Snart operation

Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om ileostomi og stomi
Futterup
Indlæg: 15
Tilmeldt: 6. nov 2008 14:03
Årgang: 1974
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Nordsalling

Snart operation

Indlægaf Futterup » 25. nov 2008 10:00

Hej til alle
Om en uge skulle jeg gerne være over min operation. Jeg må indrømme, at jeg er lidt spændt på det hele. Det er lidt underligt at skulle opereres, når man egentlig har det udmærket. Men tarmen er jo betændt, så det er bedst at få den fjernet.
Jeg skal til journaloptaglese på Viborg Sygehus her til formiddag, men jeg har da lige et par spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med.
Hvor længe skal man forvente at være indlagt efter operationen?
Hvor længe skal man forvente at være sygemeldt efter operationen?
Har I prøvet at blive kikkertopereret?
Er der nogle ting, som man skal have købt sig inden operationen?
Er der nogle hjælpemidler, som det er godt at have i huset, når man kommer hjem?

Peter Sørensen

Re: Snart operation

Indlægaf Peter Sørensen » 25. nov 2008 11:04

Hej Futterup

Jeg vil prøve at besvare nogle af spørgsmålene.

du skal sikkert være indlagt mellem 4 - 8 dage, kikkertoperationer er mere skånsomme, så man er hurtigere på benene og kan komme hjem.
Man skal sikre sig at du får lært at skifte bandagen , det foregår flere steder rundt i landet både på sygehuset under indlæggelsen og efterfølgende i hjemmet.
Sygemeldingen er afhængig af hvordan operationen er forløbet, og når det er kikkert operation, vil du formentlig hurtigt kunne vende tilbage på job, jeg kan ikke sætte tid på ,men mon ikke du får besked på, hvor længe du skal blive hjemme og restituere. vil umiddelbart tro ca 3 uger.
Der er en periode hvor du vil få besked på at undgå tunge løft, de plejer at anbefale at man ikke i 3 måneder løfter mere end ca 1 kilo i hver hånd, det er for at nedsætte risiokoen for et brok i operations arret, men da du skal kikkert opereres ,tror jeg ikke det er lige så lang tid.

Ting du med fordel kan have klar der hjemme.

En pedalspand til brugte bandager, især hvis du bor i lejlighed og ikke lige kan droppe affaldsposen i skraldebøtten udenfor.
Et sted, hvor du kan have dine bandager og skifte ting samlet.
Nogle ugennemsigtige tætte plastic affaldsposer,(hundeposer er lugttætte og fugttætte).

Stomisygeplejersken vil ansøge om bevilling til hjælpemidler, så der vil du få at vide hvordan du bestiller bandager og poser.

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Snart operation

Indlægaf Steen Samuelsen » 25. nov 2008 11:30

Hej Futterup

Du virker meget afklaret og positivt indstillet til din operation og stomi. Det er en god start, hold fast ved det :)

Min kone forlangte, at jeg skulle have et gummi stiklagen i sengen da jeg kom hjem fra sygehuset med min stomi. Hun var bange for at pladen eller posen skulle falde af om natten og ødelægge madrassen. Så galt gik det ikke, men jeg havde et par tilfælde med udsivning om natten indtil jeg havde fået fuldt styr på at håndtere plade og pose, så det var alligevel ikke en dårlig idé. Nu hvor jeg er blevet bedre til at håndtere det hele har jeg ikke haft problemer og så er stiklagenet forsvundet.

Jeg har altid en lille pakning med plade, pose, aftørringsklude og hundepose med i bilen eller en lille taske, så jeg altid kan skifte pose eller plade, hvis der af en eller anden grund skulle opstå et behov. Måske ikke nødvendigt, men det giver mig den ekstra sikkerhed der gør mig tryg i alle situationer.

Derudover kræver det ingen særlige foranstaltninger at leve med stomi, og jeg er meget glad for det :D
Med venlig hilsen ;-)

Steen

erikjg
Indlæg: 36
Tilmeldt: 31. aug 2006 19:32
Årgang: 1947
Stomi siden: 2006
Geografisk sted: Skive

Re: Snart operation

Indlægaf erikjg » 25. nov 2008 14:42

Hej Futterup,
ligesom Steen, har jeg også en lille kosmetiktaske, 10x10x1 cm, så jeg har til et enkelt plade/poseskift, hvis uheldet skulle være ude, mens jeg er kort tid hjemmefra. (Jeg har endnu, i godt 2 år, ikke haft brug for det, men det giver en vis tryghed). Desuden har jeg et lille kosmetik-/barberspejl jeg bruger, når jeg skifter plade, så jeg har mulighed for at se stomien på tættere hold. Du får sikkert saks, skydelære og de andre mest nødvendige ting af stomisygeplejersken.

Jeg har ingen erfaring med kikkertoperation, så jeg kender ikke rekonvalescensforløbet efter en sådan operation.

Jeg ønsker dig al mulig held og kan forsikre dig om, at det er muligt at have et godt liv med stomi.
med venlig hilsen,
Erik J-G

osmania
Indlæg: 49
Tilmeldt: 30. nov 2005 13:31
Årgang: 1957
Stomi siden: 2005
Geografisk sted: Roskilde
Kontakt:

Re: Snart operation

Indlægaf osmania » 25. nov 2008 23:54

Jeg fik en kikkertoperation, men er desværre ikke noget god eksempel, idet jeg var indlagt 19 dage ialt fordi min tarm ikke gad at gå i gang igen (det sker heldigvis ikke for ret mange). Jeg kan ikke helt huske, hvor længe jeg var sygemeldt efter operationen, men et par måneder tror jeg, men det skal så også siges at jeg havde en længere periode med sygdom, medicin osv. inden operationen og jeg var derfor ikke i god form. Jeg startede på deltid men kom vist rimelig hurtigt op på fuld tid.

Jeg sammenligner selve operationen med mine kejsersnit og det er da helt sikkert nemmere med en kikkertoperation i forhold til at blive skåret helt op.

Held og lykke med operationen.


Tilbage til "Ileostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster