Forsvinder ledsmerter og træthed?

Her kan du udveksle erfaringer om sygdomme der kan medføre stomi.
Til nye medlemmer/patienter: Husk at alle sygehistorier er forskellige og nogle forløb værre end andre.
Forumregler
Stil spørgsmål om sygdomsforløb m.m. Se også hvilke sygdomme der kan medføre stomi
CH.

Forsvinder ledsmerter og træthed?

Indlægaf CH. » 19. aug 2009 11:29

Hej med jer!

Jeg lister mig lige ind her for at få besvaret et spørgsmål, der rumsterer.

Jeg har Colitis, har døjet med det i mange år, er i høj grad behandlingsresistent, men har dog nogen virkning af en kombination af remicade og Puri-Nethol.

Lægerne vil meget gerne fjerne min tarm, og det er klart, at jeg derfor overvejer fordele og ulemper. Jeg vil tro, at min tarm opfører sig nogenlunde som det må forventes at den vil gøre med en pouch, så det, der er vigtigt er, om alle de andre følgetilstande forsvinder sammen med tarmen?

Trætheden, ledsmerterne, muskeltrætheden og ømheden i kroppen? Går det væk?

Peter Sørensen

Re: Forsvinder ledsmerter og træthed?

Indlægaf Peter Sørensen » 19. aug 2009 14:11

Hej CH

Du vil formentlig opleve en lindring af symptomer, fordi den syge tarm ofte forstærker symptomer fra andre organer ,som træthed ,ledsmerter og reaktioner rundt om i kroppen ved udbrud.

Men da selve sygdommen sidder i immun systemet, fjernes den ikke 100 % ved fjernelse af tarmen.
Så der er en chance for at have ledsmerter og træthed, efterfølgende ledsymptomerne er til stede hos ca 20% af patienterne med CU og MB.

Prøv at se denne tråd i forummet, der netop går på dine spørgsmål
viewtopic.php?t=1307

Der er også en artikel http://www.copa.dk/raadgivning/komplika ... taendelse/

Der er brugere her i forummet, hvor jeg ved at de har fået en betydelig forbedring af livskvalitet ved
operation for CU, og det er da heldigvis normen.

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Re: Forsvinder ledsmerter og træthed?

Indlægaf Steen Samuelsen » 19. aug 2009 19:35

Hej CH

Jeg kan berette om mine egne erfaringer efter 12 år med CU og derefter Ilestomi i 2007.

Led og muskelsmerter er forsvundet. Træthed er aftaget men ikke helt forsvundet, men det kan lige så godt være på grund af de fysiologiske ændringer af fordøjelsessystemet, da trætheden især optræder efter indtagelse af (store) måltider.
Da hele tyk- og endetarm er fjernet har jeg selvfølgelig ikke mere ubehag med uro og smerter derfra.

Som sagt er dette mine personlige erfaringer og kan ikke bruges til generaliseringer.

For mig har stomi betydet et nyt liv, fri for konstant at tænke på afstanden til nærmeste toilet.
Med venlig hilsen ;-)

Steen


Tilbage til "Kroniske tarmbetændelser, tarmcancer og andre tarmsygdomme"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster