Skift af pose/plade.

Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om ileostomi og stomi
polimut
Indlæg: 1
Tilmeldt: 25. jun 2018 15:33

Skift af pose/plade.

Indlægaf polimut » 13. jan 2019 11:17

Sådan skifter jeg pose/plade:

Jeg har permanent iliostomi - 2-dels 'Dansac Nova High Output' pose og 'NovaLife 2 GX+ Convex' plade.
Jeg tager pose og plade af i brusebadet og har kun sjældent en lille smule output, som blot skylles i kloakken. Så vasker jeg med babysæbe omkring stomien og tørrer huden med 'Non Woven' kompres.
Inden jeg monterer en ny plade tørrer jeg huden med hårtørrer, påfører et godt lag 'Aloe Vera Gel' og tørrer også dette med hårtørreren.
Når gel'en efter kort tid er tør, så ser huden ud, som om den er blevet lakeret og dette virker, som en super primer (hæftegrund) for pladens klæber.
Pladen, som er med forstanset 25 mm. hul, har jeg på forhånd påklæbet en tætningsring. Denne kan jeg med fingrene ovalisere til 21 x 23 mm., så den passer perfekt over stomien.
Samtidig med, at jeg tørrer huden med hårtørreren varmer jeg også pladen, så den er blød og rigtig klæbende inden den trykkes fast over stomien.
Processen sikrer en fantastisk klæbning og jeg har aldrig oplevet lækage efter denne metode.

Jeg anvender 'High Output' posen fordi:
1. Den kan indeholde mere.
2. Den er meget lettere at tømme og rammer perfekt ned i toilettet uden at grise.
3. Den er meget mere hygiejnisk end poser m. velcro-lukning.

Tilbage til "Ileostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster