Stomiforeningen COPAs forum

Hej alle

Først vil jeg sige tak for denne side, den har været til stor hjælp for mig, når jeg har følt mig alene med min sygdom og alene med de symptomer osv jeg har haft i min krop. Dernæst vil jeg gerne sige at jeg faktisk har lidt dårlig samvittighed over at jeg aldrig selv har været med til at give gode råd til andre, når de har skrevet herind, også selvom jeg nogle få gange har kunnet gøre det, jeg har simpelthen ikke haft psykisk overskud. Har været og er det stadigvæk meget optaget af det der sker i min egen krop, samtidig med at jeg døjer med en enorm sygdomsangst. Og det at jeg pludselig blev indlagt og fik fjernet min tyktarm gjorde det ikke bedre på min sygdomsangst, først da jeg fandt ud af at det "kun" var colitis ulcerosa, jeg troede simpelthen jeg havde kræft.

Nåh men jeg vil høre om der er andre som har de sammen symptomer som jeg har: Jeg fik lagt stomien tilbage for ca 8 mdr siden og alting er gået som det skulle.
For lidt over 3 mdr siden blev jeg svimmel fra den ene dag til den anden, jeg havde det egentlig godt psykisk på det tidspunkt. Da svimmelheden blev ved kontaktede jeg min psykiater og spurgte hende om det kunne være den medicin jeg fik, hvortil hun svarede nej. Svimmelheden fortsatte og jeg har fået lavet en MR-scanning af hjerne som ingenting viser, jeg har været hos ørelæge og der er heller ingenting, jeg har været på mavetarmkirurgisk og alle blodprøverne er ligeledes normale. Min svimmelhed er der stadigvæk og jeg har samtidig ondt i hele kroppen, ualmindelig træt, manglende appetit, influenzasymptomer uden feber, kan ligefrem mærke jag i ørerne og mange steder i kroppen, jeg er så træt af at lægen siger at de jo har undersøgt mig og der ikke er mere at gøre, når jeg nu har det som jeg har det. For jeg har det jo som om jeg har influenza, heller ikke stor appetit. Og så kommer min sygdomsangst ind i billedet fordi jeg så bliver bange for om det er noget alvorligt som man bare ikke har kunne finde i blodprøver o.l. Jeg er imellemtiden også blevet udredt for gigt på Hvidovre hospital, hvor de lavede en MR-scanning af lænd og tog nogle blodprøver, og lægen sagde at der ikke er tegn på gigt. Er der nogle af jer andre som oplever nogle af disse symptomer eller som ved noget om hvad det evt kan være??? Jeg må sige at jeg har svært ved at tro at det skulle være noget psykisk, da jeg indimellem godt kan være subfebril 37.7 - 37.8 max.

Jeg ville blive glad for at høre fra Jer andre.

På forhånd tak

Venligste hilsner fra Eva

Skal måske lige nævne at det ikke er influenza jeg har men kun som om jeg har det og det har stået på i over 3 uger nu.

Hej Eva

Du nævner sygdomsangst mange gange i dit indlæg, jeg kan ikke være sikker, men ovenpå pludselig diagnose af tarmsygdom,med flere store operationer og graviditet, er det første der falder mig ind som lægmand , en depression med en angst diagnose oveni.
Jeg og mange andre har nok været tæt på det samme, man bliver patient, fremfor bare et almindeligt menneske, fordi man uventet havner i langvarig behandling og en diagnose.
Det du behøver, er at slippe rollen som patient, alle prøver er fine og viser ingen tegn på sygdom ,eller følgesygdomme,vend det til noget positivt, og tænk på at din din appetitløshed, svimmelhed og de signaler du føler fra kroppen fylder og påvirker dig negativt.

Lad være at tage din temperatur, medmindre du har røde kinder,blanke øjne og kulderystelser,
tænk på hvordan små børns temperatur kan fare fra normal til 39 og tilbage igen på under 1 time,
Alene angsten kan stresse din krop til at hæve temperaturen, ved at udløse stresshormon,vores normal temperatur har vide rammer ,min egen normale temperatur ligge 1 grad under det almindelige, så jeg har allerede feber ved 36,9.

Ja det kan da godt være at det kunne være en depression, det føler jeg nu bare ikke, fordi jeg har prøvet at ha det rigtig dårligt psykisk med depression og angst, hvor jeg måtte få lykkepiller. Jeg får ingen medicin nu. Jeg har de symptomer og det er derfor at jeg tager min temperatur, fordi jeg virkelig føler at jeg er totalt influenzaramt, og det er symptomerne fra kroppen som gør mig bange, fordi de har stået på i så lang tid.
Det kunne godt være at der var andre som havde prøvet at føle sig trætte, udmattede, svimle, ondt i kroppen og med en tarmsygdom, som kunne sige at de kendte til det.

Tak for dit svar Peter

Jeg må se tiden an og prøve så godt som muligt at tænke positivt.

Vh Eva

3qwsufhej

Jeg kan til tider føle det samme, mens synes ikke det vare ved. SÅ holder det op og kommer igen. Måske det er immunforsvaret som er lavt og derfor tager man imod flere sygdomme!? Jeg tænker at ens krop hele tiden er i en zone med stress. Vi tænker på sygdomme, tænker på næste hosp. besøg og hvordan fremtiden ser ud. Jeg tænker også meget på min stomi og mit sår som ikke vil hele. Livet er jo forandret for altid! Man var rask før og nu har livet taget en drejning!
Er der ikke noget om at ens immunforsvar sidder i maven:))


karinaa