Jeg var blevet stomist året før, og jeg havde ligesom regnet med, at nu skulle lives rigtig leves. Men lykken varede lidt kort og her mange år senere og mange hårde og mærkelige operationer senere, ser der endelig ud til, at der er kommet lidt ro på det hele.
Det er jeg super glad for, det var tiltrængt og livet kan nu handle meget mere om noget andet. Mit lille dilemma er nu, at jeg i sommers fik lavet min anden lap operation.
Den første fik jeg lavet i 2007, da jeg fik fjernet min endetarm og lukkemuskel og fik sat venstre lårmuskel op bagi.
En hård operation, som jeg ikke slap, så godt fra, som jeg havde håbet. Det ben hvor musklen er fjernet havde jeg store problemer med, da mit ben sov efterfølgende. Det gør det stadig den dag i dag fra knæet og ned med via træning og medicin, går jeg uden stok og går normalt i dag.
Jeg har også haft mange problemer med, at sidde og har det stadig. Jeg får til tider så ondt bagi, at jeg lukker af for min egen urin.
Min anden lap er taget i højre ben, der er taget en kile ud. Gud det gjorde ondt.
Mit ar sidde nemlig også på baglåret og jeg lå i 14 stive dage på ryggen i sengen efter operationen. Da jeg fik lavet denne lap, forsvandt min lyske i højre ben. Min kirurg vil gerne her i år, lave en ny lyske og nogle andre ting. Jeg er personlig ikke meget for det. Jeg har i de her 10 år aldrig haft det bedre og er lidt nervøs, for at mere kirurgi skal snuppe mit ny fundne gode liv.
Det gør rigtig ondt at få lavet kirurgi down under, det er langt mere smertefuld end en tarmoperation, man har nemlig ikke lige en pumpe i ryggen med drogs.Jeg er sgu kørt lidt træt i syghusmad, indlæggelser, hjælpløshed, sår, pleje mm. Jeg er så frisk pt. at jeg kan træne hver anden dag i fitness og er ved, at træne op til mit første lille motionløb. Det er sgu store sager, når man tidligere gik som en fuld.
Jeg har ligeledes overskud til, at passe mit studie langt nemmere. Jeg har ikke hele tiden ondt her og der og alle vejne. Inden denne her lap operation gik jeg jo rundt med et ca. 10 cm langt åben sår næsten i et år. De sidste 2 år har været rigtig hårde pga. det her store sår og 2 indlægger på hver 6 uger. Jeg har været så meget plejede krævende. Jeg blev jo inden de lavede min lap sidste år transplanteret, men den operation mislykkes.
Så nu har jeg bare et donersted som minde om den operation. Så ligner efterhånden noget en bjørn har tykket på og kaste op igen, så er ikke så kritisk selv mere, det bliver da snart næppe værre, derfor synes jeg også det er svært, at skulle have lavet mere kirurgi, når det mest faktisk i mine øje er mest kosmetisk.
Noget af det skal laves, det er nødvendig, så en mindre operation bliver der. Jeg har jo så mange ar, at hvis man laves noget for syn skyld, ser man det jo næppe alligevel. Synes det er lidt svært, der er jo heller ikke ligefrem nogen der glor en op i lysken.
Jeg har også altid så mange problemer med de lysker og er opereret mange gange, hvor de har været skåret op helt om bagi. Der hvor den mangler, der er bare ingen problemer nu.
Psykisk har dette her også været rigtig hårdt for mig, det er ikke almindelig i min alder at have sådan en lap her, jeg har nu og der er jo ikke rigtig lige nogen i samme situation man kan sludder med det om.
Synes jeg har været nok igennem efterhånden og har jo også andre sygdomme at slås med.
Siden 2001 er der kun 1 år, at jeg ikke har været på op. Det var i 2003 og det var fordi jeg aflyste en operation, fordi min bror døde ret pludselig.
Så synes faktisk jeg fortjener lidt fred og ro nu og leve livet lidt mere normalt med alle min fejl og skavanker.
Tak fordi du læste denne lange smøre, det var rart at få ned på skrift.
Copa rådgiver.