Blog med mine erfaringer om det at have en stomi

Få en hyggelig snak med andre om alt andet end stomi
Forumregler
Få en hyggelig snak med andre om alt andet end stomi. Husk at du også kan få kontakt med andre stomister i forummet Kontakt med andre
Stomien
Indlæg: 26
Tilmeldt: 1. nov 2013 14:30
Kontakt:

Blog med mine erfaringer om det at have en stomi

Indlægaf Stomien » 13. maj 2014 11:12

Hej alle

Jeg har oprettet en blog på www.stomien.dk - det har jeg egentlig af den grund at jeg syntes der manglede information om det at leve med en stomi. Da jeg fik at vide at jeg skulle opereres havde jeg det rigtig svært med det, snakkede selvfølgelig med stomisygeplejersken som fortale en hel masse ting om det. Der var også rigtig mange gode ting imellem, men en sygeplejerske som ikke selv har stomi, kan jo ikke fortælle hvordan det er at have sex, gå i bad med afføring ned af sig selv mv. så derfor har jeg valgt at skrive denne blog, så andre i samme situation kan se hvordan det egentlig er. Jeg prøver at skrive den så ærlig som mulig, da jeg og andre ikke får noget ud af at pynte på sandheden.

Jeg håber I vil læse med, og gerne knytte jeres kommentarer i de forskellige blogindlæg hvis I har nogle. Derudover må I meget gerne tilmelde jer nyhedsbrevet, så får I besked når der er nyt på bloggen.

Ha endejlig dag derude.

Vh
Tonny
www.Stomien.dk
Blogger om det at leve med en stomi på www.stomien.dk Prøver at skrive det så ærligt og realistisk som muligt.

Lhin
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10. jul 2014 11:47

Re: Blog med mine erfaringer om det at have en stomi

Indlægaf Lhin » 14. jul 2014 10:52

Hej Tonny.
Jeg har læst en del af dine opslag på din blog og vil gerne sige tak, fordi du deler med os andre.
Selv fik jeg anlagt kolostomi for lidt over tre måneder siden og er gennem diverse erfaringer for første gang: Første havbad, første karbad, første hedebølge, at gå på arbejde med stomi, at tage på forlænget weekend med kæresten til Rom, at tage alene som sædvanligt med ungerne og påhæng på badeferie sydpå, uheld med klister, der slipper, besøg hos venner, hvor stomien bare larmer, og først og fremmest det at vænne sig til altid at have to poser hængende på maven.
Så tak igen for deling. Jeg har behov for at læse ærlige, men konstruktive opslag som dine.
Vh Lone

Stomien
Indlæg: 26
Tilmeldt: 1. nov 2013 14:30
Kontakt:

Re: Blog med mine erfaringer om det at have en stomi

Indlægaf Stomien » 15. jul 2014 22:43

Hej Lone

Tak for din beaked. Jeg er glad for du læser med. Da jeg selv fik min stomi manglede jeg steder hvor jeg kunne få info om hvordan en hverdag med stomi er, derfor deler jeg tingene som jeg oplever dem. Og så håber jeg at der er nogle som får glæde af det. du er altid velkommen til at skrive hvis du har nogle spørgsmål. enten her eller på stomien.dk hvor du også kan skrive anonymt.

Du må have en dejlig sommer, og så håber jeg du bliver fortrolig med stomien.

De bedste hilsener

Tonny
Blogger om det at leve med en stomi på www.stomien.dk Prøver at skrive det så ærligt og realistisk som muligt.

Lhin
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10. jul 2014 11:47

Re: Blog med mine erfaringer om det at have en stomi

Indlægaf Lhin » 25. jul 2014 09:03

Tak for det, Tonny. Jeg har været på ferie, så har først nu set dit svar. Det kan sagtens være, at jeg henvender mig igen.
Der sker hele tiden ændringer hvad angår stomien, hvilket kræver en del omstillingsparathed og gør, at jeg bliver i tvivl om, hvad der er normalt, og hvad jeg skal reagere på (fx ændringer på afføringens farve i forbindelse med, at jeg har trappet ud af morfin, som jeg fik i forbindelse med min operation og efterfølgende kemoterapi). Heldigvis er der her i Esbjerg en god stomisygeplejerske, og jeg er ikke bleg for at spørge om alverdens ting.
Her er også en lokalforening, som jeg har kontaktet. De laver udflugter, så det må jeg jo med på.
Du må også have en god sommer. Den er da helt fantastisk i år.
Vh Lone

Stomien
Indlæg: 26
Tilmeldt: 1. nov 2013 14:30
Kontakt:

Re: Blog med mine erfaringer om det at have en stomi

Indlægaf Stomien » 26. jul 2014 19:30

hej igen

Ja det er en rigtig dejlig sommer.

Hvad angår stomien, så er alle ting nye, den ene dag gør stomien et, og den anden dag gør den noget andet, men det skal prøves og så lærer man hurtig at tilpasse dig. Da jeg fik stomien, tænkte jeg at nu var mit liv ovre, men man vender sig til mange ting, og hvis ikke jeg kan få lagt tarmen retur engang, så kan jeg også sagtens leve med det.

Jeg har indtil videre skrevet ca 40 indlæg, så hvis du er i tvivl om noget, kan du evt gå ind på stomien.dk og bruge søge funktionen, det kunne jo være jeg havde skrevet om det. :-) Og ellers er du velkommen til at skrive til mig, så svarer jeg gerne.

Du må nyde restenaf sommeren.

God dag.

Tonny
Blogger om det at leve med en stomi på www.stomien.dk Prøver at skrive det så ærligt og realistisk som muligt.


Tilbage til "Hyggekrogen"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster