Side 1 af 1

Ny folder om § 112 vedr. Stomihjælpemidler

: 20. jan 2015 22:00
af Henning Granslev
Hej alle læsere.

Coloplast har lavet en lille folder med informationer om bevillinger iflg. Servicelovens § 112
I folderen er svar på de mest almindelige spørgsmål, der kan være en hjælp, når borgere skal udfylde en bevilling til stomihjælpemidler.

Stomiforeningen COPA takker Coloplast for denne nyttige folder.

Henning Granslev

Re: Ny folder om § 112 vedr. Stomihjælpemidler

: 21. jan 2015 20:26
af Henning Granslev
Hej alle

Jeg glemte at oplyse, folderen kan læses under fanen: Brochurer. Den er øverst på listen.
Folderen kan også downloades.

Hilsen Henning Granslev

Re: Ny folder om § 112 vedr. Stomihjælpemidler

: 23. jan 2015 21:42
af Steen Samuelsen
Vær opmærksom på, at der skal bevilliges bedst egnede og billigste produkt.
Der er efter min opfattelse kun EN der kan afgøre hvilket produkt der er bedst egnet, og det er brugeren, eventuelt i samarbejde med stomisygeplejersken. En kommunal sagsbehandler kan ikke afgøre bedst egnet fra sit skrivebord. Kun hvis der er to identiske produkter kan kommunen beslutte at bevilllige det billligste, men mig bekendt findes der indenfor stomiprodukter ikke to ens produkter, når der både skal tages hensyn til fysisk udformning og kemisk indhold. Derfor må det altid være brugerens afgørelse om, hvad der virker bedst og er bedst egnet, der er afgørende for hvad der skal bevilliges.
Sørg altid for at kommunikere skriftligt med kommunen, hvis der er problemer med bevillinger. Inddrag gerne stomisygeplejersken for at få den faglige støtte og argumentation for produktvalget.
Vær ikke bange for at anke en sag til Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke vil give sig.
Hvis du ikke har mod til selv at tage kampen op med kommunen, så brug COPA, det er derfor vi har foreningen.
Husk også at Serviceloven har et tillæg i Bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12/2012, Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.