"Output" fra endetarmen efter stomioperation

Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer som f.eks brok, prolaps (fremfalden) stomi og tilbagetrukket stomi (i hudniveau).
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer. Læs også COPAs artikel om komplikationer til stomi
Gæst

"Output" fra endetarmen efter stomioperation

Indlægaf Gæst » 17. maj 2009 11:07

Hej og tak for en god og informativ side.

Må en gæst komme med et spørgsmål?

Min mor på 82 fik for 6 uger siden anlagt en blivende stomi på grund af betændelse i udposninger på tyktarmen. Det er gået ok selvom det var en hård omgang for hende.

Idag har hun så haft noget der ligner afføring fra endetarmen. 2 runde klumper der ligner noget gammelt indtørret afføring - er det almindeligt eller noget vi skal være bekymrede over?

Hun siger hun har haft lidt trykken og afføringstrang de sidste par dage.

Håber der er nogen som ved noget om det.

Hilsen en bekymret datter.

Peter Sørensen

Re: "Output" fra endetarmen efter stomioperation

Indlægaf Peter Sørensen » 17. maj 2009 11:51

Hej

det er helt almindeligt, og desværre en af de ting man ofte "glemmer", at informere patienterne om.

Det der kommer fra en blindlukket endetarm varierer fra tyndtflydende slim til noget der både ligner og lugter som afføring, det er tarm bakterierne der får det til at ske.
Der er meget stor forskel på hvordan endetarms stumpen opfører sig, men man skal være opmærksom ved smerter ,feber eller hvis det der kommer ligner betændelse med blod i , så er det op til lægen og blive undersøgt, i de allerfleste tilfælde er det irritation af slimhinden, men efter tarmsygdom og operation, er der en lille chance for at man kan få en byld eller en fistel.
Endetarmen vil fortsat opføre sig som en almindelig tarm, producere tarm slim og give afføringstrang, som man så må kvittere ved at sætte sig på toilettet.
Blodforsyning og nervebaner er stadig intakte.
Hvis der siver slim fra endetarmen, kan huden omkring endetarmsåbningen blive irriteret, således at man er nødt til at anvende natusan eller lignende, barriere creme og i nogle tilfælde et lille bind.

karinaa

Re: "Output" fra endetarmen efter stomioperation

Indlægaf karinaa » 17. maj 2009 12:18

Hejsa

Det er helt alm at man kan have afførringstrang. I starten efter min operation kom der noget med ud det er fordi tarmen ikke blev helt tømt inden operation, min var akut. Nu kan jeg føle trangen men så kommer det ud i posen i stedet for. Man må gerne gå på toilet og presse nogengange kan der komme noget vand ud men tit er det mere en trang man har som forsvinder efter man har presset. Jeg synes det forsvinder med tiden, men husker godt hvor mærkeligt det var i starten, men man har jo stadig sin endetarm så derfor kan man stadig presse.*S*
Held og lykke med fremtiden og vær ikke bekymret.

karina

Gæst

Re: "Output" fra endetarmen efter stomioperation

Indlægaf Gæst » 17. maj 2009 12:27

Tusind tak for jeres hurtige svar.

Det er jo nyt for hele familien og vi forsøger at hjælpe hende så godt som vi kan. Hun er svært hørehæmmet og derfor er det ekstra svært for hende når hun ikke direkte kan kommunikere med hjemmeplejen og lægen.

Men nu vil jeg berolige hende med at det er helt normalt.

God søndag til jer.

Hilsen Lotte


Tilbage til "Komplikationer"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst