Jeg klarede mig igennem aborten men var mildest talt ved at falde sammeen i gråd hver eneste dag. Jeg koncentrerede mig mere og mere om aborten og maven kom lidt mere igang. Efter jeg var kommet nogenlunde over aborten begyndte maveproblemerne igen og denne gang var der nærmest intet at gøre. Jeg var konstant forstoppet og tænkte flere gange på at starte mit misbrug af afføringsmidler op igen for at få gang i maven, men samtidig vidste jeg også at det var en meget dårlig ide. Jeg lignede konstant en der var gravid og følelsen af en stor mave mindede mig konstant om aborten og sorgen vendte tilbage. Endnu flere gange frem og tilbage fra lægen for at finde en løsning. Hun satte min sag i bero og valgte at se tiden an. Jeg havde stadig ingen held med det hele andet end den samme diagnose gang på gang: Irriteret tyktarm. Jeg begyndte nu at tænke mere og mere om bare at fucke mine tarme op så jeg kunne få stomi og dermed få det bedre på den måde (ja, det var mine tanker) I stedet for besluttede jeg mig for at kigge på kosten. Jeg startede på en kostplan lavet af en veninde og det satte lidt mere gang i systemet men spiste til gengæld heller ikke så meget som før så tabte mig også lidt. Jeg kørte med den plan i næsten 7 uger hvorefter jeg så begyndte at spise meget små måltider og mest frugt og grønt, der var intet problem med luftafgangen men kom stadig ikke af med ret meget. Gik til lægen igen og sagde: Nu gider jeg ikke mere!! jeg var udkørt, træt og hadede min mave og begyndte at tænke om mit misbrug af afføringsmidler (dengang jeg var teenager) mon havde skadet mig. Jeg snakkede med personalet på bostedet omkring det og det eneste jeg fik at vide var at alle mine tanker var katastrofe tanker og at jeg skulle glemme de tanker for det var sikkert bare noget helt almindeligt og harmløst galt med mig. Min læge henviste mig til sygehuset og begyndte at tage blodprøve på blodprøve men uden at finde andet end kal og d-vitamin mangel. Startede på tablet behandling og er det stadig. Al min træhed og ømme led, muskler osv forsvandt men maven fortsatte med at skabe sig. Jegventede nu bare på brev fra sygehuset ang. indkaldelse til undersøgelser. Skulle igennem en gastroskopi og en sigmoideskopi, altså en undersøgelse af min mavesæk og en undersøgelse af den første del af tyktarmen og lidt til siden samt undersøgelse af endetarmen. Jeg var bedøvet af benzodiasapiner og lagde ikke mærke til noget af det, kunne dog mærke lidt ubehag ved tarm undersøgelsen, men så heller ikke mere. Jeg var helt væk og kunne ikke huske noget som helst fra dagen, men havde en personale med som fortalte mig det helle og hvad svarene var, dog kunne hun ikke fortælle mig omkring de vævsprøver der blev taget, men at sygehuset ville sende svar til mig eller min læge. Der gik noget tid før brevet kom men svaret var: Der ses lettere irritation i tyktarmen og at den eneste diagnose de kunne give mig var: Kronisk forstoppelse. Behandlingen af dette vil være reglmæssigt brug af afføringsmidler for at holde gang i tarmen.Ja det var historien omkring mine tarmproblemer som stadig florrer, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre og har opgivet håbet om et alm. mave/tarm system som fungerer.
Det går stadig ikke alt for godt med alt det her. Pt. er jeg stadig konstant forstoppet og kommer ikke altid af med noget, faktisk kan jeg gå 2-3 dage uden at komme på toilettet og uden trang til aff. Jeg har kontaktet min læge via mail (er pt. på ferie, men skal hjem i morgen) og jeg skulle begynde at skrive mit afføringsmønster ned, hvilket jeg gør og det ser ikke for godt ud, efter min mening, men nu er jeg jo heller ikke læge eller noget i den stil.
Jeg har fået en tid ved min læge d. 27 og å må vi se hvad hendes næste skridt er da jeg er sikker på at aff. midler stadig ikke vil gavne mig.
Tankerne omkring det konstante forbrug af aff. midler ligger stadig i gemmeren, men alligevel ikke. Tror det er fordi jeg er lidt "lost" omkring hvad der kan/skal/må gøres i den her situation.
