arbejde

Her kan du debatere arbejde, sport og fritidsaktiviteter
Forumregler
Læs mere om livet med stomi. Husk også at Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning
steen

arbejde

Indlægaf steen » 30. maj 2007 19:54

Hej derude-
Er der nogen, som har haft problemer med at vende tilbage til deres arbejde efter operationen og få hverdagen til at fungere? Jeg er selv buschauffør og kan ikke få det til at hænge sammen det der med at skulle drikke 3 til 4 l om dagen samtidigt med at køre bus. For enten drikker jeg det, som jeg skal og render så meget på toilettet, at jeg både kører for sent og er vildt stresset. Eller også drikker jeg for lidt, kører til tiden, men nu med en hovedpine, der forværres i løbet af vagten, samtidigt med sidesting i højre side dukker frem og sommetider er der i flere uger i træk. Håber, at nogen ved lidt mere om det, end jeg gør. Hilsen Steen.

Peter Sørensen

arbejde

Indlægaf Peter Sørensen » 30. maj 2007 22:17

Hej Steen

Jeg synes det lyder som meget væske 3-4 liter i løbet af et døgn, man plejer at anbefale 2-2½ liter, ved ileostomi. se evt dette link.

http://www.dsr.dk/msite/text.asp?id=69&TextID=8435

Prøv at få en snak med stomisygeplejerske/læge omkring din væskebalance, det kan være du skal indtage lidt mere salt i kosten for at binde væsken, så det ikke bare suser ud i posen.

Det sidesting du omtaler i højre side, hvis det er helt oppe under ribbenskanten du mærker det, er der sandsynlighed for at det kan være galdesten, der kan optræde i forbindelse med kroniske tarmsygdomme, hvis det er crohn eller collitis ,du er opereret for, du skal nævne det for lægen .

steen

arbejde

Indlægaf steen » 1. jun 2007 06:55

Hej Peter.
Ja,jeg ved godt, at det er meget væske. Men det er nu engang det, der skal til for, at min hverdag går. i øvrigt blev jeg opereret sidste år. Ileostomi. Og jeg skal på sygehuset i næste uge for at snakke med dem om problemet. Jeg havde forstoppelse for en måneds tid siden og rundede sygehuset i den forbindelse med undersøgelse og røntgen. Ingen tarmproblemer ud over forstoppelsen, der i øvrigt var overstået i løbet af 3 dage. Men tak for din besked. Du siger galdesten. Burde smerterne så ikke være meget konstante? Og det der med salt, jeg ved ikke lige, hvordan jeg skulle komme mere salt i maden. Mit forbrug er steget siden opererationen med omkring 10 % ca. Nogen forslag til det? Hilsen Steen.

Louise PT
Indlæg: 159
Tilmeldt: 20. mar 2007 09:20
Geografisk sted: midtjylland

Indlægaf Louise PT » 1. jun 2007 09:12

Hej Steen,

hold da op, forstoppelse i 3 dage ! Mine forstoppelser varer ca. 1 dag, og det gør ondt ondt ondt... Men hvis du har tendens til forstoppelse, så få fra sygehuset nogle tricks til hvordan du kan undgå dem (hvis du ikke allrede har fået en masse). Jeg har f.eks. fået noget udstyr med hjem, så næste gang jeg får forstoppelse, så kan jeg skylle min tarm igennem med saltvand.

Synes også 3-4 L lyder af meget væske, men hvis det er det du har erfaring med gør, at du ikke får forstoppelse samt hovedpinen (som jo kommer når man drikker for lidt - har jeg erfaret) bliver væk, kan du jo ikke så godt skære ned på den mængde... Hvad med at få nogle kortere busruter, eller ruter ude på landet, hvor du måske kan stoppe hurtigt, for at tisse i vejkanten (ja, det bliver nu svært - det kan jeg godt se, specielt med passager i bussen...)

Har du snakket med din arbejdsgiver om problemet, han/hun kender jo nok allerede til din situation, så han/hun vil da ihvertfald forstå dit problem, og måske I sammen kan komme på en løsning, så du får en bedre hverdag...

Håber det bedste for dig,

venlig hilsen Louise

Peter Sørensen

arbejde

Indlægaf Peter Sørensen » 1. jun 2007 10:02

Hej Steen

Ok, du skal selvfølgelig passe på med ikke at overdrive med saltet, jeg vil tro at den stigning du har på 10% er ok, men vend også det med lægen.
Galdesten kan godt give symtomer i perioder, indtil en sten evt. passerer,hvis det er det.
Jeg tænkte mest på om det kunne være det ,når det var i højre side du havde sting.

steen

arbejde

Indlægaf steen » 2. jun 2007 19:13

Hej igen.
Louise spurgte, om ikke jeg kunne tale med mit arbejde. Som sådan er der ikke så meget at tale om. Som buschauffør er der ikke så meget igen at vælge imellem. Løser du problemet på et tidspunkt, ja, så er det der helt sikkert på et andet tidspunkt. Og nedsat arbejdstid er urealistisk at gå efter. Det eksisterer stort set ikke her. Men nu vi jeg afvente besøget på sygehuset i næste uge. Personligt er jeg ved at få den opfattelse, at jeg måske bør finde andet arbejde......anden profession.....anden uddannelse. Jeg har ikke gennemgået denne operation for at se min genetablerede fremtid forsvinde i problemer forbundet med mit arbejde. Så vigtigt er intet arbejde. Med venlig hilsen Steen.

sikahe

Indlægaf sikahe » 3. jun 2007 02:10

Hej...

Har ilostomi som følge af CU og drikker faktisk også 3 liter om dagen og i perioder, hvor det er varmt eller jeg er meget aktiv, såå kan den også komme op på fire...
men har vænnet mig til tisseriet og da lægen siger, at nyrerne fungerer fint og ikke er overbelastet og da det hjælper med til at tarmen fungerer, ja, såå forsætter jeg... men kan godt se det er et problem i forhold til dit job.

Og har i en periode i starten af mit stomiliv haft problemer med, at optage salt og efter samråd med lægen fik jeg faktisk salttabletter, så prøv, at tal med din læge.

Og har fået fjernet galdeblæren... og min anfald af galdesten kom i perioder og især i forbindelse med indtagelse af fed mad, alkohol og lign.

thorling
Indlæg: 38
Tilmeldt: 27. feb 2007 19:00

Indlægaf thorling » 4. jun 2007 16:34

hej Steen
Jeg har pouch nu men har selvfølgelig været turen omkring iliostomi ,så kender godt turen.Jeg er opereret i Århus hvor man stærkt anbefaler diæt i forbindelse med iliostomi for at undgå forstoppelse.Det drejer sig om mad med lange fibre såsom porrer og champignon og mad med kraftige skaller såsom skræl af frugt og bær og nødder og kerner.majs og ærter og grov rå mad. Øv for det er jo tit det friske grønne mad der lokker hvis man har lille appetit og evt kvalme. Jeg døjede selv meget med stort output (gør lidt stadig) og vejer mig ofte især hvis maven er lidt tosset.Så kan man følge med i væskebalansen i grove træk.Jeg har salttableter stående og tager dem ved behov og salter selvfølgelig også maden mere end før.Jeg får kvalme og bliver svimmel når jeg ryger ud af balance -ikke så rart. Så prøv dig lidt frem. Har du overvejet et evt flexjob ? Kunne det ikke være en mulighed for dig.
Thorling


Tilbage til "Leve med stomien"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst