Tak for mange svar på undersøgelsen om stomi!

Nyheder fra COPA vedrørende hjemmesiden, forummet eller andet.
Forumregler
Læs de seneste nyheder og meddelelser fra COPA. Besøg evt. også nyhedssektionen
Brugeravatar
COPA
Administrator
Indlæg: 165
Tilmeldt: 23. dec 2003 13:24

Tak for mange svar på undersøgelsen om stomi!

Indlægaf COPA » 4. mar 2014 11:11

Kolt den 2. marts 2014.
Mange svar på stomi-undersøgelsen
Spørgeskemaerne fra COPA og COLOPLAST undersøgelsen om Stomi er nu indsamlet og behandlet hos konsulentvirksomheden ADVICE, som har været med til at udføre undersøgelsen. Samlet set opnåede vi svar fra 1101 stomiopererede, hvilket er meget imponerende, så jeg vil benytte lejligheden til at takke for jeres deltagelse.

Udpluk af resultaterne
Lige nu er vi i gang med at kigge på de mange resultater og arbejder en udførlig præsentation af den samlede undersøgelse, som på et senere tidspunkt bliver præsenteret i COPA bladet og her på hjemmesiden.
Men overordnet viste undersøgelsen, at ordet Stomi stadig er et tabu for mange danskere. Næsten hver anden dansker (43%), mener stomi er tabu, mens kun hver fjerde (24%) med stomi, mener det samme. Desuden oplever 60%, at toiletvaner er et stort tabu at bringe på bane i en samtal. Det er et mere tabubelagt end privatøkonomi og sex.

Undersøgelsen i medierne
I et forsøg på at få sat focus på tabu om stomi, vil konsulentfirmaet ADVICE i løbet af det næste stykke tid tage kontakt til medierne for at få dem til at fortælle og skrive om undersøgelsen. Da det vil ske, inden de udførlige resultater bliver bragt i COPA bladet, må deltagerne i COPA regi have forståelse for, at der pludselig kan blive omtale af undersøgelsen.

Venlig hilsen
Henning Granslev
Landsformand Stomiforeningen COPA
Indsat for Stomiforeningen COPA af
web hos Huset Venture

-----------------------------

Henning Granslev
Indlæg: 207
Tilmeldt: 6. jan 2004 01:13
Årgang: 1951
Stomi siden: 1973
Geografisk sted: Kolt, 8361 Hasselager

Re: Tak for mange svar på undersøgelsen om stomi!

Indlægaf Henning Granslev » 24. sep 2014 22:51

Hej alle læsere af COPA Forum

I dag den 24. september havde Politiken en reklameavis fra Media Planet vedr. emnet TABU.
På side 9 i avisen stod der flere informationer med fakta fra spørgeundersøgelsen.
Desuden er der en lille artikel med Grith Roldsgaard, der er rådiver i Stomiforeningen COPA. Grith er også administrator af COPA Facebook.
Hvis man vil læse mere om indholdet fra magasinet om TABU, er det muligt på:
http://www.talomtabu.nu.

Tak til projektleder Nathalie Haack-Hamilton, Medieplanet, for at Stomiforeningen COPA fik lov at få "reklame" og omtale m.m. i magasinet.

Hilsen Henning Granslev. landsformand COPA
Henning Granslev


Tilbage til "Nyheder fra COPA"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster