd og vejledning jeg så kan regne med at modtage fra ham efter at han havde brugt 5 minutter på at skimte min journal.... Så dygtig er der ingen der er - siger jeg bare :( . Jeg har derfor udvandret og nu aner jeg ikke mit levende råd :(

En hurtig gennemgang af økonomien viser, at jeg ikke skal regne med, hurtigt at kunne rejse 80.000 kroner en behandling og operation på privathospital koster i rede penge.... Faktisk befinder jeg mig nu i en slags døs, hvor jeg næsten er blevet ligeglad med det hele. Godt nok ligger depression ikke til mig og det jeg føler minder mest om en ulmende vrede og en overmenneskelig selvkontrol der så bringer mig i en eller anden slags diffus sindstemning, der minder meget om apati - for hvad sørren skal man gøre når man ikke kan fatte skyggen af tillid til det hospital og hospitalets ansatte.... som jeg opfatter som værende "hårde" og "døve"...

Siden jeg slog i bordet hos (den nye) speciallæge i december 2006 - er der jo gået snart fire måneder uden at jeg er kommet videre og uden at jeg aner hvad præcist jeg fejler og om jeg overhovedet overlever. I hvert eneste andet tilfælde ville jeg forlængst have overladt mig selv i hænderne på lægerne, men bare tanken om at blive fuldt bedøvet af læger der ikke lytter og udstråler i den grad ringe interesse for hele patienten.... det er lige før at jeg frygter dem mere end sygdommen. Fordi denne reserverede og afstandstagende holdning "fortæller" mig, at den slags mennesker kan godt og fortrinligt leve med deres fejl og dette betyder så i min optik - at de vender ikke vrangen ud på dem selv bare fordi jeg er syg og i nød....

Jeg har prøvet at lede og se efter på Nettet, hvor her på Sjælland er læger/steder man kan regne bedre med at modtage en behandling hvor man kan mærke bare lidt mere, at man kærer sig om patienten og kan sit kram.... Jeg har besøgt flere hjemmesider, men selv om jeg ikke anser mig selv for at være helt u-kvik - må jeg indrømme, at oplysningerne er så upræcise og kryptiske at jeg tror ikke jeg ad denne vej kan finde en brugbar (for mig) info...

Håber nogen herinde kan forholde sig til ovenstående og på denne baggrund evt. råde mig til, hvor i verden jeg kan prøve lykken, gerne med bedre held end hidtil. På forhånd tak :?

Kimmie
Indlæg: 50
Tilmeldt: 6. mar 2007 19:14
Årgang: 1987
Stomi siden: 2003
Geografisk sted: Ishøj
Kontakt:

svar

Indlægaf Kimmie » 16. mar 2007 15:38

Hej Annina..
Sikke en tur du har været igennem der :( Jeg kender alt for godt det med dårlig behandling.. Jeg går på Køge sygehus, og snakker meget med en læge ved navn Lars Munck.. Han er utrolig dygtig.. jeg ved ikke om der kunne være en mulighed i ham, måske??

Hilsen Kimmie

Mette
Indlæg: 33
Tilmeldt: 31. jan 2007 16:04
Geografisk sted: København
Kontakt:

Indlægaf Mette » 16. mar 2007 18:45

Først og fremmset - tillykke med fødselsdagen :D og velkommen til.

Jeg har haft en god oplevelse på Herlev hvor jeg i starten af februar måtte fejre min fødselsdag efter at havde fået lavet en stomi. Gik i første omgang i deres daghospital - Medicinsk Gastroenterologisk Dagsafsnit, hvor der er et rigtig sødt personale (4 faste sygeplejesker + nogle læger) som gør meget for patienterne. Sygeplejesker, synes jeg, hurtigt kom til at kende en og var på fornavn hvilket gør man føler sig tryg.
Efter ca. 2 måneder der med undersøgelse blev en operation besluttet og også under dette forløb har jeg været tilfreds. Det er selvfølgelig aldrig sjovt, men synes personalet på mave/tarm kirurgisk afdeling var super søde og dygtige. Og det virkede ikke som om de blev sure hvis man stillede spørgsmål.
Det eneste negative er selvfølgelig ventetiderne, men de er vist lange over alt :(

Måske du kan bruge det og håber det bedste for dig
Mette

Peter Sørensen

Hej Annina

Indlægaf Peter Sørensen » 16. mar 2007 18:57

Hej Annina

Først og fremmest ,Tillykke med de 55 år.

Jeg tror de allerfleste gennem deres tid som patienter, har været udsat for sundhedspersonale, hvor kemien bare ikke er der, desværre er der andre patienter ,der harmonerer godt med de samme personer, så jeg synes det er utrolig svært, at anbefale den ene afdeling/hospital frem for en anden.
Der er også stor udskiftning af personale , samt i øjeblikket selve sundhedssektoren , med de nye regioner,så en afdelings kultur kan være ændret på få uger.

Hvis du føler at du ikke bliver hørt, eller behandles forkert eller dårligt, så kan du henvende dig til hospitalets patientvejleder, de er der for vores skyld, og er med på alle de muligheder der er for at skifte sygehus.

Konkret ved jeg at familiær adenomatøs polypose registeret for hele Danmark er på Hvidovre Hospital , og at du formentlig ved at ringe til dem kan få at vide, hvor man behandler flest patienter med adenome polypper.

POLYPOSEREGISTRET
Gastroenheden, Kirugisk sektion
Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre
Tlf.: 36 32 22 36. Fax.: 36 32 32 00

Du kan også gå ind på dette link og bestille eller downloade Patientens bog, en vejledning med gode råd til at få et samarbejde i gang mellem patient og læge.

http://www.trygpatient.dk/Default.asp?ID=134

Annina
Indlæg: 22
Tilmeldt: 16. mar 2007 12:50

Re: svar

Indlægaf Annina » 17. mar 2007 23:32

Kimmie skrev:Hej Annina..
Sikke en tur du har været igennem der :( Jeg kender alt for godt det med dårlig behandling.. Jeg går på Køge sygehus, og snakker meget med en læge ved navn Lars Munck.. Han er utrolig dygtig.. jeg ved ikke om der kunne være en mulighed i ham, måske??

Hilsen Kimmie

Tak skal I have alle tre :)

Jeg har taget en fridag fra tankerne, uden dog at det havde hjulpet stort på mylderet :lol: , og tak for fødselsdagshilsner. Håber det ikke er min sidste :wink: . Ret meget kommer an på hvad jeg gør fra næste uge af....

Kimmie - er meget glad på dine vegne for at Lars Munck ikke er døv som de læger jeg hidtil havde talt med.... men RASK ligger jo i samme region og mig bekendt "deler" læger med RAS - så jeg vil nok ikke turde at udfordre det kollegiale.

Mette - sikken en god oplevelse og ideèn med Daghospitalet kunne jeg virkelig bruge til noget. dog - mig bekendt - enten findes det ikke på RAS eller - man havde skønnet at jeg har det bedre med at møde op til uforberedte læger med undtagelse af HO, der dog ikke var tilstede for mig hver gang, hvilket blev vist nok en del af problemet.

Peter - du har ret i at kemien spiller en stor rolle under en indlæggelse...selv om i min verden burde den ikke gøre det. Ikke i forhold til de mennesker, der i kraft af mit professionsvalg er afhængige af min assistance. Så må personlige nykker vige og jeg må leve op til det ansvar jeg havde påtaget mig den dag jeg valgte min levevej. Dette burde være en obligatorisk mantra for personalet på RAS og dette mener jeg efter endnu en gang havde oplevet dette hospital indefra.

Det er meget muligt at jeg er særligt overfølsom og at jeg selv fremmaner fortidens spøgelser - men derfor er det ikke mindre reelt, at man må, som sundhedspersonale være klar over, hvor dybe spor deres aktiviteter kan sætte i et menneske, der i den grad er blevet overrumplet af en ekstrem dårlig behandling hvor den eneste udvej man så dagen efter en operation var at udvandre - hvis man ikke skulle pådrage sig den specielle trauma der følger med at blive behandlet som en dørmåtte.

Morgenen efter at jeg blev opereret i min skjoldbruskkirtel havde jeg det virkelig slemt og alle hormoner rasede i kroppen på mig i fuldkomment kaos. Jeg ville bare så gerne blive under min dyne og helst sove fra det hele, men sygehjælperen ville oprette sengen og da jeg bad om at blive ladt i fred i sengen og forklarede hvorfor - blev der trukket i lagenoverliggeren så kraftigt at jeg faldt ud af den høje seng på gulvet og alle mine shunter røg ud af mine vener... Tror du at der var nogen af de forbipasserende der havde hjulpet mig op? Eller at nogen ville lytte når jeg på stedet klagede til overlægen over hændelsen? Nope. Ingen af delene. Og så var det at jeg kunne ikke udholde tanken om at blive blandt disse mennesker et sekund længere og tumlede ud af hospitalet, fandt en bus og kørte hjem igen med overfrakken på og resten af tøjet i en pose. Min egen læge var chokeret men heller ikke han fik noget ud af henvendelsen til RAS. Siden har RAS spøgt i min bevidsthed og jeg burde være klogere i denne omgang og burde have afvist på stedet speciallægens henvisning til netop dette sted. Min fejl.

Jeg sætter pris på din måde at anskue tingene på, selv om min oplevelse af samme er indtil videre anderledes. Jeg vil dog håbe at når jeg kommer ud af dødvandet igen - vil mine dårlige minder erstattes af bedre et andet sted. Ikke mindst derfor er jeg meget glad for infoen om POLYPOSEREGISTRET - jeg straks på mandag vil kontakte med spørgsmål om hvor de fleste patienter med adenome polypper behandles. Denne info er guld værd. Tak skal du have...

Patientens bog vil jeg også kigge på, selv om jeg lige pt kan have lidt svært med at "sluge" nødvendigheden af at skulle ligefrem "uddanne" mig til kontakt med lægerne, oven i det jeg i forvejen er udsat for i forbindelse med denne sygdom... Føles faktisk lidt omvendt. Specielt fordi jeg ellers ingen som helst problemer har i kontakten med andre mennesker, forudsat en gensidig respektfuld platform og lysten til ikke at overhøre hinanden. På den anden side - øvre grænse for at lære noget mere findes ikke, så jeg vil gøre et respektfuldt forsøg og se på det med åbent sind.

Endnu en gang - tak til alle for svarene.
Vi "snakkes" :)

Annina
Indlæg: 22
Tilmeldt: 16. mar 2007 12:50

Re: Hej Annina

Indlægaf Annina » 9. apr 2007 11:47

Peter skrev:Konkret ved jeg at familiær adenomatøs polypose registeret for hele Danmark er på Hvidovre Hospital , og at du formentlig ved at ringe til dem kan få at vide, hvor man behandler flest patienter med adenome polypper.

POLYPOSEREGISTRET
Gastroenheden, Kirugisk sektion
Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre
Tlf.: 36 32 22 36. Fax.: 36 32 32 00

Du kan også gå ind på dette link og bestille eller downloade Patientens bog, en vejledning med gode råd til at få et samarbejde i gang mellem patient og læge.

http://www.trygpatient.dk/Default.asp?ID=134

Kære Peter m.fl :D

Som jeg skrev andet sted her - er jeg blevet indkaldt til en forundersøgelse på hvidovre Hospital. Brevet kom kun få dage efter at den henvisende speciallæge havde afsendt henvisningen (jeg kom lidt sent i gang, da jeg skulle af med "apatien" først og denne var ikke så nem at ryste af) og indkaldelsen var vedlagt en del foldere med patientinformation for syge der opsøger Hvidovre Hospital.

Lad mig bare sige det på denne måde: hvis bare halvdelen af hvad der står beskrevet af hospitalets hensigter, patientrettigheder o.l. passer - kan jeg ikke komme et bedre sted :D

Hvad angår Patientens Bog - kan jeg kun sige følgende..... denne bog er med garanti ikke blevet testet på RAS, og hvis den alligevel var det - ja, så har RAS et problem. Et stort èt.

Jeg væbner mig nu med tålmodighed, udelader at male fanden på væggen hver gang min tarm vil "snakke med mig" og håber på at det bedste starter d. 23. april på Hvidovre Hospital.

Tak for råd og opmuntring :D

Annina
Indlæg: 22
Tilmeldt: 16. mar 2007 12:50

Re: Hej Annina

Indlægaf Annina » 30. jun 2007 15:35

Annina skrev:Jeg væbner mig nu med tålmodighed, udelader at male fanden på væggen hver gang min tarm vil "snakke med mig" og håber på at det bedste starter d. 23. april på Hvidovre Hospital.

Hej igen :)

Det blev nu ikke den 23. april idet jeg af en eller anden mystiks årsag satte mit kryds ved 23. april i en (gammel) kalender af år 2006 :oops: - og så var den aftale brændt af :oops: . At jeg ikke fattede mistanke ved at 23. april 2006 var en søndag - fatter jeg fortsat ikke. Jeg knækkede fingre og vidste ikke hvordan jeg nu skulle forklare mig, men få dage efter kom der en ny tid fra Hvidovre Hospital.... helt "af sig selv" og uden yderligere krav om forklaring.

Jeg mødte så til en ny forundersøgelse hos lægen Peter Hesselfeldt d. 11.juni og efter 5-6 minutter fik jeg besked på, at "det ser godt ud" og jeg skal møde op til en kikkertoperation i endetarmen d. 27. samme måned.

Den 27. juni var en onsdag. Operation var ikke tidssat endnu, men skulle foretages torsdag. Efter at indlæggelsesproceduren var gennemført blev vi enige om, personalet på sengeafsnittet og jeg, at der var ingen grund til at blomstre derinde en hel eftermidfdag og aften. Jeg kunne komme hjem igen, bare jeg huskede at faste fra midnat og rense ud med Klyx om morgenen.

Jeg valgte nu alligevel selv at rense ud på "min" måde idet jeg ved hvordan min fordøjelse fungerer og derfor ville jeg gerne sikre, at der ikke dukkede overraskelser op undervejs i operationen. Jeg har har taget 2 Toilaxer ved middagstid + 2 Toilaxer til om aftenen samt fastede fra kl. 20. Desuden en Klyx om aftenen og en anden Klyx tidligt om morgenen, før jeg skulle møde op på afdelingen kl. 07. På denne måde sikrede jeg mig, at min tarm begyndte ikke lige pludseligt "skyde løs" uden anledning, hvilket jeg havde mange og dårlige erfaringer med.... gennem adskillige år. Jeg har godt nok prøvet at forklare for sygeplejersken denne specielle "afvigelse" i forb. med min egen tarmfunktion, men da jeg så at vedkommende ikke kunne følge med hvad jeg mente, lod jeg det ligge og bare gennemførte den udrensning jeg selv mente var nødvendig og på denne måde var der kun clean slim tilbage i alle mine tarme, da jeg blev kørt på operationsstuen ved 10-tiden.

Som nævnt tidligere her i præsentation - sad min megapolyp med celleforandringer helt "forkert" hvorfor den er blevet overset gennem adskillige årlige kontrolundersøgelser på kirurgklinikken hos speciallægen. Denne placering har medført, at jeg skulle lægges i fuld narkose og i et leje "på maven". Ellers kunne de nøjes med an rygbedøvelse, men sådan skulle det så ikke gå. Jeg blev fuldbedøvet og så fosvandt hele verden når jeg nåede at tælle til 4....

Jeg vågnede på opvågningen 2 timer senere, tør i munden og helt uden en antydning af smerter af nogen art. De skulle nok komme senere, regnede jeg med. Jeg klamrede mig til mit bæger med vand og sugerøret og lod ingen tage det fra mig. Fik en dråbe efter dråbe ind og lidt efter lidt forsvandt mundtørhed. Jeg fik også drop i højre hånd, men plastbægret var min ven mest af alt på dette tidspunkt.

En time senere blev jeg kørt op på afdelingen og ventede på smerterne og blødning. De kom aldrig. Sygeplejersken, der kom med medicinvognen ville helst have at jeg slugte de to panodiler hun kom med, men da jeg kun og udelukkende bruger salicylsyre-præparater ved mildere smerter, og vil end ikke se i retning af panodiler (o.l.) da jeg ved, at de på sigt ødelægger leveren samt - havde jeg jo ingen smerter - takkede jeg pænt nej alligevel. Denne søde dame var godt nok forvirret over min "smertefrihed", men lod mig så ligge i fred efterfølgende.

Omkring kl. 15 var jeg fortsat vågen og smertefri. Drop-posen var tom og jeg havde fortsat ingen mèn af dagens begivenheder. Mine medpatienter fattede ikke en brik og det gjorde jeg heller ikke selv. Jeg havde trods alt ligget i fuld narkose og "mistede" 6-7 cm af endetarmen tidligere på dagen.... og alligevel var jeg "sund og rask" som om jeg slet ikke var opereret. Jeg mente så, at der var ingen grund til at optage en seng på en travl afdeling med mange virkelig syge mennesker, der ikke engang kunne gå på toilettet eller spise selv... Jeg fremførte mit ønske om at komme hjem samme dag og noget senere kom en sygeplejerske ind og sagde, at hvis jeg havde det godt nok kunne jeg sagtens komme hjem igen. Jeg fik så travlt med at pakke sammen, at jeg glemte at spørge om hvordan med afføringen, om jeg skulle/kunne bruge noget for at sætte gang i tarmene igen eller om der var nogen diæt jeg skulle følge. Det tænkte jeg når jeg sad i min bil igen og var ved at køre ned på motorvejen mod Rødby. Men hvad sørren.... Internettet er jo opfundet. Jeg ville nok finde ud af det alligevel.

Resten af dagen var forløbet fint og jeg havde det bedre og bedre, selv om jeg hostede lidt rigeligt - sikkert resterne af narkosen skulle ud af lungerne..... Derimod dagen efter, da jeg vågnede op om morgenen - havde jeg det som om jeg ikke alene var mørbanket, havde lungebetændelse og influenza - alt sammen på en gang.... Hele min krop værkede som når man alvorligt overtræner og min temperatur var steget lid til lidt over 37 grader. Men altså fortsat ingen smerter eller blødning fra tarmen.

Det blev så en hel dag i sengen, men varm kaffe og te og med lidt chokolade af og til. Jeg havde ikke lyst til at spise og min edetarm havde det fortsat perfekt. Ingen smerter og intet andet ubehag, end disse influenzalignende symptomer. Jeg fik en Kodamid for hovedpine 3 gange denne dag (i går 8) ) og ellers hentede min søn Magnesia-tabletterne på apoteket for mig og så begyndte jeg at indtage dem - en ad gangen + en masse vand, at par gange denne dag. Det skulle nok få gang i min tarm og dette uden at det blev for fast.... Tanken om at min endetarm var blevet forkortet og at den var syet sammen hele vejen rundt - gjorde mig ekstra forsigtig. Det skulle nok komme altsammen. Om natten skulle jeg op en enkel gang og skifte alt sengelinned og nattøj ud, da det hele sejlede og var til at vride ud.... Jeg følte mig svag og fint tilpas.... Det skulle nok gå :)

Og så sidder jeg her i dag, lørdag, 2 dage efter operationen. Jeg fik en sen morgenmad. Min temperatur er nede på 36,6 og jeg føler mig fortsat svag, men på en "hyggelig" måde. Jeg har ingen smerter, ingen blødning og min tarm begynder at komme så småt i gang.... Hurra for Magnesia-tabletterne !

Jeg skal til efterundersøgelserne hver tredje måned på Hvidovre resten af året og hvis "klumpen" skulle vise sig at indeholde noget ondartet - bliver en behandling iværksat omgående. Men det vigtigste er, at "hovedpinen er ikke blevet kureret med at kappe hovedet af" dvs. jeg kom ud af hospitalet uden kolostomi på maven; uden at skulle lære at leve anderledes end før; uden at skulle prøve flere forskellige hjælpemidler før jeg fandt frem til dem, der var bedst for mig.... Havde jeg ikke i tide flygtet fra Roskilde Sygehus - havde jeg i dag været en stomist og i gang med at lære at leve på en helt ny måde.....

Jeg kan sagtens fortsat få anlagt en stomi, hvis min "klump" viser sig at indeholde noget ondartet - men nu har jeg en fair chance for også at beholde min endetarm og de oprindelige toiletvaner.... Havde jeg underlagt mig behandlingen på Roskilde Sygehus - havde jeg ikke skyggen af samme chance. Og hvis jeg skal være helt ærlig - tør jeg slet ikke tænke tanken til ende.... hvor mange andre mennesker, med en sygehistorie der ligner min - går i dag med en stomi, der kunne være undgået..... Udelukkende for min egen regning vil jeg fremføre min personlige overbevisning, at tarmsygdomme og RAS er ikke en god kombination. Godt vi har et frit sygehusvalg.

Jeg vil fortsætte med at være medlem af Stomiforeningen COPA og senere - vil jeg sprede budskabet om COPA gennem alle mine og andres hjemmesider.... Vi er nogle stykker "storsite-ejere" på Internettet og har i fælleskab over et par millioner unikke besøg over det sidste halvandet år.... så det skulle gerne række til en hel del nye støttetilmeldinger hen ad vejen 8) .

Mange tak for Jeres opmærksomhed og tilkendegivelser her og gennem PB`er. Det var og forbliver en god, varm og uundværlig hjælp under min vandring med sygdommen.

God bedring til os alle :D


Tilbage til "Præsentation af brugere"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster