Forkert opbevaring af poser???

Gode råd , og spørgsmål om problemer med hjælpemidler.
Forumregler
Søg efter hjælpemidler og læs uddrag af Serviceloven i artiklen om hjælpemidler
Dichte
Indlæg: 1
Tilmeldt: 10. jun 2010 09:28

Forkert opbevaring af poser???

Indlægaf Dichte » 10. okt 2010 00:09

Hejsa
Jeg har haft ileostomi i ca. 3½ mdr. og alt har indtil videre tip-top men i de seneste par uger har jeg oplevet et mildere problem med at lukningen på den ene type pose nogle gange er gået løs - poserne er tømbare 1-dels fra Dansac og har vecrolukning. Jeg har oplevet flere gange nu at en af delene simpelthen er faldet af posen og at jeg derfor har måtte skifte pose. Alle gange har jeg været heldig at jeg enten skulle til at tømme posen eller at jeg er vågnet op med stykket i hånden.. da jeg lå og sov (opdagede det lige inden det gik galt, men det er sgu' svært at balancere rundt med en fyldt pose uden nogen lukning end at jeg klemmer det sammen kl. midt om natten - og uden at vække kæresten). Jeg skifter pose hver morgen og så længe burde de vel kunne holde??

Desuden begynder jeg også at opleve at poserne ikke klæber ordentlig fast på huden. Jeg er med på at de måske kan løsnes lidt hvis bukserne trykker ind, hvilket de gør en smule, da kirurgen har strammet godt til da han lukkede mig igen så nu har jeg næsten 3 navler :D (er opereret 1 gang tidligere).
Men nogle gange vil de ikke klæbe ordentlig fast når jeg skifter selvom jeg har sørget for at huden er tør og al gammel lim er fjernet. Så derfor vil jeg høre om andre har nogle gode råd eller lign.
Bedste hilsner
Benedikte

Peter Sørensen

Re: Forkert opbevaring af poser???

Indlægaf Peter Sørensen » 10. okt 2010 00:31

Hej Benedikte

du skal kontakte stomiambulatoriet, og få dem til at se om du har behov for en tilpasning af din skabelon
samt eventuelt en anden form for bandage så de klæber bedre, det kan tage tid at finde den bandage der fungerer optimalt og få den tilpasset.
en endels bandage skiftes efter behov,og output. du kan ikke regne med at den holder holder et døgn, du skal måske anvende en større pose eller skifte oftere,men det kan ambulatoriet hjælpe dig med at afklare.
Hvis der falder dele af en pose, skal du kigge på æsken der står noget der hedder et LOT nummer,du skal ringe til firmaet(Dansac) i dette tilfælde og fortælle hvad du har oplevet ,så kan de spore partiet af poser og undersøge om der er en fejl på dem og tilbagekalde dem, eller finde ud af om der er en anden årsag.
Gem posen eller bandagen du har problemt med , så de kan undersøge den hvis de ønsker det, put den i en pose med knude på, uanset om den er brugt eller ej.

Henning Granslev
Indlæg: 207
Tilmeldt: 6. jan 2004 01:13
Årgang: 1951
Stomi siden: 1973
Geografisk sted: Kolt, 8361 Hasselager

Re: Forkert opbevaring af poser???

Indlægaf Henning Granslev » 10. okt 2010 00:38

Hej Benedikte

Hvis der er problemer med poser eller plader bør du sende eller ringe til Dansac for at klage over dit problem. En "poselukker" må og skal ikke kunne falde af eller løsne sig.
I hver kasse står der et lot nummer, så kan du oplyse dette til kundeservice.
Måske er der en fejl i produktionen, hvilket er meget sjældent - heldigvis. Dansac kan sikkert hjælpe dig med, at du får besøg af en af deres sygeplejersker/kunderådgivere, så problemet kan løses.
Jeg kan udmærket forstå, at du er frustreret over problemet, når en poselukker ikke kan holde eller falder helt af. Jeg ville selv være meget gal over dette.
Har dine poser stået for varmt??? Det har de sikkert ikke, når du ikke tidligere har haft dette problem.
Måske skal du bruge en anden model/produkt. Huden kan pludselig blive træt af en klæber. Du kan eventuelt også prøve at kontakte det nærmeste stomiambulatorium for at få hjælp.

Jeg håber, du får løst dit problem hurtigt, så du igen kan sove trygt, uden at være bange for at poselukkeren falder af.

Hilsen Henning Granslev, COPA rådgiver
Henning Granslev


Tilbage til "Hjælpemidler"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster