Følgesygdomme

Her kan du udveksle erfaringer om sygdomme der kan medføre stomi.
Til nye medlemmer/patienter: Husk at alle sygehistorier er forskellige og nogle forløb værre end andre.
Forumregler
Stil spørgsmål om sygdomsforløb m.m. Se også hvilke sygdomme der kan medføre stomi
Moonmistress
Indlæg: 31
Tilmeldt: 30. mar 2009 22:54

Følgesygdomme

Indlægaf Moonmistress » 16. apr 2009 23:13

Jeg har indimellem igennem de seneste år stillet samme spørgsmål i andre fora, men tænkte nu, med min nye diagnose, at jeg ville forsøge at spørge her..

Er der nogen her der oplever følgesygdomme af tarmbetændelse ( Colitis eller Crohns)?
Altså mere eller mindre selvstændige sygdomme/symptomer, som på en eller anden vis kan relateres til sygdommen, men som IKKE er en bivirkning af behandling.

jeg har selv døjet med følgende:
Ledsmerter i håndled, knæ, hofter og skuldre. - mærker jeg ofte
Betændelse i øjeæblet - har jeg kun oplevet en gang
Nyresten - et meget stort anfald, adskillige små
Galdesten - et monsteranfald, der endte med operation

en enkelt gang har jeg oplevet Knuderosen som en bivirkning til Imurel, men har aldrig hørt om andre der har oplevet det samme, så ved ikke om det var en bivirkning eller en følgesygdom der blussede op pga imurel.

sygdomme som jeg ikke er så sikker på er relateret til tarmen er:
Eksem på fingre - kaldes af lægen psoreasiseksem - den ligger til familien ;)

jeg kan sikkert komme på flere, men lige nu er det dem der ligger øverst i bunken af ting jeg husker ;)
ville bare lige høre om andre døjer med det samme....
Knus, Sabina

Colitis Ulcerosa, diagnostiseret feb. 1999
Kolectomy, Jan. 2002
J-pouch. maj 2002
Nedtagning af loopstomi, sep. 2002
Ny diagnoe: feb. 2009 - Morbus Chrons
Tilbagediagnostiseret april 2009 - jeg har stadig kun Colitis

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Steen Samuelsen » 17. apr 2009 10:17

Hej Sabina

Har selv haft et angreb af peristomal pyoderma gangraenosum.

Læs selv mere her: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/p ... 5_18_45477
Med venlig hilsen ;-)

Steen

Fanni
Indlæg: 18
Tilmeldt: 2. jan 2009 14:05

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Fanni » 18. apr 2009 11:24

Hej Sabina!

Jeg har døjet en del med smerter i mine led, specielt i min ene skulder og i min lænd. Har fundet ud af at jeg har en lille diskus prolaps i lænden. Desuden døjer jeg også med eksem diverse steder og så har jeg har herpes i øjet og regnbuehindebetændelse op til flere gange.

Knus fra Tanja

Peter Sørensen

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Peter Sørensen » 18. apr 2009 23:00

Hej Sabina

Der er mange der oplever følgesygdommene i større eller mindre grad.
Din knuderosen og psoriasis passer også ind, på begge diagnoser , fordi de også er autoimmune
sygdomme, og derfor kræver det at både hudlæger, mavetarm lægerne , reumatologer arbejder sammen, for at behandle optimalt.


Crohn

følgesygdomme uden for tarmen optræder hos 20-30%. Hyppigst er ledsymptomer (20-25%) i form af diffuse ledsmerter eller ledhævelse. Få procent oplever rygsmerter fordi betændelsesprocessen påvirker rygsøjlens led. I huden kan ses sårdannelse eller knuderosen, der viser sig som ømme, varme og røde knuder på forsiden af skinnebenene. der kan også opstå øjenbetændelse og mundbetændelse. Sjældent er Crohns sygdom forbundet med en betændelsesreaktion i galdevejene. Typisk svinger symptomerne med sygdommens sværhedsgrad.

Colitis
følgesygdomme uden for tarmen optræder hos 10-25%. Hyppigst er ledsymptomer (10-20%) i form af ledsmerter eller ledhævelse. årsagen er en betændelsesproces i leddets slimhinde. Få procent oplever rygsmerter fordi betændelsesprocessen påvirker rygsøjlens led. I huden kan ses sårdannelse eller knuderosen. der kan der opstå øjenbetændelse og mundbetændelse. Sjældent er colitis ulcerosa forbundet med en betændelsesreaktion i galdevejene. Typisk svinger symptomerne med sygdommens sværhedsgrad.

Moonmistress
Indlæg: 31
Tilmeldt: 30. mar 2009 22:54

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Moonmistress » 18. apr 2009 23:51

hej peter...

hvor har du fundet de beskrivelser? de er jo i princippet ens, bortset fra procentsatserne...

men hvor heldig skal man lige være, for at ende med næsten alle de nævnte følgesygdomme? :(

i mit tilfælde har jeg IKKE haft held med at få lægerne til at arbejde sammen.. har ikke engang kunne blive henvist til en reumatolog. har endda talt både med mine tarmlæger og min praktiserende læge...
men tager lige emnet op igen når jeg skal derned på torsdag...

hudlægerne opgav mig da jeg stædigt blev ved med at insistere på at der IKKE var tale om allergi, så nu behandler jeg bare selv.. ifølge min kusine er det sansyneligvis pustulosis palmo-plantaris jeg har på hænderne... sygdommen er ret kendt i vores familie ( min kusine har det også, og mindst 3-4 af min mors søskende muligvis flere endnu af mine fætre og kusiner)
Knus, Sabina

Colitis Ulcerosa, diagnostiseret feb. 1999
Kolectomy, Jan. 2002
J-pouch. maj 2002
Nedtagning af loopstomi, sep. 2002
Ny diagnoe: feb. 2009 - Morbus Chrons
Tilbagediagnostiseret april 2009 - jeg har stadig kun Colitis

Peter Sørensen

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Peter Sørensen » 18. apr 2009 23:57


Peter Sørensen

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Peter Sørensen » 19. apr 2009 11:54

hej Sabina

Du kan prøve dette link http://sundnyt.sst.dk/Planlaegning/Ref_ ... msygd.aspx

Hvor man kan læse Referenceprogram for kroniske inflammatoriske tarmsygdomme udgivet af sundhedsstyrelsen.

Referenceprogrammet skal være med til at sikre kvalitet og ensartethed i diagnostik, behandling og pleje af patienter med kroniske inflammatoriske tarmsygdomme.

Programmet omfatter følgende inden for diagnostik og behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og morbus Crohn):

Billeddiagnostik, medicinsk behandling, kirurgisk behandling, cancerprofylakse, reproduktion, ernæring og sygeplejemæssige aspekter.

Moonmistress
Indlæg: 31
Tilmeldt: 30. mar 2009 22:54

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Moonmistress » 19. apr 2009 12:04

tak ;) det er klar noget jeg skal kigge nærmere på ;)
kan endda se en af mine læger er med i udvalget...
Knus, Sabina

Colitis Ulcerosa, diagnostiseret feb. 1999
Kolectomy, Jan. 2002
J-pouch. maj 2002
Nedtagning af loopstomi, sep. 2002
Ny diagnoe: feb. 2009 - Morbus Chrons
Tilbagediagnostiseret april 2009 - jeg har stadig kun Colitis

GR
Indlæg: 109
Tilmeldt: 17. jun 2005 19:13
Årgang: 1976
Stomi siden: 2001
Geografisk sted: Østjylland

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf GR » 20. apr 2009 21:48

Hejsa... Jeg har haft MC siden 94 og har haft lidt forskellige følgesygdomme igennem åerne.

Fik ret hurtig efter jeg blev syg led og muskelsmerter, det forsvandt efter mange år. Det var efter resten af min tyktarm røg ved min 3 operation, dengang blev jeg også gjort medicinfri.

Jeg får pt. remicade for noget andet, jeg fejler og har i perioder ondt her og der og alle vejne igen.

Nyresten har jeg haft et par gange.
Øjnbetændelse til den store guldmedalje, så meget et år, at jeg i en periode midlertidlig mistede noget, af mit syn på det ene øje.
Rosen har jeg haft flere gange både i hænder, ben og fødder Så slemt den ene gang i mine ben og fødder, at jeg måtte gå på krykker.
Bylder og fistler op til begge øre i mange år efterhånden. Fistlerne er heldigvis væk.
I mange år havde jeg noget meget træls, udslæt mit i hovedet. Der var ikke rigtig noget der hjælp og ingen kunne rigtig få det til, at gå væk igen. Det var træls for det gjorde ondt og skallede af mit i mit hovede. Fik min kost lagt om et år hos diætisten, jeg manglede igen lidt sul på kroppen, lige pludselig forsvandt det.

Så har jeg en sygdom MC folk kan blive ramt af. Det er hudsygdommen hidrosadenit, det er en hudsygdom som bla. giver bylder. Den blev desværre overset i mange år pga. min mange bylder og lægerne, ligesom troede det var fordi, jeg havde MC. Så blev lige snydt for 6 år medicin. Det er den sygdom jeg får remicade for. Jeg er pt. også ved at gennmegå, noget omfattende plastikkirugi, da min skridt, at ødelagt af død væv og betændelse pga. den sygdom.

Det er det jeg lige kunne komme på, godt man har haft mange år til, at opleve det i. :D

Min 3 andre sygdomme, har ikke noget forbindelse til min MC.
MC i 94, stomi 2001. Altid smilende.;-) Copa rådgiver.

Peter Sørensen

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Peter Sørensen » 14. jun 2009 20:40

Der er efterhånden en del spørgsmål, dels i forummet, men også i mail rådgivningen, der går på følgesygdomme til de kroniske tarmbetændelser Morbus Crohn (MC) og Colitis Ulcerosa (CU)

Jeg har derfor samlet en oversigt og lagt på hjemmesiden under rådgivning og artikler,

http://www.copa.dk/raadgivning/komplika ... taendelse/

derudover kan man læse om gigtgenerne og de andre følger her

http://www.gigtforeningen.dk/viden+om+g ... rtropatier og på

http://www.ccf.dk/ny/index.php?id=83 informations hæftet værd at vide.

Moonmistress
Indlæg: 31
Tilmeldt: 30. mar 2009 22:54

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Moonmistress » 14. jun 2009 23:45

hej peter..

jeg har lige siddet og læst din udemærkede artikel omkring følgesygdomme, men hæftede mig ved at du kun beskriver nyresten og galdesten som følgesygdomme til MC...
jeg er selv (stadig) diagnostiseret med CU og har haft begge dele ( fjernet galdeblære som følge af sten)
og fik at vide af min læge på vejle sygehus at det ses også i colitis patienter....
Knus, Sabina

Colitis Ulcerosa, diagnostiseret feb. 1999
Kolectomy, Jan. 2002
J-pouch. maj 2002
Nedtagning af loopstomi, sep. 2002
Ny diagnoe: feb. 2009 - Morbus Chrons
Tilbagediagnostiseret april 2009 - jeg har stadig kun Colitis

Peter Sørensen

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Peter Sørensen » 15. jun 2009 00:10

Hej Sabina
tak for tilbagemeldingen :D
Betændelse i galdeveje giver forsnævringer i galdegange. Infektioner. Denne lidelse ses kun hos patienter som kun har tyktarmsproblemer. Ses ikke ved patienter, som kun har tyndtarmsproblemer. Dvs. kun ved MC i tyktarmen og CU.
Det kan derfor godt give galdesymptomer på sten, fordi man kan få forsnævring der gør at sten eller galde grus har svært ved at passere, det gælder også for nyresten.

jeg kan kun skrive det ,der er baseret på lægelige undersøgelser ogoffentliggjort ,og hvor man har kunnet bevise sammenhæng med kronisk tarmsygdom,der kan være andre årsager til at man får nyresten eller galdesten,jeg er selv fyldt med grus i galdeblæren konstateret ved CT scan, men uden symptomer.
Det vigtigste er at man er opmærksom på at der kan være en sammenhæng mellem tarmsygdom og andre sygomme.

jeg tror personligt at der kommer mange flere sammenhænge med efterhånden, jeg tror at CU og MB umiddelbart har flere fælles faktorer end kendt idag og håber at colitis erkendes ikke at være kureret ved fjernelse af tyktarmen, det er desværre en tese som det offentlige hager sig fast i, når vi snakker flexjob og pension, de autoimmune gener vil være tilstede hos en ukendt del, selv om tyktarmen er fjernet.
Har i dag haft kontakt med en , der for 23 år siden fik fjernet tyktarmen og fik ileostomi ,blev samtidig erklæret kureret for CU, personen har nu svære gigtsmerter, det sætter tingene lidt i perspektiv..


Hvis du eller andre kan få jeres læger eller selv vil lave små eller store artikler, til hjemmeside og copablad så tages der imod med kyshånd, jo mere nyt indenfor stomi/reservoir og relateret stof jo bedre, webredaktørerne håber på sigt at vi kan bruge forummet og siden til at blive et opslagsværk for brugere.

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf Steen Samuelsen » 15. jun 2009 10:09

Hej Peter

Tak for en overskuelig og simpel oversigt over de mulige følgesygdomme til MC og CU.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

lisette

Re: Følgesygdomme..

Indlægaf lisette » 8. nov 2012 04:19

Hej Peter.
Jeg er interesseret i, om du eller andre har kendskab til, at man kan udvikle slidgigt, når man har inflammatorisk tarmsygdom? Jeg synes, det er besynderligt, at jeg i løbet af 2 år har fået deforme tommelfingre på begge hænder, altså slidgigt. Jeg kom på førtidspension i 2006, og havde ikke nogen slidmæssige problemer inden. Har arbejdet alsidigt som sygeplejerske, ingen specielle fingeropgaver mm. Fik konstateret svær osteoporose i ryggen i 2003, pga. og prednisolonbehandling gennem 1999.
Jeg har diagnosen Colitis ulcerosa sive morbus crohn, på baggrund af operation og vævsundersøgelsen i 2000. Jeg har pyederma gangraenosum i udbrud, hver gang jeg har et operationssår og altid omkring stomien.


Tilbage til "Kroniske tarmbetændelser, tarmcancer og andre tarmsygdomme"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster