Mit nye smarte stomiskjold!

Gode råd , og spørgsmål om problemer med hjælpemidler.
Forumregler
Søg efter hjælpemidler og læs uddrag af Serviceloven i artiklen om hjælpemidler
Sanne & Stomy
Indlæg: 19
Tilmeldt: 23. jun 2008 16:21

Mit nye smarte stomiskjold!

Indlægaf Sanne & Stomy » 9. sep 2008 22:10

Hej venner...
Jeg må lige dele med jer, at jeg nu endelig, i samarbejde med bandagisten, har fået konstrueret mig et rigtigt genialt stomiskjold, så jeg omsider kan få guitaren på maven og komme til at spille igen, uden at få "klemt pølsen"!
- Det er simpelthen bare lavet som et brokbælte (dog lavet i et mere luftigt materiale), hvorpå man så sætter en lille flad "hat" (formet af et stift, men alligevel blødt, materiale, hvor der er plads til posen)! - Hatten sættes fast med velco, rundt om hullet i bæltet! (Den er åben forneden, så man stadig kan komme til at tømme posen)! Det er virkelig nemt og smart! - Og jeg er bare så glad for det!

- Det kunne være, at det kunne inspirere andre, med lignende problemer/behov?

I hvert fald et godt tip!

fra glade Sanne

Peter Sørensen

Re: Mit nye smarte stomiskjold!

Indlægaf Peter Sørensen » 10. sep 2008 10:08

Hej :D Sanne

det lyder som en rigtig god ide :idea:

Hvis man ikke er fiks på fingrene kan man købe et skjold http://focuscare.dk/ som også kan anvendes under sport, hvor der er mulighed for kropskontakt.

Sanne & Stomy
Indlæg: 19
Tilmeldt: 23. jun 2008 16:21

Re: Mit nye smarte stomiskjold!

Indlægaf Sanne & Stomy » 11. sep 2008 21:33

Hej kære Peter.
Ja, det er, uden tvivl, sikkert også et udmærket alternativ for mange! Og det var også dette du var så sød at foreslå mig på gæstebogen, dengang da jeg var helt ny i "stomi-faget" - og desperat efterspurgte sådan et stomiskjold! - Jeg prøvede det da også efterfølgende oppe hos stomisygeplejersken. Men problemet for mig var, at det for det første var alt for stort i omkreds til lille mig, som derfor ikke rigtigt kunne sidde ned med det på (hvilket ikke rigtigt kunne nytte - eftersom jeg jo også gerne skulle kunne bruge det, når jeg sad og spillede harmonika). Desuden var det lavet af et alt for hårdt stift plastikmateriale, som dertil også fyldte for meget i højden (dvs. tykkelsen af det)! De sidste to ting gjorde, at det ikke rigtigt var velegnet - til at have nedenunder guitarkassen! :roll:

- Så var det, at jeg gik igang med at tænke mig om :idea: - og fandt frem til min nye omtalte model! - Det skulle dog stadig rettes til i starten. Den første "hat" blev nemlig stadig lidt for høj (tyk) og for hård - hvilket resulterede i, at guitaren kom til at hænge lidt for skråt udad forneden, således at anslaget på strengene derved blev akavt, fordi det ikke kunne føres lodret! - Dette blev så afhjulpet ved, dels at gøre omkredsen af "hatten" en anelse større, og så gøre hatten fladere - i noget endnu blødere materiale, så det føles mere "organisk" - og nu ikke længere mærkes som en "hård klods" under guitaren! :D

Nu er det selvfølgelig måske nogle lidt specielle krav, som jeg stiller til det - som musiker! - Men forslaget er i hvert fald her givet videre til jer andre (f.eks. til andre musikere - da jeg er vel ikke den eneste?), som skulle have nogle lignende problemer! :wink:

Kærlig hilsen Sanne


Tilbage til "Hjælpemidler"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst