længere rejse med stomi

Gode råd når du skal ud at rejse med din stomi.
Forumregler
Husk stomiordbogen, download brochuren At rejse med stomi og læs også artiklen om Stomikortet når du skal ud at rejse
msr

længere rejse med stomi

Indlægaf msr » 16. apr 2008 17:23

Jeg vil høre om hvilke erfaringer i andre har med rejser i en længere periode. Jeg skal af sted to måneder til Vietnam og Thailand. Jeg har en kolostomi og irrigerer derfor tarmen hver anden eller hver dag afhængig af hvad jeg har spist. Mit problem er bare at jeg derfor både skal medbringe skylleærmer, vandbeholder og stomiposer/prop og til to måneder kommer det jo til at fylde en del. Derfor tænker jeg at jeg ikke har plads til at tage ekstra med til situationer hvor min bagage skulle blive væk eller hvis jeg kommer til at bruge mere end jeg er vant til pga det varme vejr eller hvis jeg får diarre.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om der er nogen der ved hvordan mulighederne er for at anskaffe sig stomi udstyr i lande som Vietnam og Thailand hvis uheldet skulle være ude. Selvfølgelig vil der være steder hvor det er helt umuligt men skal også være i storbyer som Hanoi, Saigon og Bangkok og der må der være mulighed for at købe det et sted.
Har også overvejet slet ikke at irrigere mens jeg er afsted da jeg ikke altid vil være sikker på at der er de nødvendige toiletforhold til stede på det tidspunkt hvor jeg skal skylle. Så vil meget gerne høre hvis der er andre med kolostomi der har erfaring med rejser i områder der ikke er så civiliseret som Europa.
Håber på at der er nogen med erfaringer på området.
hilsen Malene, 1984

Peter Sørensen

rejse

Indlægaf Peter Sørensen » 16. apr 2008 18:48

Hej Malene

har flyttet det ned under rejseråd .

Det lyder som noget, af en tur du skal på.

der er en artikel her på siden om Vietnam
http://www.copa.dk/raadgivning/artikel-ho-chi-minh/ skrevet af en coparådgiver.

prøv at ringe på 57673525 til vores kontor for at høre om han kan kontaktes eller stadig er ude at rejse.

Med hensyn til hjælpemidler skal du regne med at de ikke klæber så længe i fugtig varme, samt at du skal anvende kogt eller kildevand til at skylle med.
Husk at medbringe søm eller krog til at hænge vandbeholderen op på.


Du kan forberede dig ved at kontakte den producent du bruger ,coloplast, dansac, convatec, b Braun eller anden for at høre om deres distribution i landet, eller lave en aftale om at du kan ringe til DK og få sendt bandager hvis du skulle miste en del af dem.
Flere af firmaerne har foldere med telefonnumre til brug under rejser, man behøver ikke at bruge deres produkt for at ringe til deres kundeservice og få dem tilsendt, du kan finde producenterne her

http://www.copa.dk/andet/links/

Der er en liste med stomiforeninger i asien her.

http://www.ostomyinternational.org/Asian.htm

Dorte73
Indlæg: 35
Tilmeldt: 28. dec 2007 16:32
Årgang: 1973
Stomi siden: 1988
Geografisk sted: København

Indlægaf Dorte73 » 16. apr 2008 19:31

Hej Malene

Det lyder da som en superspændende rejse, du har planlagt der.

Jeg har selv rejst en del - også i længere tid og også i diverse u-lande. Jeg har aldrig irrigeret, men altid brugt to-dels system, så jeg kan ikke rådgive dig mht. at irrigere.

De gange jeg har rejst, har jeg taget ca. dobbelt så mange poser og plader med, som jeg ville forvente at bruge herhjemme. Dels fordi du ikke ved, hvordan din hud og dine poser og plader vil reagere under ekstrem fugtig og ekstrem varme. Dels fordi du kan være uheldig at løbe ind i en maveinfektion, og så er det bare ufedt at mangle poser!! Jeg har så vidt muligt medbragt hele molevitten i håndbagagen for at have styr på det. Du kan jo medbringe ret meget håndbagage - så det synes jeg, at du skal overveje.

Jeg har desuden fået sendt poser og plader frem ved brug af post restante. Hvis du ikke synes, at du har plads i rygsækken, kan du overveje at supplere med post. Du kan sende post restante til hovedposthusene i de store byer med att. til dig selv. Posthusene gemmer posten i nogle måneder, og så kan man hente den, når man dukker op i byen. Jeg har kun brugt det i Afrika, hvor begge pakker kom frem uden problemer. Men husk at du skal sende i meget meget godt tid, fx 1-1½ måned før du forventer at dukke op i byen. Spørg evt. dit rejsebureau, hvor lang tid før man skal sende det, for at være sikker på, at det er nået frem.

Jeg ved ikke, hvor meget dit udstyr fylder. Men hvis du bruger poser og plader kan det i hvert fald godt lade sige gøre at have det hele med i bagagen. Du behøver ikke have særligt meget tøj med i de lande, du nævner - 3 t-shirt, 2 korte bukser/kjoler, 1 par lange, 3 underbukser, 2 bh, 3 par sokker og to store tørklæder, som du kan bruge som håndklæder (meget nemmere at tørre i fugtige lande end håndklæder og fylder intet). Typisk er det lettere at vride det beskidte tøj op i sæbevand om aftenen, og så er det tørt næste morgen - fremfor at slæbe rundt på 20 kilo. Nå, ja det er bare et forslag og måske kun relevant, hvis du backpacker. Men du kan overveje, hvor meget du egentlig behøver at have med. De fleste ting kan jo også sagtens købes i de byer du nævner.

Jeg håber, at du får en dejlig ferie og får oplevet en masse. Jeg er i hvert fald meget misundelig :-)
Mange hilsner
Dorte
Ileostomi siden '88

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Indlægaf Steen Samuelsen » 16. apr 2008 19:55

Hej Malene

Jeg har selv været på langtur for nylig, dog ikke lige så lang tid som du skal af sted på.

Ud over de råd du allerede har fået, og som jeg selv benyttede, kan jeg anbefale at fordele nogle af dine stomimaterialer i dine medrejsendes bagage. Hvis du skulle miste din egen bagage eller noget af den vil du så have reserver andre steder.

Som ekstra sikkerhed havde jeg adresser på leverandører i de lande jeg besøgte. Hvis du tilfældigvis bruger Coloplast som jeg, kan du henvende dig til Michala Wiltrup. Hun kan skaffe dig adresser på deres afdelinger over hele verden.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

malene

Indlægaf malene » 20. apr 2008 18:43

Tak for jeres svar og gode råd.
Jeg ved godt det der med at poserne kan have sværere ved at klæbe i fugtigt vejr. Men generelt har jeg aldrig problemer med at få min pose til at klæbe fast. Kan sagtens gå i svømmehallen uden at den overhovedet løsner sig og jeg bruger endda et dels system som skulle have en mindre klæbe evne end to dels system. Men der er måske forskel på om fugten kommer ude fra som i svømmehallen og fra under pladen som hvis man sveder. Mit spørgsmål er altså om jeg kan forvente at få problemer i fugtigt vejr selv om jeg ikke har nogle problemer ellers.

Til Dorte. Jeg kan godt se at et tøklæde nok vil tørre hurtigere end et håndklæde men pga den høje fugtighed vil det så ikke være sværere at tørre sig selv med det. Kan i hvert godt se fordelen i at det fylder mindre. Jeg ved ikke om man kan sige jeg skal rejse som backpacker. Har stomi pga. en alvorlig ulykke for omkring to år siden så har ikke fysik til at have en rygsæk på ryggen. Men stadigvæk skal det være med så lidt vægt i kufferten alligevel da det ikke er en luksusferie jeg skal på. Og jo mindre kuffert jo bedre så vil da helt sikert overveje. Med den høje luftfugtighed er det selvfølgelig svært at blive helt tør uanset om man bruger håndklæde eller ej.

Dorte73
Indlæg: 35
Tilmeldt: 28. dec 2007 16:32
Årgang: 1973
Stomi siden: 1988
Geografisk sted: København

Indlægaf Dorte73 » 20. apr 2008 19:56

Hej Malene

Mht fugtighed tror jeg ikke, at du kan regne med noget, før du har prøvet det. Jeg har selv aldrig haft problemer i svømmehallen eller ved rejse i varmt og fugtigt vejr - til gengæld fik jeg pludselig problemer en overgang mens jeg dyrkede kampsport, hvor jeg svedte meget over lang tid. Så jeg tror, at det er meget individuelt og situationsafhængigt. Du bør være forberedt på det under alle omstændigheder.

Mht håndklæder og tørklæder. Nej, du skal nok ikke regne med at kunne blive rigtigt tør med noget af det - med mindre du bor et sted med god air condition. Jeg har selv haft problemer med, at mine håndklæder kom til at lugte surt meget hurtigt, fordi de ikke kunne nå at tørre ordentligt i fugtigt vejr. Det var derfor jeg skiftede til tørklæder. Som derudover jo har den fordel, at de intet fylder :-) Hvis du bor på hotel med air condition vil du nok ikke få problemer med sure håndklæder.

Heldoglykke med det.
Mange hilsner

Dorte

Ileostomi siden '88

Lasse

Indlægaf Lasse » 24. apr 2008 08:24

Hej Alle
Hvis man bruger et-dels-system under rejser, er det en god idé med tømbare poser. Det er meget nemmere og mere skånsomt, hvis man får rejsediarre. Pak evt. poserne ud af æsken og fordel dem i bagagen, så fylder de næsten intet. Og få din rejsepartner til at bære nogle af dem. MHT irrigation har jeg ingen erfaringer, men det lyder som om, at udstyret fylder mere end to måneders forbrug af poser. Jeg var 2 uger i Syrien i efteråret, hvilket gik overraskende godt, på trods af både heftig varme, sved og rejsemave. Man kan sagtens rejse med stomi, det kræver bare lidt ekstra planlægning og jeg ønsker dig en rigtig god tur.
Mange hilsener fra Lasse


Tilbage til "Rejseråd"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster