fortvivlet teenager

Spørgsmål/debat vedrørende sex og samliv og graviditet
Forumregler
Læs mere om livet med stomi. Husk også at Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning
Gæst

fortvivlet teenager

Indlægaf Gæst » 29. mar 2009 20:44

Hej med jer herinde

Jeg har et spørgsmål der er begyndt at fylde virkelig meget i min dagligdag..

Jeg er en frisk pige 22 år, som er J-Pouch opereret på 3 år. Da jeg skulle have min paust fik jeg af vide, at jeg godt kunne have svært ved at blive gravid, dette var noget der gjorde mig meget ked af det, for det har altid været min plan og drøm, at få børn på et tidspunkt. Jeg fik så af vide, at jeg selvfølgelig kunne få hjælp af læger når den tid kom. Men nu er jeg begyndt at tænke på om jeg kan risiker, at jeg slet ikke kan blive gravid eller fylder en J-Pouch så meget, at der ikke er plads til et barn så jeg kan risikere at abotere det?? Og hvad med fødsel ved evt. graviditet?? Håber virkelig der er nogen derude der kan og vil svare mig på disse spørgsmål

Med mange forårs hilsner pigen fra Århus

Peter Sørensen

Re: fortvivlet teenager

Indlægaf Peter Sørensen » 29. mar 2009 20:59

Hej
Til at starte med , pouchen fylder ikke så meget ,at der ikke er plads til et barn, der er faktisk mere plads ,fordi hele tyktarmen er borte.

det er rigtigt at man kan have sværere ved at blive naturligt gravid, fordi livmoderen ændrer stilling, men det gælder ikke for alle, så det er vigtigt at du ikke tager sorgerne på forskud, og tror på det.

Alene bekymringen kan gøre at du har svært ved at blive naturligt gravid, psyken spiller ind hos alle også dem der hverken har stomi eller pouch.

Planlægger du graviditet , skal du bede om henvisning til en gynækolog, der kan fortælle dig om de muligheder der er for undfangelse og graviditet, når du har en pouch.
Der er intet der beskriver øget risiko for abort , når man er pouch opereret.

Nyd du endelig foråret :)

Louise PT
Indlæg: 159
Tilmeldt: 20. mar 2007 09:20
Geografisk sted: midtjylland

Re: fortvivlet teenager

Indlægaf Louise PT » 30. mar 2009 10:45

Hejsa,

Jeg har en pouch, fik den i dec. 2007. Jeg er gravid i 9.uge, og min kæreste og jeg prøvede blot 4 måneder inden der var gevinst :D Har endnu ikke fortalt hele familien og venner det, da der jo ikke er gået 12 uger endnu... Jeg har bildt alle (inkl. mig selv) ind, at jeg nok ikke kunne blive gravid naturligt (det fortalte min kirurg mig), så glæder mig til at fortælle alle det efter de 12 uger.

Har ikke haft nogle gener endnu. Jeg tog imodium inden graviditeten, men efter aftale med min kirurg, holdte jeg med dem efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Heldigvis har mine tarme sænket bevægelserne naturligt med graviditeten (pga. hormorner), og graviditeten virker altså som imodium for mig (heldigvis). Derudover tager jeg husk 2 x dagligt, samt en jerntablet 1 x dagligt, som jo også hjælper maven. Uheldigvis har jeg nu to gange fanget noget sygdom, som gik lige i maven, og havde racermave helt vildt. Heldigvis har det ikke påvirket fosteret, og kun betyder vægttab og energitab.

Jeg havde de samme tanker som dig, men heldigvis har mine 2 operationer altså ikke betydet noget for min fertilitet.

Så altså, det kan altså lykkes at blive gravid naturligt med en pouch, så op med humøret.

Hilsen Louise

Forresten skal jeg have planlagt kejsersnit - hvilket ikke generer mig det mindste. (Er selv født ved kejsersnit)

gæst

Re: fortvivlet teenager

Indlægaf gæst » 7. apr 2009 11:14

Kære Peter og Louise

Jeg siger mange tak for hjælpen det betød meget :) Nu kan jeg godt slappe af :D

Det er da dejligt Louise du må have held og lykke med det. :) Jeg har selv en tvillingebror der skal være far til oktober. Jeg tror også at det var noget, der var med til at skabe en del tanker i mit hoved..

Mange friske forårs hilsener til jer :wink:

Moonmistress
Indlæg: 31
Tilmeldt: 30. mar 2009 22:54

Re: fortvivlet teenager

Indlægaf Moonmistress » 12. apr 2009 19:37

Hej ;)

det jeg fik at vide i sin tid, da jeg fik min pouch, var at jeg på grund af operationens natur ( at de flytter rundt på tingene inden i bughulen, for at komme til) kan dannes arvæv i æggestokkene, som kan gøre det lidt mere besværligt at blive gravid... men det er ikke umuligt som du også kan høre, ligesom du heller ikke skal tro at du IKKE kan blive gravid, og af den årsag droppe beskyttelsen ;)

jeg har ikke selv været gravid med min pouch, for da jeg blev opereret, havde jeg allerede det barn jeg ønskede mig, og min mand og jeg var enige om ikke at skulle have flere...

en anden ting jeg har fået at vide, er at man som pouch opereret går mere til kontrol under graviditet, og at man skal forvente at føde ved kejsersnit, da en normal fødsel kan sætte for meget pres på pouchen, som så risikerer at gå i stykker..
men ærlig talt, den detalje skal ikke skræmme dig, det er positivt at de holder godt øje med en ;)

og en sidste ting er, at som pouch opereret ved de jo at fertilitet kan være et issue, så hvis du når den tid kommer, har problemer, får du nemmere og hurtigere hjælp ;)
Knus, Sabina

Colitis Ulcerosa, diagnostiseret feb. 1999
Kolectomy, Jan. 2002
J-pouch. maj 2002
Nedtagning af loopstomi, sep. 2002
Ny diagnoe: feb. 2009 - Morbus Chrons
Tilbagediagnostiseret april 2009 - jeg har stadig kun Colitis


Tilbage til "Sex, samliv og graviditet"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster