Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Gode råd når du skal ud at rejse med din stomi.
Forumregler
Husk stomiordbogen, download brochuren At rejse med stomi og læs også artiklen om Stomikortet når du skal ud at rejse
Miranda2

Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Miranda2 » 11. mar 2012 17:28

Hej
Jeg glæder mig til, at jeg om små to uger skal til Barcelona, men... Det bliver min første flyrejse + ophold i udlandet efter at have fået stomi (nov. 2011), så jeg er lidt spændt på, hvordan det vil gå. Jeg vil derfor være glad, hvis I vil dele ud af jeres rejseerfaringer - har I nogle gode rejseråd, som jeg ikke har tænkt på?

Lidt ekstra info: Jeg er "ung" (25 år) og skal bo privat hos min bror. Jeg er måske så heldig, at vi kan komme ud og klatre lidt i naturen - nogen der har råd/erfaring med det? (jeg har aldrig klatret, så er helt begynder på det felt. Min bror er en erfaren klatrer, men jo uden stomi).

Jeg har også tænkt på, om det kan få nogen betydning, at der (forhåbentlig) er lidt lunere i vejret i Barcelona end herhjemme i DK? Til daglig bruger jeg sensura-poser (både 1dels og 2dels) uden ekstra sikring, hvilket virker fint.

Jeg er med på: At tage rigeligt med poser med, pakke i både håndbagagen og kufferten, medbringe COPAs stomikort og den lille ordbog.

Tak, hvis I kan hjælpe :)

Peter Sørensen

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Peter Sørensen » 11. mar 2012 19:54

Hej Miranda

hvis du har sikret dig med rejseforsikring og hjemrejse forsikring, skal du bare tage afsted uden de store bekymringer.
Jeg formoder at du har læst denne http://www.copa.dk/download/at_rejse_me ... ok_web.pdf

Med hensyn til at klatre så kan man købe et stomiskjold der kan beskytte stomien, mod friktion og tryk, som jeg formoder man kan opleve når man klatrer, kontakt din leverandør og hør nærmere om dette.

God ferie

tommy
Indlæg: 34
Tilmeldt: 11. okt 2009 13:42
Årgang: 1956
Stomi siden: 2009
Geografisk sted: Næstved

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf tommy » 11. mar 2012 22:53

Hej Miranda.

Jeg var også spændt på hvorledes tingene ville spænde af første gang jeg var af sted, men alt forløb fint og uproblematisk til trods for sol, sved, varme og svømmeture.

Jeg har hver gang taget dobbelt til trippel med i materialer, og anbragt halvdelen i håndbagagen og den anden halvdel i kufferten Så er jeg sikret, hvis jeg mister min håndbagage eller hvis kufferten ved et uheld skulle havne i London.

Hvis man på forhånd retter henvendelse til rejseselskab / flyselskab kam man få dispensation til at medbringe ekstra håndbagage.

Så god tur ønskes herfra :lol:

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Steen Samuelsen » 12. mar 2012 12:02

Hej Miranda

Fuld fart fremad og god rejse.

Hvis du læser COPA's rejsefolder som Peter har linket til, så har du sandsynligvis svar på de fleste af dine spørgsmål.

Hvis du alligevel skulle være i tvivl, så spørg igen.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

Miranda2

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Miranda2 » 12. mar 2012 17:53

Mange, mange tak for jeres svar :) Det er rart at vide, at andre med stomi har rejst uden de store problemer.

Peter - ved du, om det er nødvendigt med et stomiskjold, når man klatrer, eller om det blot er en ekstra sikring for tryghedens skyld? Jeg klatrer nemlig ikke til daglig, så det er lidt meget at investere i for en enkelt gangs klatring.

Peter Sørensen

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Peter Sørensen » 12. mar 2012 20:34

Jeg ved ikke om det er nødvendigt, jeg kunne bare forestille mig at stomien kan blive udsat for tryk mod klippen eller tryk fra eventuelle klatreseler.

Gæst

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Gæst » 13. mar 2012 15:23

Hej Miranda2,

Vedr. det at have klatreudstyr på når man har stomi, har jeg lidt erfaringer fra min mand.
Han har klatret en del, og i den periode han havde ileostomi, klatrede han også. Han gjorde dog sygehuset opmærksom på at han er klatrer, og derfor foreslog de at han tog sin klatresele med, så de kunne placere stomien, så den ikke blev 'klemt' af selen.
Han har aldrig brugt nogen form for beskyttelse, men som sagt, så sad selen heller ikke og 'klemt' direkte ind på stomien.
Hvis ikke du har lyst til at bruge penge på et skjold, syntes jeg bare at du skal prøve uden. Din bror har sikkert flere forskellige klatreseler, og der er sikkert en af dem, som sidder godt i forhold til stomien.
Hvor sidder din stomi? Hvis du kan beskrive det nogenlunde for mig, kan jeg måske sige noget om hvad chancen er for at en sele passer...

Tanja Nielsen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23. feb 2011 19:25
Årgang: 1987
Stomi siden: 2011
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Tanja Nielsen » 14. mar 2012 12:35

Hej Mirinda2

Jeg har godt nok ikke været i sol og varme, men derimod har jeg nogle flyture på bagen, efter jeg har fået min stomi.

Det er som du selv skriver en god ide at medbringe dine stomi produkter både i håndbagage og kuffert, jeg har prøvet at lande i Paris hvor bagagen ikke kom frem og så stod jeg der uden poser!!
Heldigvis dukkede kufferten op dagen efter, så lære man af det til næste gang :)

Jeg vil også anbefale dig at tage i hvert fald dobbelt med af hvad du bruger normalt, for at være på den sikre side.

Du må gerne have din stomi saks med i håndbagagen, jeg plejer at vise den frem til personalet ved sikkerhedstjekket, og har ikke haft problemer med det. Så kan du også, hvis nødvendigt skifte posen i flyet uden at have for klippet poserne.
Jeg plejer også at tømme min pose lige inden jeg stiger ombord på flyveren, det kan være ret svært at tømme i flyveren, der er ofte meget lidt plads samt hvis du møder noget tomult lige imens du tømmer, ja så kan du måske gætte resten.

God tur, og håber du kommer til at nyde det samt får en fantastisk klatter oplevelse :)
Med venlig hilsen
Tanja Nielsen

Miranda2

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Miranda2 » 17. mar 2012 21:18

Tak igen for alle jeres råd, som jeg bestemt vil skrive mig bag øret:)
Jeg har nu aftalt med min bror, at vi afprøver seler, hvis chancen for at klatre overhovedet dukker op, og så tager vi den derfra.

Qvinde_27
Indlæg: 24
Tilmeldt: 8. nov 2011 15:24

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Qvinde_27 » 17. mar 2012 21:42

Det med at have saks med ombord på flyveren vil jeg ikke satse på. Det kan være nogen søde mennesker. Da jeg ringede til rejseselvskabet for at få råd, sagde de at jeg ikke måtte få den med, men jeg ville kunne aflevere den til en fra personalet og så få den udleveret hvis jeg spurgte efter den. Så jeg valgte at have for-klippet et par poser som jeg så havde med op i flyet.

Rigtig god tur!

Miranda2

Re: Rejseråd fra erfarne modtages med kyshånd :)

Indlægaf Miranda2 » 1. apr 2012 20:38

Hej igen
Her er en lille opdatering, nu da I alle var så søde at dele jeres erfaringer og råd med mig:
Nu er jeg tilbage i DK efter en rigtig dejlig ferie i Barcelona! Jeg oplevede ingen problemer med stomien undervejs - heller ikke da jeg var ude at klatre (havde rigeligt andet at tænke på, mens jeg "hang" der på klippevæggen, så havde slet ikke tid til at bekymre mig om stomien :) ). Jeg bippede selvfølgelig i Kastrup lufthavn, men fortalte blot "visitøren", at jeg havde stomi, så han gerne måtte trykke lidt forsigtigt, hvortil han venligt svarede "ok, det skal jeg nok, det er godt, du siger det". - Alt i alt en positiv første-rejseoplevelse med min stomi :)


Tilbage til "Rejseråd"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst