Leder COPA blad 5 2014

Nyheder fra COPA vedrørende hjemmesiden, forummet eller andet.
Forumregler
Læs de seneste nyheder og meddelelser fra COPA. Besøg evt. også nyhedssektionen
Brugeravatar
COPA
Administrator
Indlæg: 165
Tilmeldt: 23. dec 2003 13:24

Leder COPA blad 5 2014

Indlægaf COPA » 8. sep 2014 10:20

Så er sommeren slut for denne gang. Mon ikke de fleste har nydt den lange stabile periode med masser af sol og varme? OK, nogle dage var lidt for varme. Jeg er selv tilfreds med ca. 25 grader. Vejret kan vi heldigvis ikke ændre, og vil altid være et samtaleemne – og alle er aldrig helt tilfredse.
Efteråret nærmer sig så småt, og vi er på vej mod den mørke tid.
Der vil komme tilbud med mange forskellige indendørsaktiviteter. Det kunne f. eks. være at gå til COPA medlemsarrangementer.! Læs om møderne her i bladet eller på COPA hjemmesiden http://www.copa.dk.
I den nærmeste fremtid vil der komme tilbud om lokale møder i Storstrøm Nord og Lolland/Falster. På et møde i Vordingborg den 16. august blev der nedsat en arbejdsgruppe til at arrangere og indkalde til en ordinær generalforsamling for medlemmerne i de to tidligere lokalforeninger Storstrøm Nord og Lolland/Falster.
De fem personer i arbejdsgruppen er følgende:
Billede
Der var 68 personer til mødet. Stomiforeningen COPA takker alle for interessen til at få gang i aktiviteter til glæde for de mange COPA medlemmer. Tak til jer der meldte sig til arbejdsgruppen.
I blad nr. 6.2014 vil der være mere om mødet i Vordingborg.
Ude i verden er der masser af problemer med krig, hungersnød, dødelige epidemier og meget mere. Heldigvis er vi i vores del af verdenen forskånet for alt dette.
Vi lever dog ikke helt uden problemer, de er dog ikke livsfarlige. Men ikke at have de rigtige stomihjælpemilder er altså et meget stort problem. Det må og bør kommunernes embedsfolk forstå. Det er, som om de ansvarlige på social- og sundhedsområdet kun tænker på her og nu budgetter. De De bør kunne forstå og indse, at på budgettes bundlinie vil det meget ofte være en dyr løsning, når borgerne ikke får de rigtige hjælpemidler.
Det er indlysende, at der er stor forskel på, om borgerne skal bevilges en badestol, rollator eller et kropsbåret hjælpemiddel. En ”forkert” farve på badestolen giver ikke hudskader, det gør derimod et forkert valgt stomihjælpemiddel. Det er træls og urimeligt med problemer i mange kommuner på bevillingerne til stomihjælpemidler.
Der er heldigvis gode nyheder. Rådmand Jette Skive i Aarhus Kommune var meget positivt indstillet til at få løst problemerne, da Stomiforeningen COPA på et møde fremlagde vores kritik af kommunens håndtering af information m.m. om en ny leverandøraftale.
Med Kolding Kommune havde jeg, vedr. en ny leverandøraftale, flere telefonsamtaler med sagsbehandlere i afdelingen for Senior- og Socialforvaltningen. Ingen var positive. Derfor blev der sendt et brev til formanden for Socialudvalget. Stomiforeningne COPA har opfordret til at kommunen straks ændrer deres nuværende behandling af ændringer i borgernes bevillinger til stomihjælpemidler - helt uden at inddrage borgerne.
Sidste nyt - jeg har lige modtaget en mail om sagen. Socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen, Kolding Kommune, deler foreningens opfattelse om, at denne sag må kunne gøres bedre for borgerne muligheder om valg i stedet for begrænsninger.
Her i bladet vil der selvfølgelig blive orienteret, når der er svar på foreningens henvendelser til de offentlige myndigheder.
I den nærmeste tid vil der i landsdækkende kampagner være omtale af ”Kampen mod kræft” den 11. september i Jyllands- Posten og ”Tabu” den 24. september i Politiken.
Stomiforeningen COPA har fået en henvendelse fra begge dagblade om at være behjælpelig med svar på diverse spørgsmål. Desuden har de bedt om at finde personer, der vil fortælle deres historie om deres sygdomsforløb, pårørende, livet efter kræft og livet med stomi m.m.
Stomiforeningen COPA er selvfølgelig altid parat til at deltage i kampagner, der kan hjælpe med at få synliggjort vores forening. Ved samme lejlighed er der også mulighed for at give information til alle, der har interesse om stomi m.m.
Jeg håber, at mange læsere vil kunne få besvaret en del spørgsmål om, hvad stomi er, at der er en forening, der kæmper for deres ret vedr. bevillinger til stomihjælpmidler, at livet med stomi trods alt ikke er det værste, der kan hænde i livet. Når stomien er accepteret, vil der for langt de fleste atter være livskvalitet, også med en pose på maven.
Jeg ønsker jer alle et dejligt efterår med de mange flotte farver i solskinsvejr.
Ekstra tilbud om møde
Lørdag den 1. november 2014 fra kl. 11.00 til 16.30 afholder Patientforeningen for Tarmkræft møde på Aarhus Sygehus, Tage Hansensgade, 8000 Aarhus.
Til mødet vil der være COPA rådgivere tilstede ved en lille stand med brochurer fra Stomiforeningen COPA.
Der kommer informationer om mødet på hjemmesiden
http://www.copa.dk
Indsat for Stomiforeningen COPA af
web hos Huset Venture

-----------------------------

Tilbage til "Nyheder fra COPA"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst