Hej..
Jeg blev opereret den 5 maj 08, hvor jeg fik ileostomi. Mine spørgsmål er :
* Er det normalt at have ondt i stomien og arret efter 5 mdr?
* Jeg er blevet raksmeldt og leder efter arbejde, uden held, så får ikke nogen penge fra nogen steder fra,
og det tager alle kræfter fra mig, da jeg har lejlighed osv. Jeg er så bange for at komme ud blandt
mennesker igen med min stomi, og at folk fravælger mig pga den. Alt sammen er begyndt at fylde for
meget i mit hoved at det snart sprænges. Er det normalt at have det sådan?
Håber på lidt svar.
Venlig Hilsen Mette.
Efter operationen.
-
Steen Samuelsen
- Indlæg: 355
- Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
- Årgang: 1947
- Stomi siden: 2007
- Geografisk sted: Fredericia
Re: Efter operationen.
Hej Mette
Jeg kom først nogenlunde ovenpå efter fire måneder, ogf var først helt oppe efter mere end et halvt år, hvor jeg også først var blever helt fortrolig med pleje af stomien og fået mine egne rutiner. Jeg har også brugt tiden til at finde lige netop de stomimaterialer, der passede allerbedst til mig. Det har taget et helt år at få alt det hele på plads. Jeg havde de første fire måneder et par komplikationer med blodsamlinger inde i arret, samt et anfald af pyoderma gangrænosa.
Blodsamlinger kan konstateres med ultralydskanning. Blodsamlinger er ikke unormale, men det tager sin tid før organismen selv opsuger det blod, der har samlet sig, og de kan være meget ømme.
Pyoderma gangrænosa er en slags nervebetændelse, der kan slå ud som sår omkring stomien.
Jeg konsulterede den afdeling hvor jeg var blevet opereret. Jeg blev ultralydskannet og fik at vide at blodsamlingerne bare skulle have tid til at gå væk af sig selv, hvilket de også gjorde.
Pyoderma krævede et par dages indlæggelse med observation og behandling, som blev fulgt op af hjemmesygeplejersken.
Jeg har lige fra starten være meget åben omkring min operation, og prøver at få min omverden til at forstå et jeg har det meget bedre efter jeg har fået stomi, og at stomi kun betyder ganske lidt i min dagligdag. For eksempel kan jeg nøjes med at tømme min pose nogle få gange om dagen, når det passer mig, i stedet for altid at skulle være toiletfikseret og skulle på toilet 15 gange om dagen med kort varsel. Når jeg fortæller dette og at jeg er glad for løsningen med stomi, bliver mine bekendte også mere rolige. Efter jeg har fået mine pose/plade-rutiner på plads er jeg også tryg ved den side af det, og det gør mig også tryg når jeg er blandt fremmede.
Jeg kom først nogenlunde ovenpå efter fire måneder, ogf var først helt oppe efter mere end et halvt år, hvor jeg også først var blever helt fortrolig med pleje af stomien og fået mine egne rutiner. Jeg har også brugt tiden til at finde lige netop de stomimaterialer, der passede allerbedst til mig. Det har taget et helt år at få alt det hele på plads. Jeg havde de første fire måneder et par komplikationer med blodsamlinger inde i arret, samt et anfald af pyoderma gangrænosa.
Blodsamlinger kan konstateres med ultralydskanning. Blodsamlinger er ikke unormale, men det tager sin tid før organismen selv opsuger det blod, der har samlet sig, og de kan være meget ømme.
Pyoderma gangrænosa er en slags nervebetændelse, der kan slå ud som sår omkring stomien.
Jeg konsulterede den afdeling hvor jeg var blevet opereret. Jeg blev ultralydskannet og fik at vide at blodsamlingerne bare skulle have tid til at gå væk af sig selv, hvilket de også gjorde.
Pyoderma krævede et par dages indlæggelse med observation og behandling, som blev fulgt op af hjemmesygeplejersken.
Jeg har lige fra starten være meget åben omkring min operation, og prøver at få min omverden til at forstå et jeg har det meget bedre efter jeg har fået stomi, og at stomi kun betyder ganske lidt i min dagligdag. For eksempel kan jeg nøjes med at tømme min pose nogle få gange om dagen, når det passer mig, i stedet for altid at skulle være toiletfikseret og skulle på toilet 15 gange om dagen med kort varsel. Når jeg fortæller dette og at jeg er glad for løsningen med stomi, bliver mine bekendte også mere rolige. Efter jeg har fået mine pose/plade-rutiner på plads er jeg også tryg ved den side af det, og det gør mig også tryg når jeg er blandt fremmede.
Med venlig hilsen 
Steen
Steen
-
Peter Sørensen
Re: Efter operationen.
Hej mette
Det tager som Steen også nævner sin tid at komme sig både fysisk og psykisk.
Men jeg syntes at du skal snakke med stomiambulatoriet ,for det burde ikke gøre ondt uden grund, selve stomiens slimhinde er følelsesløs, med mindre pladen gnaver hul på den.
Med hensyn til at komme igang på arbejdsmarkedet, så skulle du prøve at ringe til sekretariatet på 5767 3525 og få lavet en aftale med en rådgiver, som kan hjælpe dig med gode råd til at få din hverdag igang igen.
Du kan se telefontider her http://copa.dk/contact.php
Det tager som Steen også nævner sin tid at komme sig både fysisk og psykisk.
Men jeg syntes at du skal snakke med stomiambulatoriet ,for det burde ikke gøre ondt uden grund, selve stomiens slimhinde er følelsesløs, med mindre pladen gnaver hul på den.
Med hensyn til at komme igang på arbejdsmarkedet, så skulle du prøve at ringe til sekretariatet på 5767 3525 og få lavet en aftale med en rådgiver, som kan hjælpe dig med gode råd til at få din hverdag igang igen.
Du kan se telefontider her http://copa.dk/contact.php
-
erikjg
- Indlæg: 36
- Tilmeldt: 31. aug 2006 19:32
- Årgang: 1947
- Stomi siden: 2006
- Geografisk sted: Skive
Re: Efter operationen.
Hej Mette,
det tager nogle måneder, jeg brugte selv 6, til at komme sig efter operationen. Dertil en del besvær/udfordringer med at få faste rutiner med hensyn til pose/pladeskift, hvad kan man spise, finde tøj, der passer mm. Men efterhånden som tingene falder på plads, bliver man mere tryg ved det at være stomist. Jeg blev opereret for 2 år siden, og der er i dag ingen begrænsninger i mine fysiske aktiviteter i forhold til før jeg fik stomi. Jeg har fortalt min omgangskreds om min situation, og jeg er åben omkring det. Ikke sådan at jeg, når jeg møder nye mennesker, præsenterer mig: "Erik, Stomist", men hvis det er relevant fortæller jeg det, f.eks. hvis stomien "snakker med" og folk kigger undrende på mig.
Et kan du være sikker på; det kan ikke ses at man er stomist og der er ingen der afviser èn, fordi man er det, hverken arbejdsmæssigt eller socialt. Så efterhånden som du bliver mere sikker i, hvad du kan og bliver mere tryg ved stomien, vil du opleve at tilværelsen med stomi ikke er så ringe endda.
Jeg ønsker dig al mulig held,
det tager nogle måneder, jeg brugte selv 6, til at komme sig efter operationen. Dertil en del besvær/udfordringer med at få faste rutiner med hensyn til pose/pladeskift, hvad kan man spise, finde tøj, der passer mm. Men efterhånden som tingene falder på plads, bliver man mere tryg ved det at være stomist. Jeg blev opereret for 2 år siden, og der er i dag ingen begrænsninger i mine fysiske aktiviteter i forhold til før jeg fik stomi. Jeg har fortalt min omgangskreds om min situation, og jeg er åben omkring det. Ikke sådan at jeg, når jeg møder nye mennesker, præsenterer mig: "Erik, Stomist", men hvis det er relevant fortæller jeg det, f.eks. hvis stomien "snakker med" og folk kigger undrende på mig.
Et kan du være sikker på; det kan ikke ses at man er stomist og der er ingen der afviser èn, fordi man er det, hverken arbejdsmæssigt eller socialt. Så efterhånden som du bliver mere sikker i, hvad du kan og bliver mere tryg ved stomien, vil du opleve at tilværelsen med stomi ikke er så ringe endda.
Jeg ønsker dig al mulig held,
med venlig hilsen,
Erik J-G
Erik J-G
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster