Jeg håber der er nogen herinde, der vil dele lidt ud af deres erfaringer.
Jeg har fornylig fået anlagt en fast ileostomi, men havde i starten problemer med at pladerne kun kunne holde 1 dag og nogen gange mindre, førend der skete lækage i en af siderne. Det skal tilføjes, at jeg bruger Conform 2-delt system, som egentlig fungere okay, bare det kunne holde lidt mere end 1 dag.
Jeg forelagde problemet for min stomisygeplejerske og hun foreslog mig at prøve Secuplast tætningsring under pladen. Det har også fungeret rigtig godt og har forlænget pladens levetid med yderlig en dag og nogen gange kan den sidde i 3 dage, men det er kun sket et par gange.
Mit problem er når der skal skiftes plader, nu hvor jeg bruger denne tætningsring, så sidder der tit og ofte rigtig meget af denne tætningsring tilbage på huden. Det syntes jeg er rigtig svært at få af, og her er det jeg godt kunne bruge nogle andres erfaringer og gode råd.
Jeg har forsøgt at gå i brusebad, hvor jeg har pillet plade og det hele af, men vand og sæbe kan ikke opløse alt det klistrede materiale. Jeg skal tværtimod stå og skrabe det af med en negl, men det kan godt gøre lidt ondt, hvis man samtidig har lidt beskadiget eller ømt hud underneden. Så gode råd modtages med kyshånd