Jeg har lyst til at fortælle min historie i håb om, at det måske kan hjælpe andre.
Kort fortalt begyndte min snart 2 år lange sygdomsperiode med, at jeg fik konstateret brystkræft. Efter 4 kemobehandling fik jeg tarmslyng. Det endte ud med en utæt tarm med en omfattende betændelse i maven til følge. Efter en omoperation i Odense hvor jeg fik fjernet sammenvoksninger m.m. blev der anlagt en ileostomi. Derefter fik jeg 25 strålebehandlinger og jeg startede op med antihormonpiller. Der gik halvanden måned, så begyndte generne. Det startede med ondt i skuldrene. Kunne kun ligge på ryggen og sove og vågnede mange gange om natten på grund af smerter. Det forplantede sig til hofter, knæ og ankler. Jeg fik vand i kroppen. Jeg havde 5-6 daglige voldsomme hedeture og et havt års tid senere begyndte jeg at få hjertebanken. Hele min krop var stiv og uelastisk, og musklerne gjorde ondt. Jeg blev skannet 2 gange, jeg gik til fysioterapi og gymnastik. Jeg spiste fiskeolie og ingefær og købte mig et magnettæppe men ligelidt hjalp det. Man mente, at det var bivirkninger af antihormonpillerne eller senvirkninger af kemoen.
Men så har jeg for snart 3 uger siden fået stomien lagt tilbage, og nu er alle gener væk . Det viste sig at der lå gammel afføring i min hvilende tyktarm. Min konklusion er, at det har ligget der i et helt år og har forgiftet min krop. Jeg opdagede det først efter, jeg var kommet hjem, og jeg var ude af smertebehandlingen fra operationen, så jeg har ikke diskuteret det med lægen, der opererede mig.
Jeg ved ikke om andre har haft lignende oplevelser, men hvis min historie kan hjælpe andre, vil jeg være glad. Jeg føler i hvert fald at mit liv er blevet helt anderledes. Nu kan jeg gå ned i hug, gå op og ned af trapper, sove igennem og række over og slukke vækkeuret uden det gør ondt, komme ind i det bagerste skab uden musklerne "sætter sig fast". Og mit hjerte er faldet helt til ro - jeg kan hverken høre eller mærke det mere. Og jeg kunne blive ved. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket på sigt, hvis jeg ikke havde valgt at få tarmen lagt tilbage.
Mange hilsner
Fie
Gener forsvandt ved tilbagelæggelse af stomi.
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer. Læs også COPAs artikel om komplikationer til stomi
Spørgsmål/debat vedrørende komplikationer. Læs også COPAs artikel om komplikationer til stomi
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster