brok, prolaps og operationer.

Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer som f.eks brok, prolaps (fremfalden) stomi og tilbagetrukket stomi (i hudniveau).
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer. Læs også COPAs artikel om komplikationer til stomi
tommy
Indlæg: 34
Tilmeldt: 11. okt 2009 13:42
Årgang: 1956
Stomi siden: 2009
Geografisk sted: Næstved

brok, prolaps og operationer.

Indlægaf tommy » 3. feb 2010 15:40

Hej Alle.

Jeg har siden april 2009, været igennem et fuldkommen håbløst hospitalsforløb, med plejepersonale der ikke har taget symptomer alvorligt og en læge der blev "kreativ" og lavede en håbløs og kikset operation, der nær havde kostet mig livet.

For at gøre det kort :

På hospital A fik jeg en operation for kræft i endetarmen, og medfølgende aflastningsstomi. Min stomi fungerede på intet tidspunkt under den 2 måneder lange indlæggelse. Der var intet output eller kun fuldkommen vandigt output, og jeg sgu ikke tal på det antal gange man måtte tømme min mave med en sonde.

Den konstante erklæring fra læger og personale lød på at mine tarme var "stressede" ovenpå operationerne, så det ville tage tid før de kom i gang.

Cirka en uge før jeg blev udskrevet, fandt en læge ud af at man kunne tømme min tarm ved at indføre et kateter og lade det sidde i et par timer, og en dag efter endt tømning blev jeg udskrevet, lettet for 20 kilo kropsvægt oveni de 20 jeg havde tabt i forvejen på grund af kræften.

Naturligvis gik der ikke andet end 3 dage før jeg blev indlagt af lægevagten igen. Kvalme, mavepine og ingen output fra stomien. Denne gang blev jeg indlagt på hospital B.

Man fandt her hurtigt ud af at min tarm kinkede, og at dette var årsagen til at stomien ikke virkede. Man ville ikke umiddelbart operere mig da min tilstand var for svækket. ( faktisk var jeg på som studieobjekt for studerende, hvor man alvorligt diskuterede om jeg kunne få "kz-diagnose").

Efter 3 - 4 ugers indlæggelse blev man nødt til at operere mig, da jeg ikke kunne spise, og intravenøs næring ikke fik mig i en bedre fysisk tilstand. På en konference blandt afdelingens læger blev det besluttet at min ileostomi skulle udbedres, og at der ikke var mulighed for en sammensyning med tyktarmen da min almene tilstand var for ringe til at forsøge dette.

Trods dettte gjorde operatøren alligevel forsøget, med det resultat at jeg røg på intensiv, og i lang tid svævede mellem liv og død.

Jeg er nu kommet mig meget, og regner med at jeg i løbet af foråret skal på "bordet" igen, dels på grund af en prolaps, og dels fordi min mave ligner et månelandskab på grund af brok flere steder.

Som I nok kan regne ud har jeg ikke meget fidus til hverken hospital A eller hospital B, så mit spørgsmål er : Er der nogen derude som har virkelig gode erfaringer med hvor de er gode til at ordne brok og prolaps.

Jeg vil nemlig hellere vente et par måneder, og køre nogle kilometer, og så være sikker på at få en faglig korrekt behandling.

På forhånd tak for hjælpen.

Tommy

PS. Det er med vilje jeg ikke har navngivet hospitalerne. Jeg kunne jo risikere at de er virkeligt dygtige, og at jeg bare har været uheldig.

Peter Sørensen

Re: brok, prolaps og operationer.

Indlægaf Peter Sørensen » 3. feb 2010 15:56

Hej Tommy

Hvidovre hospital og Bispebjerg hospital, har erfaringer i brokoperationer og har kørt forsøg i forbindelse med at undgå brok hos stomiopererede, så jeg ville nok kigge den vej.

Men der er selvfølgelig desværre ingen garantier, specielt ikke efter mange operationer i bughulen.

Håber du får has på problemerne.


Tilbage til "Komplikationer"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster