Fiberprop hva gør man og hvornår skal man søge hjælp.?

Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om ileostomi og stomi
brianh
Indlæg: 33
Tilmeldt: 15. nov 2006 18:46
Geografisk sted: københavn amager

Fiberprop hva gør man og hvornår skal man søge hjælp.?

Indlægaf brianh » 22. mar 2008 19:16

Hej
Jeg har det skidetræls. Jeg ved ikke rigtigt hva jeg skal gøre efterhånden.
Jeg har ringe output i min stomi.Jeg spiste for sent tirsdag en gryderet med bla, champignon og bambus. Det har jeg gjort før uden problemer.
Onsdag drak jeg nok ikke nok og spiste bla lagsagne - igen noget der før ikke har skabt kaos.
Natten til torsdag var jeg proppet og havde tyk output med begyndende smerter i maven. Det tog til i løbet af dagen med korte intervaller og opkast blev en løsning.Fredag har jeg spist grønt og det har skabt luft men ikke det helt store hurra i posen .. det er kun forholdsvist tyndt det er der kommer.
I dag lørdag og igår har jeg drukket fint ,bevæget mig bla flyttet ting da jeg er ved at flytte 8). Jeg har drukket aloevera drik som før har hjulpet med at stabilisere fordøjelsen.
Jeg gør åbenbart alt rigtigt i bogen men der sidder et eller fast som spærre og giver smerter.Jeg har ikke feber eller store uoverskuelige smerter men stor ubehag i maven og ondt.
Har i nogle råd.? Er det her ved at være der hvor jeg meget mod min vilje skal søge hospitalshjælp.?
Mange hilsner
Brian

Belle

Indlægaf Belle » 22. mar 2008 19:58

Hmmm der er meget delte meninger om hvornår man skal søge hjælp.....Da jeg sidst havde de der ondt i træk....som nærmest ligner veer ringede jeg til lægen, kom så med ambulance og fik besked på at næste gang var det 112 og ikke lægen, ved stop da tarmen kan sprænge hvis man er uheldig. Men syntes under alle omstændigheder at du lige skal tage den med lægevagten..........bare for en sikkerhed skyld.....hellere en gang for meget end en gang for lidt.....Men ja "skide" træls og så endda midt i en flytning......Håber du får det bedre og at du får hjælp

brianh
Indlæg: 33
Tilmeldt: 15. nov 2006 18:46
Geografisk sted: københavn amager

Indlægaf brianh » 22. mar 2008 20:24

Hej Belle 8)
Det er lige der jeg står i disse timer.
Jeg er godt nervøs for at jeg ikke tager dette alvorligt nok.
Må jeg ikke spørge hva der skete på hospitalet så?
Det er vel noget med at tage et katerer op og se om man kan løse op for det?
Brian

Peter Sørensen

prop

Indlægaf Peter Sørensen » 22. mar 2008 21:14

Hej Brian

Det er for surt midt i en flytning :cry:

Du har faktisk selv gjort det meste af det de plejer at anbefale,når man har en prop, masser af væske og fysisk aktivitet.

Det vigtigste er at der nu er output, også selvom det er tyndt.

smerten du har endnu,skyldes formentlig at din tarm har været udspilet, det giver smerter ,også efterfølgende.

Hvis dine smerter bliver ve-agtige ,som Belle skriver,koliksmerter, der bedst kan beskrives som kraftig knibende smerte ,der kommer i ture og giver svedudbrud eller opkastning, skal du kontakte lægevagten, alternativt 112, fordi det kan være tegn på et tarmstop, der ikke løsner sig af sig selv igen.

Behandlingen er i de fleste tilfælde skyl via kateter + smerte behandling for at slappe tarmen af.

Som Belle også nævner, så kontakt vaglægen hvis du er det mindste i tvivl.

God bedring

Gitte Lund P
Indlæg: 30
Tilmeldt: 30. jul 2007 16:42
Årgang: 1957
Stomi siden: 2006
Geografisk sted: Århus

Indlægaf Gitte Lund P » 23. mar 2008 16:40

hej Brian
Jeg har også somme tider stomistop, men jeg har en slags sprøjte ( sådan en man bruger ved lægen når man skal have skyllet ører )
Den fylder jeg med lunkent vand og sprøjter det ind i stomien. Det plejer at hjælpe, men pas på, for når det kommer så skyder den med kanoner :)
jeg har kun været indlagt en gang, men så hvad de gjorde, og det var i store træk det samme jeg selv kan gøre hjemme med min sprøjte.
håber du finder en løsning, for det er frygteligt ubehageligt og gør meget ondt.
glp

brianh
Indlæg: 33
Tilmeldt: 15. nov 2006 18:46
Geografisk sted: københavn amager

Indlægaf brianh » 23. mar 2008 18:36

Hej alle
Jeg vil bare lige følge op på dette indlæg. Jeg ringede til vagtlægen igår og gik over til dem på Amager Hospital.Han sendte mig ned på skadestuen hvor vi sad nogle timer. Det der med vagtlægen er på mange måder problematisk. de sender en til nærmeste hopital og ikke nødvenigvis til der hvor man er kendt og hvor ekspertisen er. Først kom der en sygeplejerske og talte med mig og efter yderligere ventetid en læge som lyttede til mig. Hun kunne egentligt ikke rigtigt hjælpe mig . Hun konstaterede at mine tarme havde gode lyde og at jeg var næsten feberfri så det blev aftalt at jeg tog hjem og så natten an og at hun ville ringe til mig imorgen.(idag)
Al den her halløj med flytning, aloedrik trykken på maven, cykeltur til og fra hospitalet har åbenbart gjort noget for der er kommet gang i mit output. Der er kommet en god mængde inat og selv jeg har har koliklignende smerter indimelllem og en hård nat tror jeg at jeg er "helbredt" for denne gang. Jeg har stor stadigvæk stor ømhed i mavemuskulaturen.
Min output lugter ikke længere rådnet og gammel og jeg er begyndt igen at kunne genkende madvare fra tidligere måltider hvilket gør mig tryg. Dagen idag er gået med at drikke rigeligt og jeg vil prøve at få noget fornuftigt mad ned.
Skal man søge hjælpe når man har det sådan her ..? tja måske
Man skal ihvertfald lytte til sin krop hvilket undertegnede er god til ikke at gøre.
Hopitaler har været en for stor del af min dagsorden og jeg er temmelig sejlivet når det gælder undgå at komme i kontakt med dem. :wink:
Det var ihvertfald meget tryghedsskabende for mig at få at vide at det ikke var superakut.
Noget andet jeg så fik med hjem som bonusgave .. (ih tak.) var at lægen fandt et hul i bugvæggen omkring mit operationsar. Det har jeg set og det er i perioder meget fremme når jeg er udspillet. Det har været der siden min operation faktisk. Det hedder så en bugbrok. :roll:

Og nu ved jeg godt, kære venner, at der ikke er nogle læger tilstede, men er det her noget man skal tage dødalvorligt og smide flyttekasserne ud af vinduet og styrte ud på sin nedslidte hårdprøvet gamle Mustang cykel og vælte en af døren på stomiafdelingen?
Kan man la det være - skal man -? Er det her det de små læger i hvid galla også bare kalder en standard operation i småtingsklassen?

Mange hilsner
Brian

Peter Sørensen

brok

Indlægaf Peter Sørensen » 23. mar 2008 19:57

Hej Brian

Godt at høre at du har fået gang i stomien :lol:
Men det er surt med ekstra gevinst

Brokket behøver du "kun" tage alvorligt og behandle akut, hvis du får kraftige smerter omkring det, og samtidig totalt tarmstop.
Så du behøver ikke kaste dig på jernhesten :D

Det jeg selv ville gøre, er at få en henvisning til mavetarm lægen og få undersøgt om, der kan/skal gøres noget ved det.
Snak samtidig med afdelingen om du kan ringe direkte, uden om vagtlægen hvis du får en fiberprop igen, jeg ville også foretrække at tage ud hvor de har journalen, kender en og har eksperticen.

Brok omkring stomi er desværre den mest almindelige komplikation,50 % af colostomi og 25-30 % med ileostomi , i nogle tilfælde anbefaler lægerne et støttebind/ støttebandage for at holde bulen på plads, andre bruger brok underbukser, og i nogle tilfælde anbefaler de en operation, specielt hvis brokket vokser eller gør det svært at tilpasse en stomibandage.

Nu ved jeg godt du er igang med flytning, men du skal passe på med tunge løft, da det kan gøre brokket større.

brianh
Indlæg: 33
Tilmeldt: 15. nov 2006 18:46
Geografisk sted: københavn amager

Indlægaf brianh » 23. mar 2008 20:29

Hej igen..

Tak for svaret . ja jeg har tænkt tanken at nu må jeg blive liggende på sofaen og lade kvinden min styrer flytningen mens jeg ser fodbold. :wink:
Men inden der lyder et folkeligt oprør fra flere sider og brylluppet aflyses må jeg nok parkere den tanke.... 8)
Jeg tager en snak med egen læge og stomiambulatoriet efter påske i den her sag.

Men noget andet er så hvordan jeg skal "læse" de indfandme jag jeg endnu har i maveregionen. Er det efterveer overpå opkastninger, fyldte udspillede tarme.? De sidder ikke ved brokket som er fem ti centimeter over navlen men mest i venstre side .. min stomi er i den anden side.
hvor længe kan jeg forvente at blive underholdt af dette uden tage hesten frem igen?
Mange hilsner
Brian

Peter Sørensen

jag

Indlægaf Peter Sørensen » 23. mar 2008 21:05

Hej igen Brian

Næ den går nok ikke med at ligge på fifaen.

Jeg er overbevist om at det er efterveer du har, din tarm har arbejdet kraftigt for at få hul igennem, men det er svært at sige præcis ,hvor længe du kan forvente ,at du får et jag, det skulle ihvertilfælde gerne forsvinde langsomt og med længere intervaller.


Det lyder som om dit brok ikke har forbindelse med selve stomien, når det sidder over navlen,så det er et arbrok, de er desværre også meget almindelige og behandles ligesom, de stomibrok man kan få.
God ide at få kigget på det efter Påske.

brianh
Indlæg: 33
Tilmeldt: 15. nov 2006 18:46
Geografisk sted: københavn amager

Indlægaf brianh » 28. apr 2008 21:59

Hej igen
Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen med alt det der er hos mig ovenpå den sidste måned. Jeg har været indlagt flere gange bla pga frygt for tarmslyng - undersøgelse af mavesmerter - ct scanning,diverse mange undersøgelser.. lang lang historie.
Den korte historie i superkort form er at jeg nærmest blev smidt ud af hospitalet i torsdags med den besked at jeg har en forsnævring i tyndtarmen samt sammenvoksninger omkring tarmene - og at man fra hospitalets side ikke vil gøre noget kirurgisk af frygt for komplikationer.
Dvs at jeg er blevet sendt sendt med en ulden besked om at smertestille mig selv med ibumetin og pinex når smerterne er store samt en besked om at ændre min kost til noget der ikke skaber for meget luft samt drikke rigeligt.!!!
Er De forvirret ? det er jeg ! Jeg er syg har store smerter hele tiden ved al form for mad , kan ikke smertestille mig selv sover ikke om natten er sygmeldt fra arbejdet på fjerde uge.

Har fået lovning på at tale med afdelingens diætist - på et tidspunkt - og bevares må da godt komme igen - især hvis det bliver "rigtigt" akut fx ved totalt stop i tarmen. Samt man vil overdrage sagen til et andet hospital "til second opinion".

Er der nogle derude der har erfaringer med sammenvoksninger og forsvævringer? Kan det virkeligt passe at man ikke tør /vil operere når man tiltagende har en dårlig patient.? Hvor skal jeg gå hen med al mine frustrationer udover her, egen læge.? Jeg er ved at køre godt og grundigt ned på det her og har tabt 7 kilo en masse humør og vilje og er en total belastning for mine omgivelser.
Mage hilsner
Brian

Peter Sørensen

forsnævringer sammenvoksninger

Indlægaf Peter Sørensen » 29. apr 2008 00:09

Hej Brian

Det er da noget rigtigt møg.

Jeg tror det er en rigtig god ide at få en second opinion, for at bedømme hvad man kan gøre, så du slipper for de komplikationer.

forsnævringer og specielt sammenvoksninger er noget, der altid er en risiko for efter operationer i bughulen, når tarmene har været ude og lægges tilbage, klæber de hos nogle mennesker sammen, på en uheldig måde ,så det giver smerter og problemer med tarmpasssagen, desværre kan man ikke før en operation afgøre om risikoen er tilstede.

Det er derfor man er tilbageholdende med at åbne dig igen, for der er en tendens til ,at det så kan blive værre eller ikke hjælpe.

Jeg tror at man vil have en anden afdeling til at vurdere dig, fordi de eventuelt har erfaring med, med f.eks kikkertkirurgi ,eller anden måde at skabe en bedre passage i din tarm.

Forsnævringer kan man operere med noget de kalder striktur plastik, hvor man skaber mere rum, uden at fjerne tarm, men igen så skal det formentlig bedømmes om, det er en mulighed og kan udføres uden fornyede sammenvoksninger.

Mens du venter, skal du rykke for den aftale med diætisten, det nytter ikke at du udvikler en skræk for mad, og taber dig yderligere , så ender det bare med en ond cirkel.
Din egen læge kan du bruge som sparringspartner, læg pres på.


Tilbage til "Ileostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster