hvor lang tid...?

[Tinna]

Hejsa

Jeg fik i slutningen af april lavet en illeostomi efter ca 4 års sygdom. Her midt november fik jeg så fjernet endetarm samt et ret groft fistelsystem der gik op den anden side af min bækkenbund (vi gør det vel ordentligt når nu vi er i gang ik'? *G*)

Jeg ved godt at det er meget individuelt hvor længe man er om at komme sig, og det ser desværre ikke helt ud til at jeg skal nemt igennem det.
Men mit spørgsmål er så alligevel...
Kan det virkeligt passe at jeg stadig skal døje sådan?
Jeg er så træt (har døjet meget med træthed efter jeg blev syg) jeg sover til langt op af formiddagen, den bliver gerne både 12 og 13 inden jeg vågner, og dette fordi der kommer nogen og ser til mig (bla sikre sig at jeg kommer op) men jeg sover fra tlf og det hele. Min medicinske læge ringede til mig idag kl 12:15 både på min hjem tlf samt min mobil, min mor havde ringet ½ time før ingen af dem hørte jeg. Min medicinske læge havde så indtalt en besked på tlf svaren hvor hun bla sagde at kirugerne jo sagde at operationen var gået godt og at jeg havde det godt... øøøøøh jeg har hele vejen igennem sagt at jeg ikke havde det godt??? Jeg har virkeligt ikke brokket mig igennem disse 4 år, så mener jeg deleme også at de bør tage det mere alvorligt når jeg gør. Jeg har ingen appetit, og periodevis kvalme (ikke det mest plagende) fra stomi operationen og til den afsluttende operation (½ år) tabte jeg ca 24 kg og jeg har nu tabt mig yderligere 4 kg og vejer så kun 49,6 kg

Skal nok lige nævne at jeg efter operationen, måtte overnatte på intensiv, have to blodtransfusioner og var (alt det smertestillende gør at jeg er længe om at vågne det er deleme noget af en brandert jeg får) 4 dage om at vågne. Da jeg så vågnede kastede jeg alt op både mad og væske. Der gik omkring 14 dage fra operationen inden jeg begyndte at kunne spise bare lidt igen og synes nu at det går rimeligt.

Jeg kan ingenting, har været en lille tur i centeret, men kunne kun fordi at jeg havde min mor under armen (det tager kun 5 min at gå derover) Hele min dag går med at sidde her eller foran tv'et. Ja undskyld jeg vil ikke lyde negativ, jeg har jo klaret alt dette med mottoet : kan jeg grine bare en gang om dagen, så har det været en god dag, men jeg er simpelthen ved at blive skør. Og jeg er ked af det. Føler mig virkeligt drænet.

Er det min tålmodighed som virkeligt skal til at stå sin prøve, eller tager det forholdsvis lang tid for mig?

[Peter Sørensen]

Hej Tinna

Det lyder altså ikke helt rigtigt at du skal være så nedkørt, Jeg har selv fået fjernet endetarmen og fistler, og var hurtigt mentalt med igen.
Den fysiske del tog ca. 1½ måned for mig, men det er jo afhængigt af hvor plaget man var før operationerne.

Det lyder for mig ,som læg mand, som om du har blodmangel eller B12 vitamin mangel, B12 dannes i det nederste af tyndtarmen, så hvis det stykke er fjernet, i forbindelse med stomi operationen skal ,man have det som indsprøjtninger.

Du kan selvfølgelig også have en skjult blødning fra slimhinden, selvom det ikke kan ses i posen, kan man miste mere blod den vej end man tror, når det er over længere tid,så jeg synes du skal kontakte lægen og få taget de relevante prøver


Dit forløb med mange komplikationer kan også gøre at du har en depression, det er der mange der får efter en sådan omgang, og sundhedsvæsnet er jo ikke ret gode, til at få den psykiske del med, hos os patienter.

Den ene ting udelukker jo ikke den anden, du kan helt sikkert få det bedre, men som du siger skal du måske slå lidt i bordet, før der sker noget og de tager dig alvorligt.

[Tinna]

Hejsa (igen) Peter

Nej vel?
Jeg synes normalt at jeg kan bevare mit humør, men det er godt nok i den tunge ende i øjeblikket, forstået på den måde at jeg lige nu bliver irriteret over de mindste ting

Da jeg fik fjernet hele tyktarmen gik det faktisk ikke mere end ca 4 dage før at jeg kunne mærke en fremgang. Selvfølgelig var jeg øm i min mave og medtaget efter operationen, men det gik egentligt hurtigt den rigtige vej.

Hele min tyndtarm er intakt, så jeg skulle stadig kunne optage B12, men måske blodmangel???
Jeg har faktisk ud af skeden haft nogle blødninger iform af gammel blod (puuha det var helt sort) hvor jeg kontaktede hospitalet men de sagde bare at så længe jeg ikke havde feber skulle jeg ikke bekymre mig.
Så ja blodmangel er måske en mulighed, vil ringe til min læge imorgen

En depression....
Puuha, ja undskyld jeg sukker lidt, men jeg er en af dem som kan klare alt selv, også i kraft af mit altid gode humør. Men jeg er startet hos en psykolog, da jeg er rent ind i en mindre depression. Det er simpelthen for meget at tro at man kan klare disse forløb selv. Det har jeg ihvertfald måttet se i øjnene. Jeg synes bare at min træthed og udkørthed er værre end en depression ville kunne være skyld i. Men selvfølgelig så bruger jeg stadig mange kræfter på at være i godt humør og ikke lade mine tre piger se hvordan jeg har det, de har bekymret sig nok.

Jeg slår lige hånden i bordet og så må vi se hvad der sker
Tak for dine hurtige svar, du er en knag

Tinna

[Tinna]

Hejsa igen

Ville bare lige komme med en lille opdatering

Jeg har snakket med min medicinske læge som tog mig mere alvorligt, men som samtid sagde at noget hun virkeligt havde lagt mærke til var at hver gang der skete noget. Var det som om at jeg havde lige lidt sværere end sidste gang ved at komme mig. Og at det simpelthen var min krops måde at reagere på. Så hun var ikke voldsomt bekymret da jeg så småt var begyndt at kunne spise lidt, så hun mente at det nok skulle komme. Men for at sikre sig så skulle jeg have taget blodprøver, hvilket jeg så har fået. Hendes bud er at jeg er så medtaget vær enten jeg vil indrømme det eller ej at hun ikke regner med at jeg vikeligt kan mærke fremgang, (betydelig fremgang) før om 2 - 3 måneder.

I mellemtiden er jeg også begyndt at bløde nedefra.
Dette bad hun mig kontakte min kirurg ang da hun intet anede her om. Som sagt så gjort. Jeg skal tilbage på hospitalet på mandag, hvor de skal forsøge at finde ud af hvor jeg bløder fra. Så det hele er lidt træls men nu sker der da i det mindste noget

Tinna

[Peter Sørensen]

Hej Tinna

Det var godt at du kom afsted til lægen, og fik taget blodprøver,og at du skal til undersøgelse Mandag, selvom det er surt, men det er nødvendigt for at for at få det bedre, og det kan være med til at hive en op af hullet, at man føler der sker noget, istedet for at ligge og spekulere.( At man aktivt mevirker).
Det kender jeg fra ,da jeg selv bare lå på fifaen, og ventede på at familien kom hjem fra skole og job, man kan godt nok få svært ved at finde energien og kræfterne igen.

Håber du får nogle gode svar på undersøgelserne