Hjælp til ny bruger!

Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om ileostomi og stomi
Eva10
Indlæg: 1
Tilmeldt: 24. nov 2010 15:30
Årgang: 1968

Hjælp til ny bruger!

Indlægaf Eva10 » 25. nov 2010 10:56

Hej,

Jeg er ny her - og allerførst vil jeg sige - hvor er det positivt, at der findes en så god og informativ netside, og hold op, hvor bliver man rørt af alle jeres historier. Fantastisk at I har overskud til at hjælpe andre!
Jeg vil høre om der måske er nogen der kan hjælpe mig? Jeg har siden jeg var barn lidt af en træg tarm og har altid haft problemer med forstoppelse. Efter graviditet og fødsel blev det hele værre. Et halvt år efter min første fødsel blev jeg indlagt for en svær og vist lidt usædvanlig Herpes Zoster (Helvedes Ild) i øret og fik derfor morfin og ketogan i flere måneder. Dette slog mit tarmsystem helt ud. Siden da (år 2000) har jeg været totalt afhængig af midlet Laxoberal for at komme på toilettet. Den dosis jeg tager er steget voldsomt og er nu oppe på næsten en flaske for at komme på toilettet. Jeg ved, at det er skruen uden ende og en dag virker det SLET ikke mere. Jeg har naturligvis været igennem utallige undersøgelser og forløb på forskellige hospitaler men uden anden diagnose end kronisk forstoppelse og en anelse forlænget tyktarm. Jeg har også prøvet alt muligt alternativt uden held.

Mit andet problem udover kronisk forstoppelse er min Herpes og Helvedes Ild som er blevet meget værre med årene. Jeg er faktisk konstant småsyg, træt og rager alle bakterier og virusser til mig.

Lægerne på Hvidovre har anbefalet mig, at få fjernet noget af tyktarmen og først få en midlertidig ileostomi. Lægerne mener, at jeg fejler 2-3 forskellige sygdomme som egentlig ikke har noget med hinanden at gøre. Men jeg har en teori om, at sålænge mit tarmsystem ikke fungerer, påvirker det mit immunsystem, og derved kan min krop ikke holde virusser nede...og derfor er jeg kontant småsløj, svækket og træt. Men jeg er jo ikke læge.......og jeg er bare så bange for at få en stomi...og undskyld...men tænk hvis de ikke kan føre den tilbage igen. Jeg har nu gået rundt om den varme grød i 1,5 år og har udskudt operationen 3 gange fordi jeg er så bange.

Er der mon nogen af jer der har (haft) herpes/Helvedes Ild og oplevet bedringer eller forværringer ifm jeres tarmoperation?
Hvad mener I om det hele?

Undskyld den lange mail....og på forhånd mange tak for svar :D

Mange hilsner Eva

Peter Sørensen

Re: Hjælp til ny bruger!

Indlægaf Peter Sørensen » 25. nov 2010 12:50

Hej Eva

Det er da noget af en ond cirkel, du er havnet i.
Kronisk forstoppelse, er en lidelse der kan have mange årsager og samtidig påvirke hele kroppen, også psykisk.
Blandt de hyppige symptomerved forstoppelse er:
 trykkende fornemmelse i en af siderne
 smerter og utilpashed
 lidt feber
 hovedpine
 træthed og uoplagthed

Hvis dit immunforsvar ikke virker, af fysiske årsager , mangel på vitaminer mineraler osv. kan det ses i blodprøver, men psyken kan også påvirke immunforsvaret, og for både herpes og helvedesild virus ,vil stress og psykisk pres kunne få det til at blusse op.

Jeg tror at dine behandlende læger har ret ,når de mener at der er flere sygdomme oveni hinanden, så man er nok nødt til at tage en ting af gangen.

Dit forbehold ved stomioperationen, forstår jeg godt ,men du skal vide at de fleste ileostomier der laves i dag er midlertidige, og kan lægges tilbage uden problemer,din tyktarm er sikkert meget udspilet i forvejen og der kan være udposninger (divertikler) opstået af forstoppelsen ,så lægerne vil helt sikkert gå med både livrem og seler, når man fjerner et stykke tyktarm og dermed skal sy 2 ender sammen ,vil man sikre sig ,at syningen er tæt ,så der ikke opstår bughindebetændelse efterfølgende.

Du skal skrive din angst og alle spørgsmål ned , tag en nær person med, og lav en aftale med den læge ,der skal operere dig, så du kan få belyst alle alle punkter du er bange for.

jeg håber du finder en god løsning


Tilbage til "Ileostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster