COPA weekend i Ringkøbing 2014
Forumregler
Læs de seneste nyheder og meddelelser fra COPA. Besøg evt. også nyhedssektionen
Læs de seneste nyheder og meddelelser fra COPA. Besøg evt. også nyhedssektionen
COPA weekend i Ringkøbing 2014
Normalt er vi heldige med vejret, når COPA har weekendophold for medlemmerne.
I år så vejrudsigten dog ikke så lovende ud, men solen skinnede da indcheckningen
på det 4-stjernede Hotel Fjordgården i Ringkøbing begyndte.
Det første punkt for dagens arrangement var fremvisninger af produkter fra Stotec. Firmaets sygeple¬jerske Ulla Ostenfelt havde et godt oplæg om brok og hudproblemer. Vi ved jo, at brok kan give nogle helt specielle udfordringer med hensyn til bandagering, og Ulla havde nogle rigtig fine løsninger til at afhjælpe nogle af disse problemer.
Kl. 19.00 blev der serveret en dejlig 2 retters aftenmenu, og derefter var der tid til at få personlig vejledning af Ulla.
Hotellet har en dejlig swimmingpool, et jacuzzibad samt en sauna, og det var der nogle der fik tid til at benytte.
Lørdag morgen/formiddag var der traditionen tro arrangeret en bustur. Første stop med den kun 2 år gamle bus var Danmarks Flymuseum i Stauning. Ved ankomsten blev vi delt i hold, og hvert hold fik en meget kompetent guide. Vi fik bl.a. at vide, at restaurering og
vedligeholdelse af flyene udelukkende blev lavet af frivillige med
stor interesse for fly. Medens vi opholdt os på museet, kom der en
regnskylle så voldsom, at det var vanskeligt at høre, hvad guiden
fortalte. Heldigt at vi var indendørs! Da omvisningen var færdig
spiste vi de medbragte madpakker i personalets afdeling på første
sal, hvor vi havde et fint kig til mange af flyene gennem store
vinduer. Heldigvis var regnen holdt op, da vi skulle videre rundt
i landskabet omkring Ringkøbing Fjord.
Ved Skjern å gjorde vi holdt, da der var et fint udsigtstårn, og efter en lille spadseretur kom vi til en trækfærge, der kunne føre os over fjorden. Den skulle vi selvfølgelig prøve.
Eftermiddagskaffen blev serveret på restaurant Sandslottet. Det var et meget specielt sted, for her blev der også solgt varer fra mange verdensdele. Møbler lavet af drivtømmer, orientalske figurer, flotte elefanter skåret af eksotisk træ og varme uldne sweatere og trøjer af norsk eller islandsk uld samt sol¬hatte og diverse souvenirs.
Dagens sidste stop var Hvide Sande Havn. Heldigvis var der tid
til nogen afslapning, inden vi skulle ned til en festmiddag med
3 retter lækker mad. Efter middagen var der nogle af deltagerne
som underholdt os - det var ganske festligt.
Søndag formiddag var til fri disposition, og mange benyttede det
pæne vejr til en tur rundt i byen. Ringkøbing har mange fine gamle huse, og de var nævnt i en brochure, der lå i hotellets reception, så det var let at finde dem. Hurtigt blev det tid til den afsluttende frokost, og derefter tog vi hver til sit.
Arrangørerne af dette ophold takker for det gode humør og den hyggelige stemning alle bidrog til. Til de, der desværre ikke kom med i år, vil der komme endnu en mulighed i 2015, da COPA holder weekend i samme hotel næste gang.
På arrangørernes vegne
Gisela Schjøtt
Indsat for Stomiforeningen COPA af
web hos Huset Venture
-----------------------------
web hos Huset Venture
-----------------------------
Tilbage til "Nyheder fra COPA"
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster