Erstatning til stomibærere?

Spørgsmål/debat vedrørende kolostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende kolostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om kolostomi og stomi
Anonym

Erstatning til stomibærere?

Indlægaf Anonym » 24. maj 2007 18:47

Jeg mener, en del pensionskasser udbetaler erstatning til medlemmer, der har oplevet en kropslig forandring, som ikke betyder reduceret arbejdsevne, men giver et livskvalitetstab.

Jeg kender to eksempler: En person, der efter et uheld mistede synet på sit ene øje. Han kunne fuldt og helt fortsætte sit arbejdsliv, men modtog en erstatning. Ligeledes gjorde en mand, der efter et fald fra sin cykel beskadigede sit knæ. Han kunne herefter problemfrit udføre sit arbejde, men fik en svagt haltende gang.

De fleste af os stomibærere fortsætter vort arbejdsliv uantastet, og uden at andre end de nærmeste har kendskab til det, men vor livskvalitet, udfoldelsesmuligheder og fremtidsudsigter er alt andet lige forringede. En stomi betyder vel en større livsforandringer, end tabet af synet på det ene øje gør.

Jeg vil derfor meget gerne høre, om COPA eller andre i samme situation som jeg har erfaringer med at søge erstatning i pensionskasser eller andre steder?

Belle

Indlægaf Belle » 24. maj 2007 19:08

Hmmm jeg elsker min stomi og har aldrig haft det bedre. Kan ikke komme i tanke om noget den hindre mig i. Men hvis der skulle være erstatning, ville jeg klart kræve den fra de læger som ikke ville opererer mig. Til trods for at jeg næsten grædende bad om det i 2 år.

Hilsen Knud's ejer

Peter Sørensen

erstatning

Indlægaf Peter Sørensen » 24. maj 2007 20:36

Jeg har aldrig mødt personer der har fået erstatning som følge af stomi, medmindre der er tale om erstatning i forbindelse med arbejdsulykke/ulykke ,eller lægefejl.
De 2 eksempler du nævner er jo også ulykker. arbejdsskadestyrelsen og forsikrings selskaber arbejder med følgende mengrader.

Ileostomi 30

Kolostomi, venstre 20

Kolostomi, midt og højre 25

disse grader udløser erstatning fra arbejdsgiver eller evt. ulykkesforsikring.

Der er derimod en del der har forsikring gennem deres fagforening hvor der udbetales et beløb ved kritisk sygdom, hvad definitionen er på det, er forskelligt fra aftale til aftale, så der er man nødt til at kontakte det pågældende forsikringsselskab.

Stomi som sådan anerkendes ikke som en invaliditet ,der kan medføre
førtidspension, bliver en sådan tildelt vil det altid være af andre årsager(sygdommen) der ligger bag.

Livskvaliteten er meget individuel afhængig af ,hvorfor man fik stomien,dem der var afhængig af at vide hvor det nærmeste toilet var ,samt skulle fylde sig med mængder af medicin, for at undgå 10-20 blodige diarreer, har jo fået et bedre liv med posen end uden.
Det er selvfølgelig ikke alle der forliges med stomien med det samme det kan godt tage lang tid, og det kan være en hjælp at møde andre i Copa for at få nogle gode råd og tips.

Der er stomioperede der dykker, bestiger bjerge og sågar en professionel cykelrytter, der deltager i Tour de france der lever med en stomi, så med hensyn til udfoldelser er det vigtigt at prøve sig lidt frem, gå langsomt igang og find ud af hvordan bandagen opfører sig under det man laver, og prøv et andet mærke hvis det ikke fungerer.
Man kan sagtens anvende et produkt til hverdag og et andet til sport etc.

Fremtidsudsigten er ikke påvirket, man kan leve lige så længe som alle andre med stomi, jeg mødes med en 96 årig dame der har haft sin stomi i snart 30 år :) , og forsikringsselskaberne tegner gerne livsforsikring hvis det blot er stomien, man har (sygdom) kureret.

anonym 2

Indlægaf anonym 2 » 25. maj 2007 22:13

Replik til Peter:

Må jeg læse dit indlæg således, at en stomibærer, hvis operation er forårsaget af en fysisk skade, eksempelvis et trafikuheld i fritiden, statistisk set har større muligheder for pensionskasseerstatning end en tilsvarende, hvor sygdom - eksempelvis MB eller CU - er årsagen?

Ja, undskyld, du kan jo ikke gøre for det, men det forekommer mig lidt besynderligt, da den ene type stomibærer vel ikke er mere plaget end den anden, og da begge må siges uforvarende og uskyldigt at være endt i situationen.

Peter Sørensen

erstatning

Indlægaf Peter Sørensen » 26. maj 2007 00:30

Hej anonym2

Både ja og nej

Ulykkesforsikringer udløses altid af en ulykke, der normalt defineres som en udefrakommende uventet hændelse .
Hvor erstatning som følge af sygdom er sværere at opnå.
kritisk sygdoms dækning som tilbydes gennem fagforbund og banker træder ind, oftest i forbindelse med f.eks cancer ,hjertesygdomme ,altså for det meste livstruende sygdomme.

Det er muligt at der findes selskaber/fagforbund hvor MB crohn og Collitis
er med på listen, som kritiske, men de betragtes normalt ikke som kritisk sygdom, forsikringsmæssigt.

Der er så mange forskellige dækninger når vi taler forsikring, så det er ikke muligt at give et svar ,der kan dække, det er derfor det er en god ide at kontakte sit fagforbund/deres forsikring, hvis man er i tvivl om der er en kompensation man er berettiget til.

Prøv evt. at søge på kritisk sygdom så kan man se få et overblik over hvad Danmark og andre selskaber definerer som kritisk.

Rasmussen

Indlægaf Rasmussen » 29. jun 2008 22:01

Inspireret af Peters et års gamle interessante indlæg undersøgte jeg på nettet, hvilke méngrader diverse handikap og lidelser er fastsat til.

Og som Peter skrev, er en ileostomi eksempelvis beregnet til en méngrad på 30. Og det er vel ret beset ganske højt. En ileostomi vurderes altså som en alvorligere lidelse end eksempelvis tab af tommelfinger eller op til tre fingre, bevægelsesbegrænsninger efter en diskusprolaps samt en "svær posttraumatisk belastningsreaktion".

Kunne det ikke tyde på, at der er penge at hente, hvis man via sin arbejdsplads, fagforening eller arbejdsløshedskasse har en forsikring, der udbetaler beløb i forbindelse med tab af livskvalitet?

Peter Sørensen

erstatning

Indlægaf Peter Sørensen » 29. jun 2008 23:14

Hej Rasmussen

Jeg har hørt om to patienter ,der har fået en erstatning, men det var i forbindelse med forsikring for kritisk sygdom, ikke stomien som sådan.
På kræftens bekæmpelse har man haft en artikel, der omtaler at mange snyder sig selv for forsikringsdækningen ,ved kritisk sygdom, mange glemmer at de muligvis er forsikret og får det ikke anmeldt.

Man kan se de kritsike sygdomme og dækning og betingelser på forsikrings selskabernes hjemmesider.

Men har man en forsikring gennem fagforbund, personale forening vil jeg stærkt anbefale at man kontakter selskabet, for at høre om en stomioperation eller sygdommen der har medført den, falder ind under dækningen.

Mengraderne anvendes ved opgørelse af erstatning, i forbindelse med arbejds skader og ulykker,altså tilfælde, hvor der kan placeres et erstatningsansvar.


Tilbage til "Kolostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster