Et brev til min ven

Spørgsmål/debat vedrørende urostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende urostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om urostomi og stomi
Gæst

Et brev til min ven

Indlægaf Gæst » 12. sep 2005 09:33

Hej Helene :)

Nu mærker vi efteråret heroppe - træerne er allerede så småt begynt at skifte til høstdragt, og der er lidt koldt bid i morgenluften.

En ny tid og sommeren er over. En ny cirkel begynder.

Snart kommer også en ny tid for mig. Om halvanden uge skal jeg have en ny stor operation, som vil ændre mit liv. Jeg kommer til for første gang i mit liv at være tæt og uden pose på maven. Det er en drøm, som jeg længe har haft. Et håb jeg gav op for 30 år siden, når jeg blev opereret til min pose på maven.

Egentlig er det problemer med nyrerne og flere nyrebækkenbetændelser, som har gjordt det nødvendigt med operation.

I foråret fik jeg en kraftig nyrebækkenbetændelse, hvor jeg blev kørt med ambulanse til hospitalet og fik penicilin intravenøst i 4 døgn. Herefter gennemgik jeg en del undersøgelser av min brickerblære (urinstomien) og mine nyrer. Det viste sig, at mine nyrer kun kører på halv kraft og det skyldes en afklæmning på min brickerblære. Den afklæmning skal fjernes - ellers vil nyrerne tage mere skade - og det er jo ikke godt. Jeg må altså operereres, uanset jeg hader operation og synes jeg har haft min broderpart af dem.

Men når det nu det skulle være, så ønsket jeg mig en kontinent løsning med et indvendigt reservoir - så jeg slipper posen på maven. Jeg fik lov til at få denne operation - og nu både glæder og gruer jeg mig. Gruer mig for at vågne op efter operationen og hvordan jeg har det den første tid efter - Glæder mig til at få et nyt liv og føle mig mere kvindelig.

Jeg har snakket med to andre som har gennemgået samme operation. Det er et stort indgreb,hvor de bruger halvdelen af tyktarmen til at lave en ny blære. De fortalte begge, at de havde følt sig afkræftet længe efter (måneder), men også at de ikke havde fortrudt og klart ville anbefale mig at få denne operation. Begge havde også før haft pose på maven, så de viste hvad alternativet betød.

Nu er jeg på nedtælling. Halvanden uge igen. ...

Jeg havde lyst til at fortælle en af "de gamle" - en af dem som har kendt mig fra før. Og så synes jeg det passet bedst med dig. Tænker du kan sætte dig ind i og forstå hvad dette betyder for mig.

Vi fik jo en god snak sidst, og jeg har helt klart en god fornemmelse af, at du er en tænksom person, som ser nuanser. Vi havde en god snak, som jeg satte pris på.

Når jeg kommer på "den anden side", så skal jeg kontakte dig igen og fortelle, hvordan det gik. Jeg er spændt og håber alt går godt. Har selvfølgelig tænkt alle de værste tanker, men prøver at holde mig fast på, at dette bliver et ønske som går i opfyldelse. Noget jeg havde opgivet håbet om for længe siden. Den gang for 30 år siden, hvor jeg måtte have posen på maven - og hvor jeg for altid måtte opgive håbet om nogen gang at kunne tisse normalt.

Nu får jeg en løsning tæt på det normale. Bare en lille bitte åbning i maven, hvor jeg kan tømme med kateter og sætte et lille firkantet plaster på. Glæder mig til at kunne ligge sammen med min kæreste uden pose - og bare nyde den dejlige følelse af nærhed - hud mod hud.

Tænk, hvor godt det skal blive! Måske går jeg enda i svømmehallen i offentlig omklædningsrum - selvom jeg har ar. For ar er ikke så "mærkelige" som poser. Det går sikkert an.

Ha en dejlig høst Helene - og nyd dit dejlige liv !

Mange knus fra
Kathrine

Tilbage til "Urostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster