Hej Sisse
De ting du nævner der giver dig problemer er faktisk lige præcis dem der omtales og kan give problemer ved ileostomi,i folderen som stomisygeplejerskerne har lavet
http://www.copa.dk/download/stomiogkost_web.pdfMange af dem passerer også næsten ubearbejdede, også ved både colostomi og endda også hos folk uden stomi, især majs, rosiner og hele kerner futter næsten hele gennem systemet.
Du kan, for at få de gode ting fra mange af de ting du døjer med, blende dem i f.eks sovsen for at få smagen, og knuse de lange fibre, der kan lave fiberpropper.
Med hensyn til brødet så kan du få hvidt brød med højt fiberindhold.
Man kan købe brødtyper, der er bagt af hvid hvede. Når Schulstad gør det, kaldes det Levebrød. Kig efter det blå mærke med ordlyden ”hvid hvede” på pakkerne med boller og toastbrød. Levebrød har et lavt sukker- og fedtindhold samt et højt fiberindhold.
Der behøver ikke var synlige kerner og korn i brød, for at indeholde de sunde kostfibre.
Du kan dække en del af dit grøntsags behov ved at lave eller købe grøntsagsjuice.
Outputtet afhænger meget af hvor meget tarm du har tilbage,samt hvad du har spist og drukket,men de 4 timer ligger så vidt jeg ved indenfor gennemsnittet.
Prøv at snakke med din læge om du kan blive henvist til en diætist, og få lagt en kur der tager hensyn til stomien og din gennemgangstid, for at undgå at du havner i vitamin mangel.
Tag evt en kopi af den omtalte folder med, det er ikke sikkert at lægen eller diætisten er opdaterede på stomi og kost.
Med hensyn til lækager, så kan du måske have glæde af at prøve Dermacol stomikrave fra
http://www.hardam.dk/ det er et helt nyt produkt.