Side 1 af 1

Hej urostomister og andre

: 16. dec 2011 21:28
af frank
Jeg er ved at undersøge mulige løsninger på potensproblemet efter operation. Hospitalet afviser effekt af medicinsk behandling (da nerven fra hjernen, der sørger for blodtilførsel til svulmelegemerne,er skåret over), og foreslår instruktion i selvinjektion i et svulmelegeme. Jeg synes, det lyder drastisk. Jeg ville meget gerne høre om andres erfaringer.

F.

Re: Hej urostomister og andre

: 16. dec 2011 22:09
af Peter Sørensen
Hej Frank
Det er et meget begrænset antal urostomister der er aktive i forummet, så jeg er bange for at der kan være langt mellem svarene.

Kender du
https://onlinepatientbog.dk/Pjecer/Krft ... 063807.pdf ?

under afsnittet Hvad kan du selv gøre på side 41, er der et afsnit
DE BEDSTE BEHANDLINGSMULIGHEDER VED REJSNINGSPROBLEMER ER:
er behandlings mulighederne listet.

Re: Hej urostomister og andre

: 19. dec 2011 19:14
af Gæst
Hej Frank,

Er bange for, du ikke får så mange erfaringer at vælge imellem. Du er i en møgsituation - samme er jeg - og jeg har ikke fundet nogen løsning, og det tror jeg heller ikke så mange andre har. Du har talt med hospitalet - synes du også skulle kontakte egen læge og blive henvist til urologer.

Uden at lave pjat ud af det her, er det min oplevelse at hvis man spørger sin læge hvad han selv ville gøre hvis han eller hans far eller hans søn var i den situation, så får man et brugbart svar.

Re: Hej urostomister og andre

: 7. jan 2012 21:11
af Marianne Andersen
Hej Frank.
I min lokalforening ,Lolland Falster, har vi haft et medlem det gav sig selv en lille sprøjte når det var den dag. Han fortalte at lægen havde testet ham om der var liv i "kalorius", ved at lade ham se en *.
Der var stadig liv, undskyld udtrykket, så han blev godkendt til at lære teknikken med sprøjten. De havde derefter et dejligt sexliv og som han sagde " vi kunne i ca 30 min, mindst ".
Så hold fast og få undersøgt hvilke muligheder der er for at få hjælp.
Afdelingen fra dengang er nedlagt, men der må være en sexolog der ved hvor man så henvender sig.
Held og lykke med livets kryderi.
Marianne Andersen..

Re: Hej urostomister og andre

: 7. maj 2012 12:17
af Posemanden
Jeg må indrømme at jeg ikke har prøvet det endnu selv da jeg er næsten ny opereret og ikke er kommet så langt endnu i den del af mit liv, men jeg havde en snak med min stomi sygeplejerske inden operationen og der snakkede nu om et eller andet man kunne få til at sprøjte ind i penis efter operationen, måske dét kan hjælpe dig?
Jeg kan desværre ikke huske hvad det hed, da det ikke var noget jeg gik så meget op i på det tidspunkt, og som sagt ikke selv har prøvet det endnu, men det var måske noget der var værd at tage en snak med din sygeplejerske om.. Jeg havde en snak med dem på skejby sygehus. Håber det var til lidt hjælp :?