Stomiforeningen COPAs forum

Hej alle.

Jeg har ikke stomi, men skriver alligevel i dette forum af en helt særlig grund.

Jeg har stort set hele mit liv haft problemer med sygdomsangst (er 32 år). Har egentlig haft rimelig styr på det i mange år, men kan mærke at det ikke ligefrem bliver bedre.

Fælles for alle årene med den til tider ret irriterende angst er at det altid har været frygten for at få en stomi. Hvorfor det lige er stomi jeg er angst for og ikke alle mulige andre ting aner jeg simpelthen ikke..... Nå, men jeg har jo valgt at se dæmonen i øjnene.... I ved konfrontere mig selv med det jeg er aller mest angst for. STOMI....

Jeg har altid tænkt at livet ville "stoppe" hvis jeg skulle få en stomi....... Har det til tider stadig sådan... Når det nu er noget jeg altid har frygtet er det sgu svært at slippe.
Jeg har nu fulgt med i det skjulte her på siden et par måneder og jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket.... Ved ikke helt hvad jeg havde regnet med, men i er alle vildt positive og gode til at give hinanden opbakning og gode råd. Det ser jo ikke ud til at jeres liv er stoppet eller blevet dårligere fordi i nu har en pose på maven...... Hvorfor skulle det også det? Livet er vel det vigtigste med eller uden pose. Jeg synes i alle sammen er pisse seje.
Er der nogen af jer derude der kan genkende nogle af de tanker jeg går med?
Frygten for det ukendte er jo tit værre end virkeligheden derfor vil jeg gerne høre fra jer, hvem som har lyst til at fortælle lidt om hvordan det hele går......

På forhånd tak.

Tanker fra Martin

Hej Martin

Den angst for det man ikke kender, er nok en angst alle har en snert af.
At du konfronterer den , viser netop at du er på vej til at styre den.

Når du så nævner stomi, så er det et tabu og noget mange almindelige mennesker" forbinder med at være udstødt,fordi man har hørt historier om hvordan folk med stomi ikke kunne leve normalt.
Vi er jo ikke så mange, så der er ikke så mange der kender en stomist, eller ved ,hvad det konkret vil sige.
Stomiposen er kun 50 år gammel, og efter den kom,er det gået rigtig hurtigt og der sker stadig udvikling, bedre og sikrere bandager og samtidig er lægerne blevet bedre til at operere eller behandle medicinsk, så mange får en midlertidig stomi istedet for eller undgår stomi helt.

hej

Jeg fik jo min stomi meget pludseligt, kendte slet ikke til stomi inden, men vågnede og havde en pose på maven. Så det var da en stor omvæltning og i starten svært. Jeg kunne slet ikke se på den i starten og havde svært ved at ordne den selv. Men med tiden er det blevet rigtig godt, slet ikke svært nu er det ligesom at gå på toilet. Jeg går på arbejde uden problemer og den er bare en del af mig( for tiden). Jeg vil sige at det var jo den eller døden så derfor var det ikke det store valg at træffe. Min er midlertidig, det vil sige jeg venter på at få lagt tarmen tilbage igen, men hvis det ikke lykkedes og jeg skal beholde den, ja så er det da det.
Jeg synes ikke en stomi er ulækker og grunden til at vi er så positive er vel fordi vi har kæmpet hver vores kamp inden eller under og at mange af os har fået mere livskvalitet efterfølgende.

karina

Hej Martin

Jo jeg kender godt fornemmelsen af angst, dog ikke så voldsom at det har taget magten fra mig eller på anden måde været centrum for mine tanker.

I 12 år led jeg af kronisk tarmbetændelse, som statistisk giver højere risiko for tyktarmskræft. Denne viden kunne jeg ikke neglicere, selv om risikoen var meget lille. Mit daglige ubehag og ulemper ved tarmbetændelsen var til at tage og føle på og var derfor meget mere en del af mit "ubehagelige" liv.

Da jeg blev tilbudt en løsning på mine problemer ved hjælp at en stomi, havde jeg god tid til at sætte mig ind i hvad en stomi var for en tingest og hvordan det ville blive at leve med den. Derfor var en god løsning for mig at få en permanent ileostomi, som jeg den dag i dag er glad for.
Jeg har fået fjernet den syge tarm, blevet fri for alt ubehaget og tankerne om hvad det kunne ende med.
For mig har stomien betydet et nyt liv, og jeg er meget glad for denne løsning.

Hej igen.

Tusind tak for jeres svar. Det er super rart at høre fra jer. Tak fordi i gider tage jer tid til det.

Jeg tror jo vi mennesker har en utrolig god evne til at "tilpasse" os situationer.... Ting vi måske troede ville være jordens undergang viser sig måske ikke at være så slemt, når vi ikke har noget valg..... Hvis alternativet er døden eller svær sygdom er valget jo ikke så svært....

Alt er jo nok svært i starten, men med tiden kan vi jo nok vende os til næsten alt.

Jeg har aldrig synes at en stomi er ulækker... Jeg har nok bare været bange for at andre ville synes det om mig hvis det nu var mig der fik stomi. Hvis folk ikke kan acceptere en stomi er det da dem der er noget galt med. Folk er vel egentlig bare uvidende og "bange"for det ukendte.

Endnu en gang tak for jeres respons.

Martin

Har du en sygdom i tarmene siden du gik og frygtede at få stomi?
Og er din angst mindsket nu?

Vh. Ivalo