tyndt output

Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om ileostomi og stomi
eva
Indlæg: 27
Tilmeldt: 8. nov 2007 11:17

tyndt output

Indlægaf eva » 5. feb 2008 17:53

Hvorfor er det mon at jeg nogle gange får fuldstændig vandtyndt output? Og så er det grønt.
Jeg har pt rigtig influenza kan det mon også forværre det?
Jeg har også tænkt på dem som har pouch om det ikke er underligt at have så tynd afføring? Jeg nåede aldrig at være syg mere end tre uger før jeg fik stomi så jeg kender ikke så meget til det med tynde afføringer.
Venlig hilsen Eva

Peter Sørensen

tyndt output

Indlægaf Peter Sørensen » 5. feb 2008 19:38

Det lyder som diarre, det kan du godt få når du har feber og virus i kroppen.

Man taber megen væske ved diarré og skal derfor drikke mere end sædvanligt.

Det grønne kunne godt tyde på at der er galde i afføringen, det har jeg hørt at en del med tarmsygdomme kan opleve når gennemgangen er så hurtig.

Hvis det varer mere end et døgn, så tal med lægen, om du kan anvende noget stoppende.

God bedring

eva
Indlæg: 27
Tilmeldt: 8. nov 2007 11:17

Indlægaf eva » 6. feb 2008 15:47

Tak for svar
Jeg tror også, eller er faktisk sikker på at det er diarre, men så er det tredje gang siden jeg har fået stomi at jeg har sådan en omgang og det er da lidt underligt. Har man nemmere ved at få diarre? Jeg har fået konstateret colitis men kan da ikke lade være med at tænke på om det er crohn når jeg har diare for tredje gang. Jeg må hellere tale med lægen om det næste gang.
Hilsen Eva

just
Indlæg: 19
Tilmeldt: 8. jan 2008 23:07

Indlægaf just » 7. feb 2008 22:13

Hej Eva.

Er blevet lidt nysgerrig efter at høre, om du var indlagt på Hvidovre i oktober md., hvor du var så frygtelig ked af det. Dine forældre var der med din lille baby. Hvis det er dig, håber jeg inderligt, at du har det meget bedre nu. Det gjorde et dybt indtryk på mig at se din "ulykke".
Jeg fik min permanente ileostomi i oktober.

vh just

eva
Indlæg: 27
Tilmeldt: 8. nov 2007 11:17

Indlægaf eva » 8. feb 2008 10:36

Hej Just
Ja det var mig som var indlagt i oktober med min lille baby og ja jeg var så deprimeret at jeg slet ikke forstod hvordan jeg skulle komme videre. Jeg har det bedre nu, men jeg kan ikke acceptere stomien, det tager sikkert lang tid, føler at jeg snart vågner op fra en ond drøm.
Hvem er du? Var du også indlagt samtidig?
Venlig hilsen Eva

just
Indlæg: 19
Tilmeldt: 8. jan 2008 23:07

Indlægaf just » 8. feb 2008 18:08

Hej Eva.

Ja, jeg var også indlagt på samme gang og jeg husker jo, hvor forfærdeligt du havde det. Jeg talte lidt med din mor og beundrede din lille baby. Det var mig, der på vej ud fra min stue, mødte dig sammen med din mor og fortalte, at jeg også havde fået en ileostomi, men at min var permanent, da jeg ikke orkede at skulle opereres flere gange. Jeg er jo 62 år og føler ikke det samme som en ung og smuk kvinde som dig. Men du ville slet ikke høre. Selvom vi ikke ellers snakkede sammen, så jeg jo dit triste ansigt, og det må have været forfærdeligt for dig, da du jo ikke havde været syg før. Jeg fik cu for 10 år siden og har haft aktiv sygdom siden. Har fået en masse medicin heriblandt Prednison, Imurel og Asacol på samme tid og jeg havde endda prøvet Remicade, som en sidste udvej. Men så lovede jeg mine børn og mine dejlige børnebørn ikke mere at tage al den medicin, derfor operationen. Jeg synes også, at det er noget forfærdeligt noget med stomien og har selv svært ved at vænne mig til den. Drømmer også at jeg en dag vågner op og det hele bare var et langt mareridt.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden.

kh just

eva
Indlæg: 27
Tilmeldt: 8. nov 2007 11:17

Indlægaf eva » 8. feb 2008 19:41

Jeg kan godt huske dig. Nej jeg var slet ikke til at tale til, fordi jeg var i chock over det hele. Jeg håber at det kommer til at gå godt med den pouch operation som jeg skal have lavet omkring maj måned. Det er noget forfærdeligt noget sådan at blive syg men vi lever da heldigvis.
Jeg forstår godt du ikke orker at blive opereret igen det har også været en stor omgang.
Jeg ønsker dig også al mulig held og lykke i fremtiden.
Venlig hilsen
Eva

kim1985
Indlæg: 8
Tilmeldt: 22. maj 2008 23:48

Indlægaf kim1985 » 21. jun 2008 23:18

Imodium 2 mg er meget effektivt og har ikke rigtig nogen bivirkninger..

Jeg bruger det selv og det har hjulpet mig meget..


Fås i håndkøb


Tilbage til "Ileostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster