Side 1 af 1

Indien

: 27. feb 2012 22:34
af jeve1956
Hjemme igen fra en tur til Indien, som indbefattede flere (indenrigs)flyrejser, kommer her et par observationer, som andre måske kan have glæde af. Jeg har en ileostomi.

1) Selvom vi tror, at "alle" i Indien taler engelsk, er det langt fra tilfældet - heller ikke i lufthavne.
2) Sikkerhedskontrollen er ret lemfældig, og det er helt tilfældigt, om en stomipose opdages eller ej, selvom der er manuel kropsvisitation alle vegne.

I en lille lufthavn som Port Blair, der ligger i øgruppen Andamanerne stødte jeg på en security-medarbejder ("politisoldat"), som gerne ville kigge nærmere på posen. Det foregik i et separat kontor, og efterfølgende var han én lang undskyldning og takkede i omfattende vendinger for samarbejdet.

I Chennai (Madras) internationale lufthavn havde jeg fornøjelsen af en ditto, som hverken forstod engelsk eller havde den fjerneste anelse om, hvad en stomi er. Vi gik også i "separatkabine", og jeg måtte med tegn og fagter forklare, at det, der kom i posen, normalt ville komme ud for neden. Jeg tror ikke, han fattede en dyt af det, men har på fornemmelsen at han lod mig gå med den tanke, at han jo heldigvis ikke selv skulle med det fly, som jeg eventuelt ville sprænge i luften.

Og så oplevede jeg i øvrigt for første gang et fly med handicaptoilet og god plads til diverse "øvelser" med stomien.