hvordan finder man energi

Spørgsmål/debat vedrørende kolostomi
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende kolostomi - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikler om kolostomi og stomi
karinaa

hvordan finder man energi

Indlægaf karinaa » 20. jun 2009 21:31

Hej

Hvordan finder man energi til at blive opereret igen, skal fjernet stomien efter jeg har haft den i lidt over ½ år, men fik den pga af der gik hul på tarmen, så er self. nervøs for hvad der sker næste gang. Jeg var meget træt efter sidste operation og frygter at blive det igen, og hjælpeløs. Jeg kan sagtens tænke at det bliver dejligt at blive fri for stomi og blive "sig selv" igen, men frygten hæmmer mig. Er også bange for at det ikke lykkes. Nogen der har erfaring med kikkert operation? De vil prøve med det først og ellers åbne det gamle operationssår som har haft meget svært ved at hele.:( De sidste 4 mdr. har været noget møg, er lige begyndt at arb. igen, men tænker tit tilbage på hvad der skete, komplikationer og kunne man have undgået noget af det.

karina

osmania
Indlæg: 49
Tilmeldt: 30. nov 2005 13:31
Årgang: 1957
Stomi siden: 2005
Geografisk sted: Roskilde
Kontakt:

Re: hvordan finder man energi

Indlægaf osmania » 21. jun 2009 19:31

Hej Karina jeg fik lavet kikkertoperation da jeg fik min blivende stomi og det er en meget nemmere operation, man får 3-5 små bitte ar og derfor er det meget nemmere at hele op igen. De er heldigvis blevet meget dygtige til kikkertoperationer og bruger dem når de kan, det er helt klart bedre for patienten.

Jeg forstår godt du er bange for at blive lige så træt bagefter næste operation, men alle operationer er heldigvis forskellige, så det er langt fra sikkert du får det lige sådan. Håber det bedste for dig.

Mvh Pia

Peter Sørensen

Re: hvordan finder man energi

Indlægaf Peter Sørensen » 21. jun 2009 20:07

Hej Karina

Jeg ved godt at du har haft nogle uventede oplevelser før, men hvis du skal skaffe dig energi til næste operation , er du nødt til at overbevise dig selv om ,at det kommer til at køre efter planen.
Fortæl på afdelingen, eller måske bedre skriv til dem og forklar dem dine tvivl og bekymringer, så du kan få en god dialog.
Du har ret til at få dine spørgsmål, besvaret og de har pligt til at forklare dig hvad der skal foregå så du kan forstå det, ned i mindste detalje.
Hvis de kan lægge din stomi tilbage ved kikkertoperation ,er det som Pia skriver en helt anden slags operation end den du har fået da stomien blev lavet.

karinaa

Re: hvordan finder man energi

Indlægaf karinaa » 21. jun 2009 21:11

hej

tak for svarene - håber de kan klare det ved kikkert, de forsøger i hvertfald*S*
skal i sommerhus nogle tid før så håber da på at få en masse energi ved havet, men svært fordi jeg ikke vil opleve det samme igen, det var så hårdt at være så afkræftet i så lang tid.*S*

Tak for svar dette er et super sted at tale med andre**ss**

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: hvordan finder man energi

Indlægaf Steen Samuelsen » 23. jun 2009 07:58

Hej Karina

Jeg tror at det kan være meget forskelligt, hvordan man finder energi til store ting som f.eks. operation.

For mit vedkommende samler jeg oplysninger om det forestående. Jeg læser, Googler og spørger folk der har viden om det eller folk der har personlige erfaringer.

Jo mere jeg ved om det der skal foregå, jo stærkere føler jeg mig.

Opbakning fra familie og venner giver også styrke.

Jeg håber at alle der her i dette forum giver råd til hvordan du kan finde energien, kan være med til at fylde lidt i din rygsæk så du tilsidst har posen fuld og er helt klar til den store udfordring.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

karinaa

Re: hvordan finder man energi

Indlægaf karinaa » 23. jun 2009 10:33

hej

Tak for svaret - tror mest jeg frygter at jeg ikke kan få det som kikkert op. og de så er nødt til at åbne operationssåret som har været 4 mdr og at lukke. Denne helingstid har været ulidelig og jeg har ikke kunne gøre ret meget. Samtidig havde jeg vejrtrækningsproblemer, den ene nyre stoppede med at fungere m.m en masse komplikationer, som jeg frygter jeg skal igennem igen, jeg har jo egentlig ingen gode erfaringer med hospitaler, jeg har kun været indlagt i denne opgang hvor det er gået helt galt, så frygten er nok at det skal ske igen. Jeg har læst en masse om dette emne, men heldigvis findes der ikke mange som har været ude for det samme som mig, en fejloperation. Dette gør mig meget nervøs, men jeg skal vel se frem af og håbe på det bedste.:/


Tilbage til "Kolostomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster