Pouch opereret for en uge siden

[BL]

Hej

Min 18 årige datter med colitis, har fået pouch opr, for 1 uge siden. Operationen gik planlagt, der var mange smerter i dagene efter, da epiduralen ikke virkede så godt. Hun har været plaget af kvalme, og har derved ikke spist.
6 dagen gik rimelig godt, var oppe at gå nogle ture på gangen, men spiste stadig ikke noget. I dag 7 dag har hun det rigtigt skidt, kaster voldsomt op. Har kastet op 4 gange, svarende til 2,1 L. Da hun ikke spiser, er det mest galde og mavesyre som kommer op. Har i dag fået venflow så hun kan få noget for væsketab. Lægen mener at det er fordi maven ikke rigtigt er kommet igang igen, der kommer lidt i stomien, dog ikke meget. Har I gode råd, hvad kan vi gøre?.

Til andre som har prøget lignende, hvor længe kan man lade stå til?. og hvor længe går det til alt virker som det skal igen.

Pigen er meget nervøs for at det er noget galt, og får selvfølgeligt meget ondt når hun kaster op. De siger at hun skal op at gå for at sætte gang i systemet, men hun magter ikke at gå så meget, da hun ikke har har fået mad og kaster op,.

Venligst
en fortvilet mor

[Heidi1980]

Jeg kan godt forstå, du bliver urolig, det er godt nok også lang tid at kaste op og have det skidt...

Jeg har ikke selv pouch, men da jeg fik min stomi, havde jeg det på samme måde efter operationen, så det vækker nogle skrækkelige minder at læse om hendes situation.
Jeg kunne åbenbart ikke tåle pille-morfinen, så jeg kastede op hele tiden. Derudover havde jeg fået spinalhovedpine pga forkerte stik ved epiduralen, så jeg fik det rigtig skidt, så snart jeg kom op og stå.

Jeg fik til sidst en ordentlig opsang af den skrappe sygeplejerske på afdelingen, om at jeg skulle komme op og gå små ture, slappe lidt af og så ud og gå igen, fordi min bedring var ved at være kritisk, og så bliver det bare endnu sværere og tager endnu længere tid at komme ovenpå igen.
Så jeg fik en talerstol og vandrede på gangene med en opkastbakke foran, så jeg kunne gå lidt. Jeg vil sige, det var meget, meget hårdt, og gik [b]meget, meget[b] langsomt, da de fysiske kræfter var væk, og jeg kastede op hele tiden - men det hjalp! Det satte appetiten og tarmene igang, og det gav mig en sejrsfølelse for hver gang, jeg kom en smule længere på gangen - og så sover man fantastisk efter en lang og udmattende tur på 50 meter.

Det er ikke sikkert, at metoden er det, der skal til for at din datter får det bedre, vi er jo forskellige som mennesker, men der er nok ingen tvivl om, at motion sætter gang i tarmsystemet - husk det også, når hun kommer hjem.

Jeg håber, hun snart får det bedre, så hun kan glæde sig over beslutningen om ikke at skulle have posen på maven mere.

mange tanker

Heidi

[Louise PT]

Hej,

Jeg havde samme oplevelse da jeg fik min ileostomi og faktisk også i mindre grad da jeg fik min pouch. Jeg kunne ikke tåle morfinpillen oxalaner (kan ikke huske hvad de hedder, men det er de der laberlarver piller). Jeg kastede hele tiden op, det var jo mest det grønne galde der kom op, da jeg ikke nåede at spise ret meget imellem opkastningerne. Faktisk fik jeg blot en masse kvalmestillende, og de proppede mig med de der laberlarvepiller - for jeg skulle jo ikke have ondt! Jeg fik en sonde som aflastning, for jeg var virkelig skidt (kastede op hver halve time ca. døgnet rundt). Den sonde der var det værste jeg har oplevet med hele dette forløb med operationer mm. Det var skrækkeligt!

Så mit bud er, at din datter er allergisk overfor morfinpiller (som også Heidi siger). Det kan ikke skade at tage dem fra hende, og se om smerterne kan overkommes med andre midler/pilletyper. Da de i sin tid tog morfinen fra mig, fik jeg det meget bedre inden for en time (det virkede ihvertfald hurtigt den gang) og smerterne aftog, og kunne holdes ned med pamol og lign.

Det er meget godt at gå det man kan overkomme, for det er det der får tarmen til at arbejde igen. Det tog evigheder for min tarm at komme i gang igen efter pouchoperationen, og luften var ved at slå mig ihjel, for det gjorde så ondt når jeg forgæves prøvede at komme af med det. Jeg gik op og ned ad gangen om natten, for jeg kunne ikke sove for smerterne, men gåen fik min mave langsomt i gang.

Håber din datter får det meget bedre hurtigt

Venlig hilsen

Louise

[Jane G]

Hej..
Nøj, hvor har jeg også bare været i denne situation! Det er virkelig skrækkeligt, ikke mindst for de pårørende!

Mit bud må bestemt også være, at de skrækkelige gåture er afgørende for at få det bedre. Jeg skulle aldrig tro, a jeg selv ville sige dette, for det kan være uendelig svært at finde kræfterne til det! Men både for appetitten og tarmenes skyld er det en god idé..!

Det er en hård tid at komme igennem, og jeg kan desværre heller ikke mirakelkuren for ar være hurtig på benene..! Men hvis I skulle have lyst (dig eller din datter) er I meget velkomne til at kontakte mig - jeg er ungdomsrepræsentant, så vil meget gerne tale med jer!
(se mine kontaktinformationer under "lokalforeninger og grupper - ungdommen"..

[Nielsen]

Hej BL

Det er en hård periode at komme igennem - helt sikkert, og jeg forstår også godt at du er urolig for din datter. Jeg fik pouch sidste år og gennemgik den samme hårde periode, uden apetit over en uge, fik næsten ikke spist noget over en uge også kvalme og opkastninger.

Jeg kan se, at nogle har skrevet, at man må og skal bevæge sig, det er også rigtig, men en masse væske skal man sikre sig - også selvom det måske kommer ud igen.

Jeg vil tro, at din datter begynder at få en del bedre efter 10 - 14 dage efter operationen - det tog mig de dage for at komme igang igen, det skal nok gå.

Venlig hilsen og god bedring

[Buono]

jeg blev opr d 1 oktober dvs for ni dage siden. Jeg fik en pouch. Jeg har nogle mærkelige anfald af smerter i hele maven som kommer hver 7 minut og varer i ca 20 sek. det er ulideligt. Hvad kan det være? Der er gang i stomien. Jeg har mega kvalme og spiser næsten intet.
Hvornår bliver man mon nogenlunde normal igen.

Mvh Eva

[Peter Sørensen]

Hej Eva

Det lyder som en slags koliksmerter når det kommer i ture.

Hvis du har smerter og kvalme, så du ikke spiser, syntes jeg du skal snakke med lægen, du behøver din energi til at komme igang igen, og få styrke i kroppen.

Det har godt nok været en lang ventetid for din operation,dejligt at læse at der endelig er sket noget, du har bare været så uheldig med konflikt og afvikling af sommer ferie på sygehusene.

Håber det går hurtigt fremad, men husk at kontakte lægen eller afdelingen, det er ikke meningen man skal gå og have ondt hele tiden.