Brok opereret i maven

Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer som f.eks brok, prolaps (fremfalden) stomi og tilbagetrukket stomi (i hudniveau).
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer. Læs også COPAs artikel om komplikationer til stomi
jennice
Indlæg: 5
Tilmeldt: 13. sep 2009 13:57

Brok opereret i maven

Indlægaf jennice » 22. maj 2011 18:37

Vedr. problemer efter indsyning af meche(r) i mave henholdsvis okt. 2009 og okt. 2010

Jeg fik i oktober 2009 efter lukning af fistel i tyndtarm (fejloperation, se evt. tidligere indlæg) indsyet en ”permol meche” pga et stort brok (cikatricelt hernie ca. 8x5 cm). Det har jeg haft det fint med.

I juni 2010 konstateres ved efterundersøgelse, at der er kommet et nyt brok.

I oktober 2010 indsyes en meche i højre side af maven (fra navlen og ud).
(fra journal: Såvel oment som tyktarm og tyndtarmsadhærencer, op til 12x14 cm fasciedefekt i midlinien ud til højre dækkes med en 20x25 cm stor kugelpatch, fikseret medproteck, sutur i fascien sv. t. 20 mm hul, strobps på huden). Det tog noget tid at komme ”ovenpå”, d.v.s det er jeg faktisk aldrig kommet. Det gik fremaf, men jeg havde/har altid ondt på en eller anden måde og har problemer med afføring, har haft det lige siden op i okt. 2010. Bruger dagligt afføringsmiddel. Når jeg indimellem har hostet/nyst føles det som om ”et sår brister” i min mave (der hvor mechen er syet ind). Det er aldrig det samme sted det gør ondt.

For ca. 14 dage siden fik jeg pludselig hård mave (forstår ikke hvorfor) og har siden haft svært ved at komme ordentligt på toilettet dagligt. Jeg har fået nogle grimme stik/smerter i ”underhuden” (der hvor jeg forestiller mig, at mechen er ”groet”fast). Jeg har været hos egen læge/vagtlæge her indenfor den sidste uge, da jeg har haft de forfærdeligste smerter. Jeg var bange for at have fået en byld i maven/under huden. Det føles som om hele huden fra navlen og ud til højre (altså der hvor mechen sidder) er et stort ”åbent sår” inde under huden. Det stikker, det svider og det gør ondt. Hos lægevagten i lørdags fik jeg en recpt på laxeberal og jeg skulle tage 15 dråber i døgnet og desforuden movicol x 2 i døgnet, da min mave lignede en spærreballon. Hele natten har jeg været på toilettet og har fået renset ud. Det gør mindre ondt i dag, men højre side af maven føles stadig som om det er et åbent sår (betændt agtigt og jeg fryser på højre side af maven og i resten af kroppen i perioder). Egen læge/lægevagten sagde, at der ikke var noget at bekymre sig over, men det er bare uholdbart med de smerter og ubehag.

Jeg var til kontrol på sygehuset engang i marts 2011 og fortalte der, at jeg indimellem fik ondt/at det stikker. Lægen sagde, at måske gik det væk og måske ikke, men at der ikke var mere som de kunne gøre (skal til kontrol igen om tre år).

Spørgsmål: Har andre der er opereret for det samme været ude for lignende??? og er der evt nogle gode råd for mig, at hente her i forummet. Ingen læger (føler jeg) tager mit problem alvorligt og min livskvalitet er efterhånden så ringe/Mvh Jennice

Peter Sørensen

Re: Brok opereret i maven

Indlægaf Peter Sørensen » 22. maj 2011 20:04

Hej jennice

jeg syntes du skal slå i bordet hos din læge, så du kan blive undersøgt ordentligt.
Der er frit sygehusvalg då du kan bede om henvisning til en anden afdeling.
Jeg har mødt et par stykker ,der efter indlæggelse af meche, har fået problemer med smerter i invaliderende grad, pga sammenvoksninger og/eller vævsreaktion fra materialet.


Tilbage til "Komplikationer"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster