undersøgelser før tilbagelægning af stomi

Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om ileostomi og stomi
mfj
Indlæg: 52
Tilmeldt: 4. jun 2011 22:44
Årgang: 1974
Stomi siden: 2011
Geografisk sted: Dalmose

undersøgelser før tilbagelægning af stomi

Indlægaf mfj » 3. nov 2011 20:40

Til jer der har fået lagt jeres ileostomi tilbage, hvor mange undersøgelser var i igennem før lægerne sagde god for det? Jeg har nu fået lavet en tyndtarmsrøngten med kontrastvæske, en koloskopi som dog ikke helt kunne gennemføres, så derfor fik jeg også lavet en ct-scanning af tyktarmen. Alle undersøgelser ser normale ud plus blodprøverne er fine, men efter en telefonsamtale med den medicinske læge fra sygehuset i dag, er de nu i tvivl om de vil lave flere undersøgelser af tyndtarmen. Jeg fik ikke rigtig spurgt så meget ind til det, da jeg blev lidt overrumplet så jeg fik bare svaret nå, ja, ok osv. Jeg tænker at det sikkert er den undersøgelse hvor man skal sluge et kamera at lægen tænker på.

Kirurgen som jeg også har været til samtale hos, mente ikke at det var nødvendigt med flere undersøgelser af tyndtarmen når stomien fungerede fint, der er ikke noget blod med og jeg har ikke noget udbrud af crohnen. Men det er de forskellige læger så åbenbart lidt ueninge i.

Jeg tænker så om det også kan hænge lidt sammen med at jeg jo har klaget over mit forløb som endte ud med stomi, at de så vil undersøge mig i hoved og r.. så de er på den meget sikre side. Men nu vil jeg jo bare gerne have det overstået. Kan godt mærke at det går mig noget på psykisk efterhånden. Jeg har jo stadig ikke fået nogen dato for operation, selvom jeg havde fået af vide at det nok blev her i løbet af november. Men hvis der hele tiden skal nye undersøgelser til, så tænker jeg jo at det ikke bliver på denne side af jul. Jeg bliver også ofte spurgt på arbejde om jeg har fået en dato. Der skal ansættes en vikar mens jeg er sygemeldt, så de vil jo selvfølgelig også gerne vide det.

Så fik jeg lige hældt lidt ud. Det var rart.

Mvh Mette

Peter Sørensen

Re: undersøgelser før tilbagelægning af stomi

Indlægaf Peter Sørensen » 3. nov 2011 22:10

Hej Mette
det er meget forskelligt fra patient til patient, men jeg tror at fordi du har været gennem flere operationer med komplikationer og samtidig har crohn, foretrækker lægerne at gå med livrem og seler.
med hensyn til uenigheden mellem medicinere og kirurger, kan du bede om at de arrangerer en fælles konference med medicineren og kirurgen ,hvor du kan bede om at være tilstede evt. sammen med en pårørende, så du er så oplyst som muligt om hvad der skal foregå og hvorfor de er uenige.

mfj
Indlæg: 52
Tilmeldt: 4. jun 2011 22:44
Årgang: 1974
Stomi siden: 2011
Geografisk sted: Dalmose

Re: undersøgelser før tilbagelægning af stomi

Indlægaf mfj » 3. nov 2011 22:33

Peter, ja du har nok ret. Synes bare det er lidt træls. Føler det er 2 skridt frem og 1 tilbage. Vil jo bare gerne snart have den operation overstået. Det fylder lidt meget i mit hoved. Men det er jo selvfølgelig også godt at de er grundige, jeg vil jo også gerne undgå at der sker fejl en gang til.

ML

Re: undersøgelser før tilbagelægning af stomi

Indlægaf ML » 6. nov 2011 17:33

Hej Mette

Jeg var igennem 2 undersøgelser. Først en MR-scanning og derefter endetarmsundersøgelse. For mit vedkommende fik jeg stomi pga. endometriose som var vokset ind i tarmen. Så det er nok meget individuelt.

Dette skete i marts måned. Lægerne sagde den kunne komme tilbage efter 3 mdr. Men så kom sommerferien, hvor de kun modtager kræftpatienter (forståeligt nok). Så blev jeg lovet en dato i august. Jeg glædede mig sindsyg meget til at få det overstået. Følte lidt livet var gået på standby, da man hver dag skyndte sig i postkassen, for at se om der var kommet brev.

Det blev dog heller ikke august eller september eller oktober. Men tror mig efter august måned ringede jeg hver evig eneste dag og spurgte om der var noget nyt i sagen. Så der gik en del længere tid end jeg havde regnet med.... Endelig har jeg fået tid til i overmorgen. Men du skal blive ved med at presse på - bed om at tale med lægerne igen - så du er helt afklaret med hvad det er der foregå. Hav altid en med dig, da man som regel ikke kan huske halvdelen bagefter.

Alt held og lykke Mette.

Kh. ML

mfj
Indlæg: 52
Tilmeldt: 4. jun 2011 22:44
Årgang: 1974
Stomi siden: 2011
Geografisk sted: Dalmose

Re: undersøgelser før tilbagelægning af stomi

Indlægaf mfj » 6. nov 2011 20:11

Hej ML

Ja ventetiden er altså uudholdelig. Men jeg ringede til sygehuset igen i fredags og talte igen med den sygeplejerske som sidder med kalenderen og booker tider. Hun sagde at jeg ville få besked i løbet af næste uge, da jeg var med på listen over de næste planlagte operationer som hun netop sad og var ved at sætte ind i kalenderen. Så jeg krydser fingre for at det bliver meget snart, så det kan blive overstået. Jeg er bare så nervøs for denne operation. Jeg er nervøs for at der går noget galt så jeg af lige vel vågner op med stomi. Jeg er nervøs for hvordan livet bliver efter operationen. Bliver det et rend på toiletet i tide og utide, eller bliver det som jeg havde det før stomien. Kommer der komplikationer lige efter operationen så man ender på operationsbordet igen. Der er mange tanker som kører rundt. Og den lange ventetid gør det bestemt ikke bedre.

ML er det en tynd- eller tyk-tarmsstomi du har?

Mvh Mette


Tilbage til "Ileostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster