Jeg har en historie jeg gerne vil dele med andre..
Jeg skulle (inden operationen) have foretaget en undersøgelse af tarmsystemet via et kamerarør op gennem anus.. Jeg fik en hel del døssig medicin fordi jeg havde så stærke smerter.. Jeg bødte så meget fra tarmen at lægen måtte stoppe undersøgelsen før han var færdig..

Og nu kommer det værste

Jeg blev kun vist ud til opvågningsstuen hvor jeg skulle ligge lidt, sygeplejeskerne var komplet ligeglade med at jeg var så døssig at jeg næsten ikke kunne gå, og at blodet løb ned af benene af mig. De lod mig gå alene hen til min seng, hvor der var langt i den tilstand

Til mit held havde jeg min mor og min moster med, som sad og ventede på mig på opvågningsstuen, de fik mig ud på toilettet, hvor de hjalp mig af det blodige tøj, og gav mig en slags ble på så jeg ikke skulle bekymre mig om, om der løb blod..
Dette har gjort at jeg idag hele tiden vil være 100% sikker på hvad der skal ske med mig, og nøjagtig hvorfor.. Dette gjorde også at min kirug (på et andet sygehus) skulle forklare mig helt nøjagtig hvad der skulle ske hele vejen gennem operationen og i timerne efter.