Luft og lyde om natten

Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende ileostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om ileostomi og stomi
Line_84

Luft og lyde om natten

Indlægaf Line_84 » 25. jul 2011 11:58

Jeg har et mindre problem, som jeg ville høre, om I havde nogle gode råd til. Jeg har MC og fik lavet en permanent ilestomi for lidt over en måned siden. Jeg har hørt, at det tager lidt tid før den "normaliseres", men hvor lang tid er det præcis, og hvad kan jeg forvente af forbedringer?

Som det ser ud lige nu, skal jeg op at tømme min stomi for luft og meget vandholdig afføring ca. 3 gange hver nat, og når jeg ellers ligger i min seng sender min tarm en helvedes masse larmende pruttelyde afsted. Jeg kan knap nok selv sove for det, men hvad værre er, så vækker det også min kæreste.

Jeg spiser meget varieret kost, men forsøger at undgå rå grøntsager. Jeg har bl.a. prøvet at spise banan inden sengetid, spise en imodium+ og skiftet posen, men synes ikke det hjælper.

Er det et problem man bare må lære at acceptere eller er det noget, der forsvinder/mindskes med tiden? Og har I ellers nogle gode råd til, hvordan man hindrer luft om natten? (Det skal måske tilføjes, at min stomi heldigvis ikke larmer i løbet af dagen)

Mange hilsner
Line

Peter Sørensen

Re: Luft og lyde om natten

Indlægaf Peter Sørensen » 25. jul 2011 12:45

Hej Line

Det er lidt forskelligt hvor lang tid der går, en rettesnor er at efter 6 måneder er det stationært.
Det afhænger blandt andet af hvor meget tarm du har fået fjernet.
Du kan forvente at tarmindholdet bliver tykkere og tykkere, da tyndtarmen begynder at optage lidt af væsken fra afføringen, det vil også dæmpe en del af den sprutten og larm du oplever nu.
Luften i tyndtarmen, kommer af mange årsager, rygning, tale mens man spiser, kulsyre fra sodavand-cider-øl, tyggegummi, og diverse light produkter med kunstigt sødestof sætter ekstra gang i tarmene.

hsm
Indlæg: 18
Tilmeldt: 2. maj 2011 15:48

Re: Luft og lyde om natten

Indlægaf hsm » 25. jul 2011 15:17

Hej Line,

Jeg har haft en ileostomi i godt 5 måneder nu. Det med prutteriet har jeg aldrig oplevet. Jeg tømmer som hovedregel mellem 22 og 23 derefter har jeg hovedregel "fred" til næste morgen, hvor posen skiftes. Hvis jeg har syndet meget spist og drukket ting der danner meget luft, må jeg op en ekstra gang ved 2-tiden. Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men min erfarring er, at det relativt hurtigt bliver bedre.

jlf1
Indlæg: 4
Tilmeldt: 21. dec 2008 19:48
Årgang: 1962
Stomi siden: 1979
Geografisk sted: Østjylland

Re: Luft og lyde om natten

Indlægaf jlf1 » 25. jul 2011 17:25

Hej
Som udgangs punkt, spiser jeg alt!
men har fundet ud af at alm, og ristet løg= extrem meget luft i maven!
så derfor nyder jeg Rødløg, som smager bedre og giver ikke den form for luft som det andet!
men da du er ny! skal din mave selvfølgelig lige vende sig til denne omvæltning! eller forløsning uden smerter m.m.
Så den(maven) bliver normaliseret med tiden.
Poser med filtre er at foretrække! (havde vi ikke, da vi fik det-med hvad dertil følger af ubehag)
Filtrene skal ikke være våde(dækkes til ved bad), så virker de ikke 100%

P.S. husk du sætter nu kun dine grænser frem i livet, så nyd hver dag.......


Ses alle.
JLF.

mfj
Indlæg: 52
Tilmeldt: 4. jun 2011 22:44
Årgang: 1974
Stomi siden: 2011
Geografisk sted: Dalmose

Re: Luft og lyde om natten

Indlægaf mfj » 25. jul 2011 19:49

Jeg fik en ileostomi for 3 måneder siden. Min pruttede også meget og højlydt de første 2 måneder, men det har nu aftaget rigtig meget. Luften har også aftaget en del, men det sker da at jeg lige må lukke lidt luft ud, da jeg ellers vil være nervøs for at posen sprænger. Nu kan der godt komme lidt lyde, men de fleste lyder lidt som om det er maven der knurre. Der kommer da også en enkelt pruttelyd engang imellem, men slet ikke af samme kaliber som i starten. Der kan også komme lidt spruttelyde når der kommer noget ud i posen, men det er mest om aftenen efter aftensmaden. Jeg har dog stadigt meget store output og er også oppe 2-4 gange i løbet af natten for at tømme posen. Jeg fik også at vide i starten at lydene ville aftage, men jeg troede nok ikke rigtig på det. Men det har de så gjort alligevel. Måske jeg også har vænnet mig lidt mere til det. Jeg synes også i starten at lugten var helt og aldeles forfærdelig. Jeg var lige ved at kaste op når posen skulle tømmes, men det har jeg også vænnet mig til nu. Pladeskift har jeg dog stadig ikke helt vænnet mig til. Det kan nogle gange tage noget tid da der ofte kommer output mens jeg er ved at skifte pladen, og så kan man jo blive ved med at tørre og vaske.

Mvh Mette

Line_84

Re: Luft og lyde om natten

Indlægaf Line_84 » 26. jul 2011 18:52

Tusind tak for jeres svar:-) Er glad for at høre, at der er håb for, at det vil aftage.

Min stomisygeplejerske var nemlig ikke så positiv, men luftede i stedet risikoen for, at jeg havde en forsnævring. Men eftersom jeg ikke oplever noget, når jeg eksempelvis ligger på sofaen om dagen, mener jeg ikke, at det er det mest sandsynlige.

Igen, tak for jeres tilbagemeldinger. Hvor er det rart og befriende, at der findes et forum som dette, hvor man kan få lov at tale ud om de ting, som man ikke nødvendigvis ønsker at delagtigøre sine nærmeste i.

Venligst,
Line


Tilbage til "Ileostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 16 gæster