Planen var så, at når hullet efter stomien havde lukket sig, skulle jeg igang med en kemobehandling.
Kemobehandlingen nåede jeg dog ikke at starte på, da jeg den 17. december atter måtte en tur på operationsbordet, fordi der havde dannet sig en fistel mellem syningen i endetarmen og livmoderen. Resultatet var endnu en aflastende stomi - dennegang en loop-transversostomi.
10. januar lykkedes det endelig at komme igang med min kemobehandling.
Desværre har kemoen den effekt, at min stomi bliver enormt ødematøs og derfor fylder endnu mere, end inden jeg startede på kemoen. Pga. måden stomien er konstrueret på, er den i forvejen temmelig stor og netop pga. størrelsen, krænger den også meget nemt ud. Når den er så stor og ødematøs, er den enormt øm.
Når den er størst, er det af og til meget svært for mig at sætte posen på uden at tarmen kommer i klemme. Jeg bruger SenSura todelt click-system fra Coloplast. I forvejen er det den største hulstørrelse, jeg bruger. Så at skifte til anden størrelse er ikke muligt - i hvert fald ikke med det system. Jeg forstod på stomisygeplejersken at med en stomi af min størrelse, så er det system, jeg bruger, den bedste løsning.
Stomisygeplejersken har givet mig det råd at holde et koldt stykke gaze på tarmen for at få den til at svinde ind. Ofte hjælper det - andre gange har det ingen effekt.
Desværre har kemoen også den bivirkning, at jeg ikke kan holde på noget koldt, uden at det gør afsindigt ondt i fingrene, så løsningen med det kolde vand er den rene tortur.
Hvis der er nogle, der ligger inde med et brugbart råd til, hvordan man får en sådan ødematøs tarm til at svinde ind, ville jeg være meget taknemmelig.
Mvh. Gitta