Side 1 af 1
hvad kan det være der gør ondt?
: 26. jun 2009 21:23
af karinaa
hvad kan det være? Jeg har godt nok løftet en tung pose men ser ikke noget brok, kun ondt ved siden af stomien og navlen. Kan man have brok uden det kan ses? Har godt nok også en infektion i kroppen, måske fra oprationssår eller lungebtændelse. Har været på skadestuen hvor jeg blev undersøgt og fik pencillin, så var jeg idag hos lægevagten som stak hul på en lille byl i såret men der kom ikke rigtig noget ud. Nu ligger jeg med lidt feber og stadig smerter i maven sikke noget irreterende noget man bliver så urolig!:(
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 26. jun 2009 23:38
af Peter Sørensen
Hej Karina
Umiddelbart tror jeg ikke du har fået et brok, de fleste brok er smertefri ,medmindre de klemmes af og giver voldsomme koliksmerter dr er ubeskrivelige, men når du har fået en byld i såret (formoder det er et operationssår). så tror jeg du skal være på vagt , hvis du stadig har feber og smerter kan det være en dybere liggende byld med en fistel.
Hvis din feber ikke går ned, så må du bede lægevagten om at blive indlagt , så de kan se på det.
Prøv at ringe til den afdeling der har opereret dig og kender din journal, så er jeg næsten sikker på at du kan komme direkte til.
god bedring
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 27. jun 2009 20:59
af karinaa
hej
var hos lægevagten idag som indlagde mig , der er en byld i oparationssår som de tømte med en sprøjte to gange mens jeg var der, nu er jeg hjemme men skal komme tilbage hvis det bliver slemt igen. Fik også antibiotika med hjem, nogle stærke sager der skal tage resten. allerede nu er der en byld på igen, men de lød som om det lige skulle have lidt tid, så nu ser jeg det an, ellers skal de snitte et lille hul i det og det har taget så lang tid at lukke, sikke noget rod , tager det ingen ende.;(
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 27. jun 2009 21:29
af Peter Sørensen
Hej igen
Godt at du har været inde og fået sat behandling igang.
Det er noget rigtigt møg, når man får komplikationer men omvendt er man også nødt til at se det positive i at kroppen reagerer, og giver tegn på ,at der er noget der generer den, når det er i et operations ar, kan det være en bette trådstump, der er på vej ud.
Jeg håber det er overstået for denne gang.
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 27. jun 2009 22:08
af Tove
Karinaa, hej
Vær på vagt, når det gør ondt. Hold lægerne til ilden, Jeg taler af dårlig erfaring med Tove. Hun havde ondt, men fik kun væske.
Jørgen
Til Peter, Jeg har stadig kontakt med hjemmesiden, for det er, efter det tragiske forløb, min pligt til at holde gryden i kog for dårlige læger.
Toves eksmand
Jørgen
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 27. jun 2009 23:34
af Peter Sørensen
Hej Jørgen
Du er selvfølgelig velkommen til at bruge hjemmesiden, den er åben for alle, og vi er mange der har fulgt jeres kamp og dit store tab,jeg formoder at du efterfølgende har rejst en sag i patientklagenævnet.
Men det er ikke en pligt, at så tvivl om en given behandling, det giver Karina og andre brugere en tvivl ,mod kirurgerne/lægerne hvilket der ikke er belæg for.
Der er intet i Karinas spørgsmål eller historie ,der indikerer at hun bliver fejlbehandlet.
Det vigtigste som jeg og andre kan angive, er at man skal søge professionel hjælp,hurtigst muligt, så en behandling kan iværksættes, i dette tilfælde smerter i operationsar med en byld, vi kan kun rådgive som lægmænd og derfor altid råde til at søge læge eller stomiambulatorium.
Det vil altid være den sygdom ,der har medført stomi eller reservoir,der vil være udslags givende for den behandling man modtager, I mange tilfælde kræver behandlingen samarbejde mellem både onkologer,gynækologer, urologer, gastro medicinere og mave tarm kirurgerne,og da der er et væld af diagnoser der kan medføre stomi/reservoir, så er bedømmelse og råd om den egentlige behandling,sygdom er umulig i et fora som dette, vi er lægmænd.
Jeg håber meget at du forstår min mening ,med dette svar.
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 28. jun 2009 00:35
af Tove
Peter.
Jeg har ikke alene givet patientklagenævnet en bog som jeg har skrevet om alle de fejldiagnoser som er stillet for Tove. Jeg har dybt fulgt Tove fra operationen i dec. 2007 og jeg har været med ved alle, næsten alle stuegange, overværet Toves klager gennem mere end 1 år om smerter og ondt, som bare erf blevet afvist med arvæv og væske. På trods af, at Toves Ca 125 tal i januar var over 100, foretog man sig intet udover at give væske, når hun havde ondt. Lægers oplysninger til os og det de skriv er i deres journaler stemmer ikke overens.
Denne bog. som er på 44 sider, er sendt til sundhedsministeren, sundhedsstyrelsen, formanden for reginonerne Bent Hansen, Viborg, region sjælland, roskilde og køge sygehus, patienklagenævnet, erstatningsnævnet, formanden for Kræftens bekæmpelse og Danmarks dygtigste expert for æggestokkræft. Samt BT.
3 virkelige experter har allerede nu, erklæret at det er en fuldstændig utroligt, vandvittigt forløb som Tove har været udsat for.
Jeg siger KUN til Karinaa pas på med noget der gør ondt. Jeg ønsker unden ingen omstændigheder at gøre Karinaa bange eller angst, som Tove var, men blot fortælle hende, at hun skal sige TIL med store bogstaver, når der er noget der gør ondt. LIge for tiden har jeg et barnebarn på 33 år, der har ondt og man har fundet en cyste ved han blære, men man siger, at det ikke er andet en en byld.
For fanden Peter - Jeg er vred og gal - men erkend dog at der er læger der ikke magter deres opgaver og at det er nødvendigt at vi nu alle siger fra og kræver en virkelig ekspertbehandling på vores sygehuse.Der må være andre på denne side som har en mening om vores lægestand, ikke generelt, men om dem somvirkelig træder ved siden siden af. Tænkt på det stakkels barn der døde med et batteri i sig, eller damen på 86 år der stod iført kun trusser der lugtede af benzin foran en skadestue, hvor skadestuenchefen står i TV og siger at det var af sikkerhedsmæssige grunde, uden at han tænkte på at bede ambulancen om at forlade området for den kunne vel reelt - efter hans udtalelser - sprænge i luften foran sygehuset og ødelægge hans skadestue, e, nåh men det hører ikke hjemme på denne side, men nu har jeg fortalt min men ing og jeg fø'ler hele tiden at du Peter forsvarer lægerne til det sidste.Så det er det sidste ord du hører fra mig her og jeg melder mig ud af foreningen nu hvor Toves stomi er død.
Jørhgen
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 28. jun 2009 01:34
af Peter Sørensen
Jørgen, jeg har absolut ingen interesse i at forsvare læger, det tror jeg også man kan se, hvis man læser alle de indlæg ,jeg har i dette fora.
Jeg har selv haft min del af dårlige oplevelser, men også positive oplevelser med det danske sundheds system, second opinions gjorde at jeg med en diffus diagnose, fik den behandling jeg følte, jeg behøvede, for at få et værdigt liv tilbage ,da lægerne på et andet sygehus end det jeg var indlagt på reagerede, det viste sig så først at jeg fik ret,efter den endegyldige operation, der medførte en permanent stomi.
Jeg brugte 1½ år på at få lægerne til at fjerne min endetarm.
Det var iøvrigt det hospital jeg klagede over der skulle operere mig efter anbefaling fra second opinion.
jeg var imod de beslutninger der foregik hen over mit hovede, og det er jo netop det jeg bla. kæmper for at man skal gøre, hvis man ikke forstår deres handlemåder eller hvis man er uenig.
Jeg og min kone havde selv en lang liste over læger, vi ikke havde tillid til.
Jeg skal nok underrette vores sekretariat om din udmeldelse, og er ked af at du ikke forstår mit svar i den ånd jeg har svaret på dit indlæg.
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 28. jun 2009 09:15
af Tove
Tak Peter så har du mærket det på din krop og jeg håber du har klaget over de læger som I ikke havde tillid til.
I så alvorlige sygdomme som medfører stomi, og især efter en æggestokkræft, tarm- og endetarmskræft
, er det meget vigtigt at man er oppe på dupperne og desværre var Tove på en forkert afdeling trods et CA 125 tal på over 100 så vi fik ikke chanchen for second opinion og derfor er jeg i dag selvfølgelig fyldt med sorg men også med megen vrede og had til det sundshedspersonale der er nævnte i min bog - det er nok ikke en bog - men en sygehistorie på 44 sider kaldet "Det sidste kys"
Tak imidlertid til dig og til andre som er kommet med indlæg.
Håber I får en god fremtid.
Jørgen Andersen
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 28. jun 2009 09:51
af karinaa
hej
sikke en masse der blev skrevet og tak for støtten - nu er jeg jo selv fejlopereret og meget opmærksom derfor jeg i tre dage blev ved med at komme til vagtlægen til de fandt på indlæggelsen. Da jeg har haft hul på min tarm i flere dage inden jeg fik stomien kan der vel stadig være komplikationer, og det er derfor jeg tager det med sindsro stadigvæk. Jeg har skiftet hospital og jeg synes lægerne lytter til hvad jeg har brug for og føler jeg det er forkert søger jeg efter det rette.
Jeg har klaget over 3 læger indtil nu og sagen ligger og venter der kan jo gå lang tid. Men samtidig finder jeg det ikke svært at bede nye læger om hjælp. Førhen tog jeg "bare" imod det lægerne sagde og gjorde, nu er jeg mere en del af behandlingen og spørg f.eks. om det er ok når man kun har en nyre tilbage at få det medicin, og jeg har lært at reagere hurtigere nu på symptomer.
Jeg er ikke sur på de læger , måske indeni, men jeg kan ligenu ikke bruge det til noget for jeg skal blive rask og have energi til når min stomi skal tilbage, og det kommer den ikke før alle komplikationerne er væk. Idag går det okay jeg har ikke så mange smerter i maven, bylden er på retur håber jeg og antibiotikaen virker til at hjælpe, men man kan aldrig vide og jeg er på vagt.
karina
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 6. jul 2009 16:11
af karinaa
Afslutter lige mit indlæg her hvis nogen følger med i udviklingen*S*
Jeg havde en byld i såret som ikke var nok at prikke hul på, de scannede flere gange og i lørsdag opererede de så. De rensede såret op og fandt fistlegange som nu skulle være helt rene. De lod såret stå åben og i i morgen skal vi beslutte om det skal syes sammen. Har godt nok ondt og håber virkelig det vil hele denne gang. Grunden til det ikke ville hele er fordi der har været bakterie i hele kroppen;(
Nu skal det bare lykkes, var lige startet på arb og havde ferie sikke noget rod;(
karina
Re: hvad kan det være der gør ondt?
: 6. jul 2009 16:15
af Peter Sørensen
Hej Karina
ØV, men godt at har fundet en årsag.
Håber at du nu slipper for mere bøvl med bylden, så du kan komme igang med næste skridt.