Hjælp

[karina]

Jeg er 32 år og har haft stomi siden 2000. jeg har lige nu rigtig svært ved at passe den det er som om jeg tager afstand fra den. jeg har fået hjælp af hjemmesygeplejerske til at skift den 3 gange om ugen i ca 1 mdr, men vil gerne vidre og gøre det selv. jeg har snakket med psykolog om det, men hun siger at det skal nok komme igen men er lidt træt af at jeg ikke bare kan gøre det. er der nogen der har et godt råd.

[Peter Sørensen]

Hej Karina
Er der sket noget særligt i dit liv, der har medført at du ikke selv kan klare stomiplejen ?

Hvis du er presset arbejdsmæssigt,og socialt f.eks. pga træthed ,kan stomien (den synlige del) af operation og sygdom .være det du ubevidst, retter frustrationen imod.

Det gode er at du har psykolog på, og dermed får hjælp til at få sat ord på tingene, og dermed finder åragen til det skift der er sket.

Du kan sige til dig selv, at ved selv at overtage ansvaret for stomiplejen, gør du dig selv uafhængig af hjælp fra andre og får din frihed igen, det er vel ikke altid optimalt, at du skal vente på en sygeplejerske, når der skal skiftes, det kan ikke undgå at begrænse ens liv.

[mijanne]

Hej Karina.

Der er intet som alt det man gerne vil, men bare ikke kan. Giv dig selv tid til at finde tilbage, og accepter der er en periode lige nu, hvor du ikke selv kan overskue din stomi. Man er desværre ikke selv herre over sit inderste. Tag i mod hjælpen nu og med tiden vil du komme dertil at det er mere besværligt at vente på hjemmesygeplejesken end at klare tingene selv. Men ting sker ikke natten over, så slap bare af og tænk så på resten af dig selv.

Mvh Mijanne.

[karina]

Hej Igen

Tak for de hurtige og gode svar.

jjeg syntes ikke der er sket noget i mit liv som skulle gøre at jeg ikke selv skulle kunne klar at passe den. min psykolog og ene af de sygeplejersker der komme her har snakket om at jeg evt kan have en forsinket krise oven på alt det sygdom og alle operationerne for de gang fram til 2008 hvor jeg har været indlagt for crohn og betændelse i bugspytkirtlen har jeg ikke været i nogen form for krise, jeg har slet ikke reageret på det ikke vist mine følelser på nogen måde så psykologe mener at det hele kommer nu ligeså stille..
hilsen karina