Side 1 af 1

B12 mangel

: 27. aug 2010 17:42
af karinaa
hej

jeg har haft stomi for 1 år siden og har fået fjernet meget lidt af min tarm (15 cm tyktarm) , men bliver nu ved med at få B12 mangel. Dette havde jeg ikke inden jeg blev syg. Fik hul på tarmen. Nogen der ved noget omkring dette, jeg spiser alm mad og drikker også de nye b12 vitamindrik, men alligevel mangler jeg det! Som jeg har forstået optages b12 da i tyndtarmen!?

mvh karina

Re: B12 mangel

: 27. aug 2010 18:42
af Steen Samuelsen
Hej Karina

B12 vitaminmangel kan opstå efter stomioperation, fordi B12 normalt op+tages i den sidste del af tyndtarmen. For at få konstateret om man har B12 mangel, skal man have taget en blodprøve i fastende tilstand. Hvis lægen herved konstaterer B12 mangel vil han ordinere B12 tilskud eventuelt som regelmæssig injektion. men du kommer ikke uden om lægen.

Re: B12 mangel

: 27. aug 2010 18:46
af migo
Efter hvad jeg fik at vide den gang de fjernede hele min tyktarm, så blev det optaget i tyktarmen. Så i flere perioder i det første år eller deromkring fik jeg b-vitamin indsprøjtninger dagligt (som jeg selv stak i låret). Og derefter var det nok med "B-Combin Stærk" fra apoteket i en periode. Har ikke haft problemer siden (så vidt jeg ved ;) ). Nederste del af tyndtarmen tager jo over funktionen af den manglende tyktarm efter et stykke tid.

Nu ved jeg ikke hvilken B12 vitamin drik du drikker. Men bare fordi der står en energi drik at der er B12 i, behøver der jo ikke at være særlig meget i den i forhold til daglig anbefalet dosis. Eller man ikke optager B12 særligt godt en den form det er i drikken.

Os med tarm problemer skal jo tænke lidt over om det vi indtager af medicin osv. overhovedet bliver optaget. Har selv oplevet piller der kom ud hele i den anden ende fordi de var langsomt opløselige fordi de var beregnet til at blive optaget i tyktarmen (som ikke var der mere).

Re: B12 mangel

: 27. aug 2010 19:29
af karinaa
hej igen

jeg har været hos lægen og fik piller , de fik tallet fint op til det dobbelte af hvad det var inden. Men nu er den gal igen så tager pillerne igen nu! Men så må jeg jo bare tage dem hele tiden. Men tror altså kun jeg fik fjernet tyktarm så hvorfor optager min tyndtarm det ikke?

karina

Re: B12 mangel

: 27. aug 2010 22:52
af Peter Sørensen
Hej

B12 optages i de sidste 10-15 cm af tyndtarmen, det er den del at tyndtarmen der går over i tyktarmen, og lige præcis den del der anvendes til at tildanne en blivende eller midlertidig ileostomi.
I forbindelse med operationerne fjernes der ofte en del af tarmen for at tilpasse stomien og det samme når den tilbageføres, så man kan være ude for at man ikke kan optage B12 efter en tilbagelægning, hvis der er bortopereret tyndtarm.


Til migo
Tyndtarmen vil efter en pouchoperation eller tarm anastomose hvor tyktarmen er fjernet ,kunne optage væske i en mindre grad, end tyktarmen før gjorde.