smerter i forbindelse med stomioperation

Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer som f.eks brok, prolaps (fremfalden) stomi og tilbagetrukket stomi (i hudniveau).
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer. Læs også COPAs artikel om komplikationer til stomi
gæst

smerter i forbindelse med stomioperation

Indlægaf gæst » 26. mar 2012 18:59

Jeg er egentlig ikke bekymret for mit nære familiemedlems stomi, nærmere for mængden af morfin.

Familiemedlemmet har været gennem et "ganske alm" forløb med endetarmskræft. Intet uforudset eller lign. Dog har vedkommendet ændret markant sindsstemning, men ser det ikke selv. Er klar over at det er en krisesituation og det er naturligt at reagere derpå. Men her er tale om at man jo nok skal mødes for sidste gang, da det jo ikke er sikkert vedkommendet overlever de næste mdr osv i den dur, selvom hele forløbet er foregået fuldstændig planmæssigt. Der har været en del hjertekramper, men de har primært været der, når vedkommendet havde udsigt til at være alene hjemme.

Nå, nu til min bekymring: Det er nu 1½ md siden operationen og vedkommendet får stadig depot-morfin, samt tager alt det PN-morfin som er "tilladt". Derudover indtages der min 8 alm panodil.
Ud fra den måde vedkommende tidligere har reageret på ift sig selv og erkendelse af sygdom/angst, er jeg faktisk lidt bekymret for om morfinen er ved at tage overhånd? Hvor meget morfin/smertestillende har Jer colostomi-brugere måttet tage for at klare skærene? Personen er stadig (næsten alle døgnets timer) så påvirket af morfin, at denne sover rigtig meget og mere eller mindre virker som om h*n kommer lige fra opvågningsstuen. Både mht at være påvirket af smerter og smertestillende.

Planen er pt at vedkommede skal "tilbageopereres" allerede om 1½ md.

Jeg ønsker IKKE at fejl"anklage" en for morfinmisbrug, som i forvejen har det svært, og søger derfor jeres erfaringer, inden en evt "alvorlig snak" om medicinforbrug.

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: smerter i forbindelse med stomioperation

Indlægaf Steen Samuelsen » 26. mar 2012 22:48

Hej gæst

Jeg skal indledningsvis sige at jeg ikke er kolostomiopereret pga. kræft, men har ileostomi pga kronisk sygdom i tyktarmen.

Da jeg blev opereret og fik fjernet hele tyktarmen tog det over2 måneder før jeg var så smertefri at jeg kunne lægge de sidste stærke smertestillende tabletter fra mig. Der kan være mange årsager til at der kan være så langvarige smerter, men hvis man føler at det tager for lang tid må man få det undersøgt. Det gjorde jeg og jeg blev også indlagt et par gange til observation for at følge op på situationen, men pludselig fandt man to årsager hvoraf den ene kunne behandles, hvorefter det gik hurtigt fremad og efter tre måneder var næsten alle smerter væk.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

Peter Sørensen

Re: smerter i forbindelse med stomioperation

Indlægaf Peter Sørensen » 27. mar 2012 01:07

Kære gæst
I skal rejse bekymringen overfor de behandlende læger, der findes ingen facit liste over smertestillende medicin, og de stærke smerter der kan følge efter en tarmoperation kan afhængig af operationsmetode være svære at behandle, morfin er ikke altid af det onde selvom der er fare for afhængighed,det ved lægerne jo godt når de udskriver det.
Smerter kan bruges som skjul for en depression, så det er vigtigt at i råber vagt i gevær, specielt når i som personer der kender patienten føler at der er en markant ændring.

Råd fra os der er opereret af mange forskellige årsager er i denne sammenhæng, desværre ubrugelige. det kræver professionelles indsigt.

gæst

Re: smerter i forbindelse med stomioperation

Indlægaf gæst » 27. mar 2012 09:15

tak for svar.

Ville gerne høre om det er "normalt " at have det så skidt 1½ md efter, eller smerter normalvis er rimelig reduceret i løbet af fx et par uger.

Er ikke i tvivl om der er noget depression involveret, spørgsmålet er bare hvor lang "snor" man skal give, inden man tager en alvorlig snak.

Peter Sørensen

Re: smerter i forbindelse med stomioperation

Indlægaf Peter Sørensen » 27. mar 2012 10:20

Kære gæst
Det er meget individuelt, nogle er på morfika i et par dage, andre i måneder.
Det afhænger dels af den enkeltes smertegrænse, hvordan opeartion er udført,etc.
jeg syntes i skal tage en snak med lægen om situationen, lægen har mulighed for at henvise til udredende undersøgelser og evt. henvisning til smerteklinik, hvis der er opstået kroniske smerter.


Tilbage til "Komplikationer"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster