Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Gode råd når du skal ud at rejse med din stomi.
Forumregler
Husk stomiordbogen, download brochuren At rejse med stomi og læs også artiklen om Stomikortet når du skal ud at rejse
Ditte

Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Ditte » 10. okt 2012 20:17

Hej alle der har rejst før.
Nu må i lige hjælpe mig med alle mine spørgsmål.
Min kæreste og jeg har fået en gave bestående af en ferie til Cannes i Syd Frankrig, i den første uge af Dec. mdr.
Jeg har haft min illo- stomi nu, i 10 år og aldrig været ude og rejse/ flyve med den, da jeg har været for syg.
Vil bare gerne have en god tur, og være sikker på jeg har styr på alt inden afrejse.
SÅ: 1) Skal jeg kontakte det selskab vi skal flyve med, inden jeg booker billetterne på nettet, og kan jeg booke på nettet, hvis jeg skal oplyse til dem jeg har stomi.? - hvad skal jeg sige?
2) Hvordan gør jeg med produkter, i håndbage og ekstra i kufferten? -Hvad med saksen?
3) Hvad skal jeg ellers have styr på/ huske inden afrejse og på rejsen, for at få en så god oplevelse som overhovedet muligt?
4) Nogen råd til hvordan jeg kan tømme min pose, hvis jeg ikke kan komme til et WC mens vi er på farten? (har tømbar)...
Ja har sikkert flere spørgsmål, men er lige nu så spændt at jeg ikke kan tænke før jeg får lidt råd. Så håber der er nogen derude de har lyst til at hjælpe mig.
(Planen er pt. vi vil tage toget fra bopæl (sydfyn) til KBH. Flyve til Nice og tage en overnatning der, derefter tage et tog til Cannes...)

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Steen Samuelsen » 10. okt 2012 21:49

Hej Ditte

Tillykke med den dejlige gave.

Der er ingen problemer i at rejse med stomi. Til dine spørgsmål vil jeg svare således:
1. Du skal ikke oplyse til hverken rejseselskab eller flyselskab at du har stomi
2. Tag dobbelt portion poser/plader og andre hjælpemidler i håndbagagen. Læg halvdelen i din kærestes håndbagage, så du har hvad du skal bruge hvis I mister en taske. Klip pladerne hjemmefra og læg saksen i kufferten. (Du må i princippet gerne have den specielle stomisaks i håndbagagen, men hvis du render ind i nogle emsige sikkerhedsfolk der ikke kender reglerne, så skal du til at forklare en hel masse) Husk at væsker evt. klæberløsner på spraydåse, skal pakkes i særlig gennemsigtig plasticpose med f.eks. shampo, tandpaste og andre flydende ting, hvis du vil have dem i håndbagagen. Det nemmeste er at pakke det i kufferten, hvor der ikke er disse særlige krav.
3. Rejseforsikring og blåt sygesikringsbevis
4. I modsætning til "almindelige mennesker" der er afhængig af et toilet hvis de er stort trængende, kan vi med stomi nøjes med et afsides sted, hvor vi kan tømme posen ned i en (blå) plasticpose, tørre efter, og rengøre hænderne med håndsprit. Slå en knude på posen og aflever den i en affaldsspand.

Læs mere i COPA's rejsebrochure: som du kan finde her:
http://www.copa.dk/download/at_rejse_me ... ok_web.pdf

Læs også mere på COPA's hjemmeside her:
http://www.copa.dk/raadgivning/paa-rejse-med-stomi/

Spørg endelig hvis der er andet du er i tvivl om.

God rejse

Ps: Jeg har selv rejst det halve af jorden rundt kun 4 måneder efter jeg fik stomi.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

hsm
Indlæg: 18
Tilmeldt: 2. maj 2011 15:48

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf hsm » 14. okt 2012 02:42

Hej Ditte,

Havde selv mange af de samme betænkeligheder som du,men sidder nu på et hotelværelse i New York efter otte en halv times flyvning plus sikkerhedskontroller i begge ender. Alt er forløbet uden det mindste problem. Følg de råd der her på sitet og skyd gerne over målet, hvis det gør dig tryggere. Jeg har selv brugt både livrem og seler, men de første fem dage er forløbet uden problemer. Så kast dig ud i det og god ferie.

Mvh
Hans

Jesper
Indlæg: 113
Tilmeldt: 14. jun 2011 21:23
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Kbh

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Jesper » 14. jan 2014 01:31

Hej Copa folk, medlemmer....

Først lige et spørgsmål til indlæg over, Blå poser? er det en specifik pose man skal bruge eller? Nysgerrig, vil gerne være 110% forberedt på alt.

Jeg skal ud og rejse snart, for første gang siden jeg fik stomi, det er en kæmpe gigantisk skridt for mig og her 3 måneder inden kan jeg mærke nervøsiteten bygge sig op og alverdens skræk scenarier kører forbi mine øjne så at sige.

Jeg skal flyve en kort tur til norge og så skal jeg på vandre ferie, kun dags ture men stadig, nogle der har nogen erfaring med dette? Nogle ekstra forbehold jeg skal tage mig eller gode ideer?

Jeg er ikke happy stomist, så håber at jeg kan klare mig så gnidningsfrit som muligt.

VH :)
/Jesper

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Steen Samuelsen » 14. jan 2014 14:09

Hej Jesper

Når jeg skriver blå poser,mener jeg de blå affaldsposer som man får sammen med poser fra Coloplast. Jeg kunne i princippet bare have skrevet affaldsposer til bortskaffelse af brugte stomimaterialer, og så ved du hvad du selv plejer at bruge.
Der er ingen problemer med at rejse med stomi. Du kan blive nødt til at vænne dig til ikke at have dit eget badeværelse, men det går nok, også selv om du måske kommer ud for lidt mere primitive forhold.
I august 2013 var jeg på kanotur i Sverige med overnatning på tilfældige små teltpladser uden badefaciliteter. Det virkede fint alligevel, bare man tilpasser sig. Husk bare at bruge rent vand til stomiplejen, mineralvand uden brus fra flaske eller kogt vand.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du hente COPA's rejsebrochure her:
http://www.copa.dk/download/at_rejse_me ... ok_web.pdf

God tur.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

jette

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf jette » 21. jan 2014 16:28

Jeg skal ud at flyve for første gang efter stomi operation. Har fået at vide at man ikke må have noget i lommerne ved security. Har for god ordens skyld altid en pose og 2 rene lommetørklæder i jakken. Må jeg have det med igennem?

Pia Hasssel

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Pia Hasssel » 21. jan 2014 16:35

Hej Jette.

Jeg synes det er en god ide at have både pose og rene lommetørklæder i jakken, når du skal flyve. Jeg gør selv det samme. Af princip 2 lommetørklæder i mine bukser og 2 i jakken og en pose. Så går det ikke galt. Er blevet visiteret flere gange. Plejer dog at ligge alle lommetørklæder med de andre ting i kassen inden visitation.

Anette Holmgaard

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Anette Holmgaard » 21. jan 2014 16:42

Søde Jette. Både ja og nej. Jeg ved ikke, hvor meget du har været i lufthavne, men du må ikke have noget i lommerne. End ikke dit lommetørklæde. ALT skal op. Men som Pia synes jeg det er godt du som sikkerhedsklude har rene lommetørklæder med. Det tror jeg alle vi kvinder med stomi har.

sigfrida
Indlæg: 16
Tilmeldt: 11. jul 2013 00:54
Geografisk sted: Svebølle

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf sigfrida » 21. jan 2014 16:43

Man skal lægge jakken, den bliver gennemlyst separat, så no problem

jette

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf jette » 21. jan 2014 16:50

Jamen Sigfrida, Må jeg have lommetørklæder i bukselommerne, når jeg går igennem scanneren?

Jesper
Indlæg: 113
Tilmeldt: 14. jun 2011 21:23
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Kbh

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Jesper » 21. jan 2014 20:05

jette skrev:Jamen Sigfrida, Må jeg have lommetørklæder i bukselommerne, når jeg går igennem scanneren?


De beder dig jo bare i værste fald om at tage dem op når de mærker efter :) Jeg skal flyve til april, har tænkt mig bare at ligge alt det jeg har med i min håndbagage og så lige en lille pakke i jakkelommen. (Har altid en lille sammenholdet sort pose, med stomi pose og 3-4 klude indeni)

Ha en dejlig ferie :)
/Jesper

bettina rasch

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf bettina rasch » 21. jan 2014 20:25

Har lige læst de sidste indlæg. Sidst jeg fløj blev jeg kropsvisiteret for alle andre. Jeg havde glemt at tage et lommetørklæde op af min bukselomme. Det bragte panik. jeg blev taget med ind i et rum og måtte af med tøjet med min stomi til frit skue. Og hele tiden måtte jeg have hænderne bag hovedet.

sigfrida
Indlæg: 16
Tilmeldt: 11. jul 2013 00:54
Geografisk sted: Svebølle

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf sigfrida » 22. jan 2014 12:28

Ja, du må godt have et tørklæde i bukse lommen, scanneren reagerer kun på metal, fold det så det ikke buler ud, hvis du ikke kan det så læg det i din jakkelomme i stedet .
Men selvfølgelig ,hvis virker du meget nervøs eller metaldektektoren hyler, så bliver man udtaget til ekstra visitation.

http://www.cph.dk/for-rejsen/check-in-s ... dskontrol/

Jesper
Indlæg: 113
Tilmeldt: 14. jun 2011 21:23
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Kbh

Re: Skal ud og flyve for FØRSTE GANG!

Indlægaf Jesper » 22. jan 2014 13:00

Man må godt dele gode og glædelige oplevelser.

Sigfrida anbefalede mig at kontakte Coloplast for at få en stomi kort til min rejse. Ringede til dem da hjemmeside drillede og hende jeg fik fat i var virkelig sød, snakkede om vareprøver, noget nyt der var på vej og lovede at sende samme dag.

I går kom så stooor kuvert, tror hun havde puttet 10 stomi kort i pakken, men hun havde også lavet et fint håndskrevet kort hvor hun fortalte at med tanke på lige netop min rejse havde hun fundet en artikkel i et gammelt som var relevant for mig, eller kunne blive det, derfor sendte hun det blad med.

Ubeskrivelig dejligt når nogen går den ekstra mil for andre mennesker :) :) :) Så, taaaark
/Jesper


Tilbage til "Rejseråd"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster