Jeg er fornylig blevet opereret for endetarmskræft og har irrigeret i 4 uger nu og brugt conseal prop, da jeg ønsker at få de fordele en prop kan give mig i hverdagen. (undgå pruttelyde mm.)
Min stomi er 30 mm og jeg bruger en prop. 35 mm i diameter og proplængde på 45 mm, 1. dels system.
Jeg føler at proppen er ufleksibel i selve klæberen, sådan lidt stiv i den ydre kant, det gør når jeg sidder ned i længere tid og maven folder lidt, følger proppen ikke min mave (og jeg har kun en lille delle lige hvor stomien sidder
Jeg har talt med Danpleje og spurgt til en anden type prop, evt. anden producent, men er blevet henvist til Coloplast, som sendte mig en prøvepakke på Sensura poser, hvilket ikke har meget med en prop at gøre.
Kan nogle af jer erfarende brugere hjælpe mig med evt. kendskab til en anden prop, eller gode råd?
Jeg ønsker virkelig at få proppen til at fungere i min hverdag.
På forhånd tak