Hjæp til opgaveskrivning

Få kontakt med andre som har stomi/reservoir eller andet.
Forumregler
Kig også forbi din lokalforening, hvis du ønsker kontakt med andre
Natogmaggie
Indlæg: 3
Tilmeldt: 20. okt 2009 12:07

Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Natogmaggie » 20. okt 2009 12:34

Hej alle.
Vi er 2 piger, Natasha og Madeleine, som er ved at uddanne os til social- og sundhedsassistenter.
Vi er ved at skrive eksamensopgave om stomi.
I vores sidste praktik, skrev vi om pleje ved stomi, og at vi oplever det som et tabubelagt emne.
Hvad er jeres mening om dette emne? Oplever du at det er et tabubelagt emne?

Vi håber i vil komme med jeres mening til denne debat, så vi bliver lidt klogere, på det her område og får en super god opgave :D

Med venlig Hilsen Natasha og Madeleine.

Vh og Hp
Indlæg: 27
Tilmeldt: 13. aug 2009 13:26

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Vh og Hp » 20. okt 2009 12:51

hej med jer

Har I en mailadesse jeg kan sende til jer på?

Natogmaggie
Indlæg: 3
Tilmeldt: 20. okt 2009 12:07

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Natogmaggie » 20. okt 2009 13:02

Ja. Natashagrip@hotmail.com

Tak for dit svar :)

Peter Sørensen

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Peter Sørensen » 20. okt 2009 13:58

Hej

Det er et område med tabuer, fordi man helst ikke taler om afføring og urin.
Vi har alle lært fra barnsben at det ikke er god skik, men i forbindelse med operationer og en stomi kan det jo ikke undgås og det bør det heller ikke.
Tabuer er til for at brydes, og derfor er det vigtigt at der findes sober oplysning om stomi.
Så er det op til den enkelte at afgøre med sig selv ,om hvor meget man skal fortælle omgivelserne.

Rasmussen

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Rasmussen » 20. okt 2009 18:07

I spørger, om vi oplever stomitilværelsen som et tabubelagt emne.

Mit svar er: Både ja og nej. Ja, fordi ingen af os taler ret meget om det. Nej, fordi jeg ikke tror, det kan være ret meget anderledes.

En stomi berører alt andet lige de mest intime forhold i personens liv, og hvad det angår, er de fleste af os ret blufærdige. Vi fortæller jo heller ikke vidt og bredt andre mennesker om vores seksuelle adfærd. Uanset hvor stor åbenhed, man forsøger at skabe om stomilivet, er det min klare overbevisning, at de fleste af os aldrig vil tale om det.

Det er kun en brøkdel af min bekendtskabskreds, der kender min "hemmelighed". Og det skyldes ikke noget tabu. Det skyldes alene, at jeg ikke ønsker, andre skal få kendskab til en så intim del af min tilværelse.

Med andre ord: Jeg tror ikke, man kan gøre så meget ved det.

karinaa

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf karinaa » 20. okt 2009 20:43

hej

ja det er tabu, men tror bare der er mange som ikke lige ved hvad en stomi er.
De fleste jeg kender ved jeg har stomi også mine arb. kollegaer m.m men det er nok fordi jeg er blevet fejlop. og har været væk i næsten 1 år, men nye jeg møder nu får det ikke altid af vide.
På hosp. synes jeg ikke de er tabu, har tit ligget på mave afd. hvor flere på stuen havde stomi, jeg ved så ikke om "vi" bliver lagt sammen, men ofte har de haft det. Der er det ikke et tabu.

karina

Cilla 1989

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Cilla 1989 » 21. okt 2009 20:23

Hejsa :)

Jeg er en pige på 20 år, og har haft min ileostomi i lidt over 2 år - pga.colitis ulcerosa.
Jeg har i perioder oplevet tabuet ved stomi, men det har oftest været fra dem der ikke har anet noget om hvad en stomi er. Har jeg givet mig tid til at forklare hvad det egentlig er og det ikke er som de tror - f.eks: at det lugter, kan ses og man ikke længere ka gå i smart tøj osv - dvs at da de havde fået det forklaret forholdte de sig til det på en meget mere afslappet måde..
Hvis jeg sidder i en forsamling hvor man måske sidder lidt tæt og der ka være nogle stille øjeblikke, så vælger jeg at fortælle, at jeg har en stomi, og hvis de hører nogle rumlelyde, så er det bare stomien der "snakker", og ikke mig der sidder og prutter højlydt :) .
Hvis ikke jeg fortæller det på forhånd, ka jeg godt blive lidt flov, hvis den kommer med nogle høje lyde..- på denne måde kan jeg være mig selv og meget mere afslappet :D

Hilsner fra Cilla 1989

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Steen Samuelsen » 21. okt 2009 22:27

Hej Natascha og Madeleine

Jeg har haft stomi i to år.
Jeg går ikke og fortæller hvem som helst at jeg har stomi, men hvorfor skulle jeg også det. Men hvis jeg af en eller anden grund kommer til at nævne det for for personer der ikke kender til min stomi, sker det ofte at de klapper helt i og bliver forlegne. Så må de have hele historien om hvorfor og hvor godt det fungerer. Derfor tolker jeg deres forlegenhed som manglende kendskab til stomi.

Derimod ser jeg det som et meget større problem når medierne ikke vil bringe oplysning om stomi.

Den 3. oktober 2009 var det Verdens Stomidag. I den anledninglavede vi i COPA lokalafdeling Sydøstjylland to informationsaktiviteter på henholdsvis Horsens Sygehus og i Kolding Storcenter.

I Kolding Storcenter søgte vi om at måtte låne/leje en stadeplads på et af Storcentrets fællesområdet. Det fik vi afslag på med den begrundelse at Centerforeningen ikke fandt at det passede med centrets image som familie- og børnevenligt indkøbscenter at give plads for stomiinformation! Tabu?
Vi fik dog lov til at lave en aftale med apoteksudsalget om at anvende deres udstillingsareal til vores informationsstand.

Da vi stod på standen var der nogle der gik i en stor bue udenom stande lige så snart de blev klar over det handlede om, men der var heldigvis også besøgende der var nysgerrige og kom og spurgte til hvad det ville sige at have stomi.

For at få budskabet ud om den verdensomspændende stomidag forsøgte vi at få optaget redaktionelt materiale i to aviser dækkende Syd- og Sønderjylland. Ingen af aviserne var interesseret i at lave reportage eller interviews i deres aviser, men de ville gerne have vores penge for de annoncer vi indrykkede. Tilsvarende ville DR4 som ellerv bringer omtale af lokale aktiviteter heller omtale vores altiviteter(4 ialt) i Syd- og Sønderjylland.

Jeg er klar over at medierne selv bestemmer hvad de vil bringe og hvad de synes der er interessant, men når jeg sammenligner hvad der blev bragt i avisewrne og i DR4 den pågældende dag kan jeg ikke se at de bragte noget der var mere væsentligt end den verdensomspændende stomidag.
Censur eller tabu???
Med venlig hilsen ;-)

Steen

Natogmaggie
Indlæg: 3
Tilmeldt: 20. okt 2009 12:07

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Natogmaggie » 3. nov 2009 13:44

Hej allesammen .

Tusind tak for jeres svar, og undskyld vi ikke har svaret. Vi har siddet og knoklet for at få den første del af vores opgave godkendt, og det er så gjort nu.
Vi knokler nu videre, og vil med glæde bruge jeres svar .

Steen vi vil bruge dit indlæg som en del af vores konklussion, hvis det er i orden med dig :)

Vi er nået til en del i vores opgave, hvor vi skriver om det at gå i en offentlig svømmehal eller strand for første gang. er der noget der har lyst til at dele jeres og oplevelser med dette ?

Hilsen natasha og madeleine :D

Peter Sørensen

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Peter Sørensen » 3. nov 2009 22:26

Hej

Prøv evt at suge lidt erfaringer om svømmehal og strandliv her

viewforum.php?f=24&start=0

det gælder om at føle sig tryg omkring bandagen og have fået hverdagen til at fungere igen efter operation og sygdom,så begynder de fleste at overskride de usynlige grænser.
Når man først er kommet ned i svømmehallen, på stranden opdager de fleste, at store tatoveringer og underlige piercinger er langt mere synlige end en stomibandage.

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Hjæp til opgaveskrivning

Indlægaf Steen Samuelsen » 4. nov 2009 11:08

Hej Natasha og Madeleine

I er velkommen til at bruge mit indlæg, - ellers havde jeg ikke skrevet det :wink:
Med venlig hilsen ;-)

Steen


Tilbage til "Kontakt med andre"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster