Skovture

[brianh]

Hej alle
Nu har jeg efterhånden haft stomi i 4 år, og har bemærket at jeg lader mig selv - begrænse mig selv - i forskellige situationer. Nu har jeg på tredie år sagt nej til den årlige familieskovtur med begrundelsen " Jeg har stomi og kan ikke overskue at gå i skoven med den" - jeg overskuer ikke posetømming og poseskifte, ingen toiletter ect ect. Kan I høre sangen?
Men det er jo ikke rigtigt at man ikke kan gå i skoven når man kan bestige bjerge med en stomi?!
ER der nogler der vil udveksle erfaringer med dette emne? Sådan så jeg kan aflive den myte ( jeg selv har skabt i mit hoved ).
Mange hilsner
Brian

[Peter Sørensen]

Hej Brian

jeg har en lille skovturs/udflugtspose med den er pakket med de ting der kan blive brug for, hvis jeg skal skifte det hele undervejs, bandager / poser og evt pasta, går jeg ud fra at man altid har ekstra med.
Den har fulgt mig siden 1996, og jeg har faktisk kun skiftet udendørs ,en enkelt gang på alle de år.

En flaske kilde eller postevand.
en frostpose hvor jeg har lagt våde gazeswaps eller vatrondeller i, til rengøring af huden,slå knude på posen så fugten ikke forsvinder.
en rulle eller nogle hundeposer til affaldet, og en meters penge toiletpapir til at tørre huden med ,inden bandagen sættes på igen.
Og så lige et par vådservietter til håndvask efterfølgende.

Jeg tror alle har tænkt over, hvad gør jeg hvis ?
Som gammel fodtusse, uden stomi ,fyldte det meget, en tur i en mørk skov om vinteren, med en feltspade var en grim tanke, men man kunne jo godt hvis det var nødvendigt, der var faktisk en af kollegerne der sad og s... på sine seler i mørket og først opdagede det efter 10 min, hvor vi andre påpegede der var en underlig lugt.

[Steen Samuelsen]

Hej Brian

Jeg har været soldat i mange år og blev pensioneret pga. alder i 2007. De sidste 10 år at min ansættelse led jeg af Colitis Ulserosa (CU), hvilket blandt gav sig udtryk i hyppige afføringer ofte med kort varsel. Under arbejdet på kasernen var det ikke et særlig stort problem, men under øvelser kunne det være problematisk. Jeg medbragte plasticaffaldsposer, store mængder af Kleenex og vådservietter. Når jeg pludselig blev trængende og der ikke var et toilet i nærheden, måtte jeg ind i nærmeste skjul og forrette min nødtørft i en affaldspose, som bagefter blev omhyggeligt lukket og ved først givne lejlighed blev bortskaffet på ordentlig vis.

Efter jeg har fået stomi (2007) og blevet helbredt for min CU, medbringer jeg altid en lille pakke med ekstra poser, plader, gazeswabs og affaldsposer som beskrevet af Peter. Jeg har kun en enkelt gang haft brug for min lille pakke, fordi en plade havde fået en lille læk (vist nok fordi jeg ikke havde været omhyggelig nok da jeg satte den på).

Jeg fik min ileostomi i august 2007, og i januar 2008 tog jeg på tre ugers ferie i New Zealand, og stomien skulle ikke bestemme, hvad jeg skulle foretage mig. Under turen deltog jeg i alle ture og arrangementer, blandt andet vandringer i naturreservater og badning i varme vulkanske kilder.

De moderne hjælpemidler er så effektive at du kan gøre alt det du har lyst til.

I vores lokalafdeling har vi en dame som rejser meget og hun siger at det er meget lettere at rejse med stomi. Når man er på udflugt og bliver "trængende" er man ikke afhængig af toilet. Bare om bag en busk og tøm stomiposen i en af de blå affaldsposer og slå en knude, så er hun klar til de næste 200 km over stepperne.

[brianh]

Hej igen
Tak for begge svar - mit spørgsmål går mest på "komme af med afføring på en ordentlig måde" mere end praktikken omkring poseskift som ligner alle andre daglige situationer .
Super rart at få et helt jordnært svar ... som affaldspose... til en posemand.
Steen , ja jeg er rigtig meget enig med omtalte dame at en stomi faktisk er rigtig tryghedsskabende i nogen rejse sammenhænge. Jeg har tit været i sociale situationer, hvor folk der ikke kender til posens eksistens har luret lidt over hvor lidt jeg går på toilettet.

Mange hilsner
Brian