Side 1 af 1

Slim og blod

: 5. maj 2013 16:11
af Ann
Hej.
Jeg blev i sommers opereret og fik lavet en ileorektal anastomose. Jeg har her de sidste par dage oplevet slim og blod fra endetarmen, når jeg går på toilettet. Det er ikke meget slim og blod, men jeg bliver bekymret, om det er normalt. Min læge har ikke fortalt mig om dette kunne forekomme.

Jeg er nervøs for om det er et problem, og vil lige høre jer om der er nogen der kender til det?

Re: Slim og blod

: 5. maj 2013 18:45
af Belle
Nu ved jeg ikke lige så meget om den operation du har fået. Men da jeg selv fik lavet min stomi og stadig havde min endetarm og en lille stump tarm tilbage oplevede jeg det samme. Det er helt normalt at tarmen stadig producerer lidt sekret. Men er du i tvivl eller urolig over det så kontakt din læge.

Re: Slim og blod

: 5. maj 2013 20:55
af Steen Samuelsen
Hej

Hvis grunden til at du blev opereret var kronisk tarmbetændelse, kan årsagen til slim og blod være et nyt udbrud af tarmbetændelse. Du bør spørge din læge til råds.

Re: Slim og blod

: 27. maj 2013 22:26
af LoVo
Hej Ann.
Nu er denne tråd jo efterhånden et par uger gammel, og det er slet ikke sikkert at du har brug for råd længere. Men jeg vil alligevel gerne give dig et med på vejen...
Jeg har selv fået foretaget en ileo-rektal anastomose tilbage i 2004, som fungerede upåklageligt for mig frem til 2009. Jeg havde mange toiletbesøg, men ingen smerter. Men da min MC blussede op igen i 2009 begyndte jeg netop at opdage blodigt slim i afføringen. Og løsningen blev for mig til sidst at få lavet stomi, da min endetarm og lukkemuskel endte med at være gennemhullet af mikroskopiske fistler, så måske du skulle få undersøgt endetarmen for udbrud af MC eller CU (hvis du har en sygdomshistorie for én af disse...)
Jeg håber i hvert fald du har fået snakket med lægerne om det.
Mvh. Louise